Dansk top-CIO: Derfor satser vi på Windows 8.1

COWI har valgt at satse på Windows 8.1 som tablet-platform. Her forklarer CIO Claus Hagen Nielsen hvorfor.

Artikel top billede

Tablets bliver et stadig vigtigere arbejdsredskab i mange virksomheder.

Det gælder også hos rådgivningsvirksomheden COWI, der allerede var med på tablet-vognen, mens det var Windows 7, der var det bagvedliggende styresystem.

"Vores egne interne strategi er nu, at vi tilbyder Windows 8.1-tablets, fordi man der har den fulde integration."

Det fortæller Claus Hagen Nielsen, der som CIO i COWI er en af fem nominerede til titlen Årets CIO 2014. Han tilføjer, at der dog også anvendes iPads i organisationen:

"Der er en række ingeniører, der selv har fundet ud af, at de, når de er ude på tilsyn, kan tilgå SharePoint-portalen via tredjepartssoftware på en iPad," siger han og tilføjer: 

"Det er den teknologiske udvikling, der har enabled den mulighed - det er ikke noget, vi selv har gjort noget for, men det er heller ikke noget, vi har problemer med."

Du kan læse mere om SharePoint-løsningen hos COWI i den anden del af interviewet med Claus Hagen Nielsen.

Derfor passer Windows 8.1 godt til COWI

Claus Hagen Nielsen forklarer, at COWI i høj grad satser på Windows 8.1, fordi virksomheden i forvejen har så mange Microsoft-teknologier i brug.

"Vi har rigtig meget Microsoft: Fra Visio til Project til Office-pakken, som er kritiske applikationer for os, fordi de benyttes direkte i leverancen til vores kunder."

"Hele vores direktion kører papirløst management, som vi kalder det - vi har givet dem alle sammen en tablet med Windows 8.1, og de bruger så SharePoint-portalen til at have alle dokumenterne virtuelt."

I det store hele fungerer Windows 8.1 godt som tablet-platform, forklarer CIO'en, der dog også har et par ønsker til forbedringer:

"Vi oplever engang imellem lidt umodenhed på det at få 8.1 til at spille sammen med tablet'en, specielt i forhold til netværksadgangen, hvor det engang imellem kniber for dem at finde det rigtige netværk."

"Det stiller lidt større krav til brugeren i forhold til en almindelig pc, fordi det er lidt mere umodent. Man har engang imellem brug for lidt support, og derfor har vi også gjort en del ud af træningen."  

"Men ellers har vi Office-pakken og det hele integreret, så det er en produktiv enhed for os."

Tablets fylder mere og mere

Ud over at direktionen allerede kører med tablets, og at en del af medarbejderne selv bringer iPads med på jobbet, har COWI også planer om en større udrulning:

"Vi har en halvtreds tablets ude til det, vi kalder pre-produktion, og vi går i produktion ultimo denne måned," forklarer Claus Hagen Nielsen, der dog samtidig siger, at tablets ikke er et mål i sig selv.

"Det er ikke hensigten, at vi som it-funktion skal stille os til dommer for, om en bruger vil have en tablet, en stor CAD-pc eller en mindre pc. Det kan han selv vælge sammen med sin leder ud fra den jobprofil og det arbejde, han skal udføre."

"Jeg tror på, at tablets vokser markant i det kommende år, fordi der er mange, der kan bruge det ude i felten, og fordi vores folk rejser meget. Det er helt fænomenalt at have 10 timers batteri på sin maskine," siger COWI-CIO'en.

Læs også:

Kæmpe dansk SharePoint-portal smelter sammen med ERP

Her er Danmarks fem bedste it-chefer

Dansk CIO toptuner it-afdelingen: Her er opskriften

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29. april 2027 | Gratis deltagelse

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S