Roaming-skandale griber om sig: Borgmester sagde i sms'er "ja" til kæmperegning

Odenses borgmester bekræftede i to sms'er, at TDC kunne hæve loftet for hans mobilregning. "En lortesag,"siger partiforeningen.

Artikel top billede

(Foto: Lars Sundström / Lars Sundström)

To gange sendte Odenses borgmester,  Anker Boye (S), sms'er til TDC med den besked, at de kunne hæve loftet for hans mobilregning, mens han var på ferie i Tyrkiet.

Først fra 100.000 til 200.000 kroner og dernæst fra 200.000 til 300.000 kroner. Det skriver Fyens Stiftstidende.

"Kære kunde. Du har nu brugt 100.000 kr., og din dataforbindelse er spærret. Besvar denne sms med 'ja', hvis du ønsker et nyt max på 200.000 kr. Forbrug takseres til 20 kr/Mb i EU og op til 115 kr/Mb uden for EU. Mvh Kundeservice".

Sådan er den præcise ordlyd af den første sms, der tikkede ind fra TDC til borgmesteren, mens han var på ferie i Tyrkiet tilbage i oktober 2011.

Borgmesterens svar var ja. Siden modtog han endnu en sms, og denne gang blev han spurgt, om han ønskede et nyt max på 300.000 kroner efter at have nået det hidtidige loft - en sms, der fik samme svar som den første.

Helt op på 300.000 kroner nåede regningen ikke at komme, men den endte stadig med at lyde på svimlende 245.057 kroner.

Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i regningen fra TDC til Odense Kommune. Her fremgår det, at det hverken er sms'er eller telefonopkald, der har været tungen på vægtskålen for den massive regning.

74 telefonsamtaler på i alt tre timer og 15 minutter kostede 1941 kroner, mens prisen for 29 sms'er var 46,40 kroner. I alt altså under en procent af den samlede regning. Det var derimod download af 3,19 GB, der gjorde udslaget.

Formanden for Socialdemokraterne i Odense, Leif Knudsen, har det "rigtigt dårligt" med sagen.

"Det er rent ud sagt en lortesag, og jeg må sige, at borgmesteren i den her sag har klokket i det. Han er ked af det, og det er vi andre også," siger Leif Knudsen til Fyens Stiftstidende.

Borgmesteren siger til avisen, at han ikke husker at have svaret på sms'erne fra TDC om at forhøje beløbsgrænsen til henholdsvis 200.000 og 300.000 kr. tilbage i 2011.

"For at være helt ærlig står lige præcis de sms'er ikke knivskarpt i hukommelsen," siger Anker Boye til Fyens Stiftstidende.

Odense Kommune har foreløbig afvist at betale regningen, fordi kommunen savner dokumentation fra TDC.

Tværtimod har kommunen sendt et erstatningskrav til TDC på 9,5 millioner kroner for fejl i adskillige sager mellem kommunen og teleselskabet.

Jyllands-Posten skriver, at det store - og dyre - dataforbrug ifølge TDC kun kan skyldes streaming, og desuden har TDC ikke en roamingaftale med Tyrkiet, hvilket giver højere takster.

Desuden anbefaler TDC kommunen at give en mere uddybende orientering til sine ansatte og politisk valgte omkring de særlige forhold ved dataforbindelser i udlandet.

Odense Kommune har desuden indført faste beløbsgrænser på datatrafik for politikere og ansatte på ophold i udlandet - 4.000 kr. for ansatte og 8.000 kr. for byrådsmedlemmer.

Når man grænsen, skal man via sms bekræfte at forhøje forbruget til næste beløbsgrænse, skriver Jyllands-Posten.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS