Protester mod iPhone-stavnsbånd: Nu reagerer Apple

Apple kommer nu på banen med en kommentar efter at være blevet sagsøgt for et besynderligt iMessage-problem, der rammer brugere, der skifter fra iPhone til andre telefoner.

Artikel top billede

Det iMessage-problem, der plager smartphone-brugere, der ønsker at skifte væk fra iPhone, bringer nu Apple på banen.

Problemet består i, at man - efter at være skiftet til eksempelvis Android - risikerer, at ens iPhone-kontakter ikke kan sende beskeder til den nye telefon.

Det skyldes, at deres iPhone fortsat ser telefonnummeret som en iMessage-enhed - og dermed som en enhed, der kommunikerer via Apples servere i stedet for via teleoperatøren.

Det er et problem, der har eksisteret længe - og som Computerworld har beskrevet her.

Senest har det ført til, at Apple er blevet sagsøgt af en frafalden iPhone-bruger fra Californien, fordi der opstod bøvl med hendes besked-kommunikation, efter at hun var skiftet til en Samsung-telefon med Android.

Hun mener blandt andet, at hun "straffes og ikke er i stand til at udnytte fordelene ved deres kontrakt med netværksleverandøren fuldt ud."

Apple: Vi arbejder på det
Tech-mediet Recode har fået en kommentar fra Apple til problemet, hvor det fremgår, at Apple har haft nogle server-problemer relateret til iMessage og de procedurer, der er for, hvordan man slår iMessage fra igen.

"Vi løste for nylig en iMessage server-fejl, der skabte et problem for nogle brugere, og vi kommer med endnu en løsning på en fejl i en kommende softwareopdatering," lyder det fra Apple til Recode.

"Brugere, der stadig oplever et problem, bedes kontakte AppleCare," lyder det videre fra selskabet, der altså anerkender, at problemet eksisterer.

iMessage er en del af Apples univers

iMessage-tjenesten har efterhånden nogle år på bagen og er på sin vis en fin tjeneste for Apple-brugerne, der via iMessage kan kommunikere gratis med hinanden - i stil med Facebook Messenger og WhatsApp.

iMessage er dog tilsyneladende så integreret i Apples univers, at brugerne kan få problemer, når de ønsker at skifte til en anden platform.

Der er flere måder at undgå problemet på. Det nemmeste er, at du slår iMessage fra på din iPhone, før du skifter til din nye telefon.

Nåede du ikke at gøre det, bliver du nødt til at logge ind med dit Apple ID på Apples hjemmeside, hvor du har mulighed for at markere, at du ikke længere har iPhonen.

Men selv om man følger de trin, kan der åbentbart være problemer på grund af de server-fejl, Apple nu forsøger at rette.

Læs mere om problemet og de mulige løsninger her.

Læs også:

Frafalden iPhone-bruger lægger sag an: Stavnsbundet til Apple

Færdig med iPhone? Men Apple er slet ikke færdig med dig

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

Michael Benner

Norriq Danmark A/S

Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job