Microsoft vil slås for kundernes privatliv

Amerikansk domstol kræver data udleveret fra softwaregigantens europæiske servere. Microsoft vil nu appellere sagen for at beskytte sine kunders privatliv.

Artikel top billede

Kan amerikanske myndigheder tvinge mail-udbydere til at udlevere indhold af brugernes emails, selv om disse data er lagret på for eksempel europæiske servere?

Det juridiske slagsmål er nu for alvor skudt i gang efter at en distriktsdomstol i New York har afgjort, at Microsoft skal udlevere emails fra en af firmaets kunder, som har registreret og lagret konto og data på en server i den irske hovedstad Dublin.

Domstolen afsagde sin oprindelige kendelse i december i fjor, og siden da har Microsoft udleveret en række data, som var lagret på amerikanske servere. Til gengæld har Microsoft nægtet at udlevere indholdet af emails fra den pågældende bruger med henvisning til, at data var lagret uden for USA's grænser.

I et blogindlæg skriver David Howard, juridisk chef for Microsoft, at selskabet vil tage kampen op for at få omstødt kendelsen ved en højere retsinstans. Målet er at få fastslået, at den amerikansk lovgivning ikke kan udstrækkes til at gælde uden for USA's grænser.

Den juridiske finte er: Microsoft mener, at kravet om udlevering af data svarer til en ransagningskendelse, som i det amerikanske system kun er gyldigt indenfor landets grænser. Derfor kan de amerikanske myndigheder ikke kræve udlevering af data, som er lagret i udlandet, lyder det fra Microsoft.

"Det er almindeligt accepteret, at en amerikansk ransagningskendelse i den fysiske verden kun kan benyttes til materiale, der befinder sig på USA's territorium," skriver David Howard blandt andet.

Derfor har amerikanske myndigheder ikke ret til at få adgang til indholdet af emails, der er lagret i udlandet, mener han.

Omvendt mener dommeren ved den lokale domstol, James Francis, at kendelsen rent juridisk har samme status som en stævning, der i amerikansk jura også har gyldighed uden for USA's grænser.

Microsoft lægger ikke skjul på, at de vil bruge den konkrete sag som prøveklud for at få fastslået, hvor grænserne går for de amerikanske myndigheders ret til at få udleveret indholdet af brugeres email. Ifølge David Howard vil Microsoft indbringe sagen for højere retsinstanser - om nødvendigt helt frem til en føderal appel-domstol.

"Vi vil forfølge denne sag, fordi vi mener, at vi har den rigtige fortolkning af lovgivningen, og fordi vores kunder sætter pris på vores privatlivs-politik," siger David Howard.

Læs også:

Datatilsynet: Vi kontrollerer da ikke amerikansk overvågning

Er dine danske data sikre hos IBM, Google, Apple, CSC eller Microsoft?

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

    Gitte Lykke Holm

    Elbek & Vejrup A/S