Microsoft træffer vigtig beslutning med Internet Explorer

Udviklerne skal i langt højere grad være med undervejs i udviklingen af nye versioner af Internet Explorer. Se her, hvordan Microsoft vil sikre det.

Artikel top billede

Developers, developers, developers!

Sådan råbte og skreg nu forhenværende Microsoft-topchef Steve Ballmer engang i en tale til nogle tusinde softwareudviklere.

Og selv om Ballmer såmænd nok var seriøs nok med sit budskab, har Microsoft stadig et stykke arbejde at gøre, når det drejer sig om at få udviklerne til at bruge deres kostbare tid på bestemte Microsoft-teknologier.

Et eksempel er browseren Internet Explorer, der i dag er overhalet af Googles Chrome som verdens mest anvendte browser.

Nu forsøger Microsoft med en ny Internet Explorer Developer Channel at styrke opmærksomheden på IE fra udviklernes side.

"Developer Channel tilbyder dig en version af browseren, så du kan udforske og teste kommende funktioner og understøttelsen af web-standarder, der er under udvikling," skriver Microsoft selv.

Derfor er det en god idé

IE-tiltaget bliver vel modtaget af blandt andre IDC-analytiker Al Hilwa.

"Markedet har ændret sig, og IE sætter nu ikke længere browser-agendaen," udtaler han til vores amerikanske søstermedie cio.com.

"Så alt hvad de gør for at holde liv i økosystemet og holde en kvalitet på sider og apps, der fungerer med IE, er godt for alle."

Microsoft er dog ikke ene om at tilbyde den slags indsigt i nye browser-teknologier og -funktioner til udviklerne.

Både Google og Mozilla har samme tilgang til at forsøge at vinde udviklernes gunst.

Al Hilwa udtaler til cio.com, at ikke mindst indsigten i HTML5 bør være i fokus hos browser-leverandørerne.

"Det er så bredt og udvider sig så meget, at det faktisk er umuligt at implementere alt i HTML5, så browser-leverandørerne udvælger de stykker, som de ønsker at implementere," lyder det fra IDC-analytikeren.

I den seneste opgørelse over browsernes markedsandele fra statistikfirmaet Statcounter har Chrome på førstepladsen en markedsandel på 45,6 procent.

IE har 20,78 procent, og Firefox har 18,72 procent.

Det er kun få år siden, at Internet Explorer var den klart mest dominerende browser.

Læs også:

Microsoft lapper 57 huller i Internet Explorer

The missing link i app stores: HVordan hindrer vi det totale kaos

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Cyber Security Festival 2026:

    Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

    Caroline Nolsø Tofft

    Norriq Danmark A/S