Mangel på web-udviklere: Nordjysk it-firma giver gratis undervisning

Aalborgensisk it-firma oplærer datamatikerstuderende i design og kodning af webshops. Det har allerede kastet de første job af sig.

Artikel top billede

Hver torsdag eftermiddag møder 22 nordjyske datamatikerstuderende op for at være med i den gratis undervisning i web-udvikling, som it-firmaet Wexo stiller til rådighed.

Mangel på kvalificerede it-udviklere har fået det nordjyske it-firma Wexo til at tilbyde gratis undervisning i webshop-design til en gruppe studerende på datamatikeruddannelsen på Professionshøjskolen i Aalborg (UCN).

Siden sommerferien har Wexo hver torsdag eftermiddag stillet en underviser til rådighed for de studerende, som på den måde får chancen for at grave sig ned i webshop-platformen Magento - en af de mest udbredte værktøjer til design af online-butikker.

Undervisningen, der er gratis for både de studerende og UCN, er kommet i stand efter at Wexos direktør Tommy Frøkjær i juli var på to dages besøg som gæsteunderviser på skolen, hvor han fortalte om e-handel, hosting og salgsoptimering.

Efter den optræden blev Tommy Frøkjær spurgt, om han ville lære mere fra sig.

"En af de studerende spurgte, hvordan han kunne lære mere om Magento, og et par dage senere ringede han så og fortalte, at de var en gruppe på 22 studerende, som gerne ville have os til at komme og fortælle, hvordan platformen fungerer, og hvordan man udvikler til den," fortæller Tommy Frøkjær.

Der er rift om pladserne

Der er ingen mødepligt til den workshop-baserede undervisning, men indtil videre har der været rift om pladserne, fortæller Tommy Frøkjær.

Han regner med, at ordningen fortsætter indtil de studerende skal i praktik om halvandet år.

"Så længe der er interesse hos de studerende, stiller vi op en gang om ugen," siger han.

Kontakten mellem Wexo og de studerende er ikke i første omgang rettet mod at rekruttere de unge talenter.

Men Tommy Frøkjær har dog allerede spottet et par talenter, som han kan se som fremtidige medarbejdere i sin virksomhed.

"Jeg håber da, at der er nogen af dem, som vil søge ind hos os, når de engang er færdige. Men 22 er nok lige i overkanten, men jeg har selv brug for fire her og nu, og jeg ved at jeg kan afsætte otte andre til mine kolleger i branchen," siger Tommy Frøkjær.

Han nævner den lokale nordjyske virksomhed datamarked.dk, der har måttet udlicitere dele af deres udviklingsarbejde til Hviderusland, selvom lønbesparelsen er "minimal", som han udtrykker det.

Kortere afstand til den virkelig verden

Men han ser først og fremmest den gratis undervisning som et led i at gøre afstanden mellem uddannelser og erhvervsliv kortere.

Meningen med den gratis undervisning er dog ikke at overtage skolens rolle som underviser, understreger han.

"På skolen bliver de studerende præsenteret for mange forskellige muligheder, men det er op til dem selv at grave sig dybere ned i enkelte emner. På den her måde kommer vi i kontakt med nogen, der er interesseret i det samme, som vi brænder for."

"Som det er nu, er der for få uddannede udviklere til at løse opgaverne i branchen, og vi må selv være med til at uddanne den nye generation af udviklere," siger Tommy Frøkjær.

"Vi kommer med en praktisk viden og kan gå i dybden med et specifikt emne, hvilket er svært at nå i den almindelige undervisning. Formålet er at klæde de studerende så godt på som muligt, da vi ved, at der i dag er mangel på dygtige udviklere, som også har kendskab til e-commerce. Derudover giver det os en mulighed for senere at rekruttere blandt de mest lærenemme," siger Tommy Frøkjær.

På Professionshøjskolen i Aalborg glæder praktikkoordinator Poul Andersen sig over at de studerende selv sammen med Wexo har fået det nye initiativ op og stå. det passer fint med skolens egen indsats for at bane vejen for job til de studerende, når de er færdige med deres uddannelse.

"Flere af deltagerne har allerede fået studiejob, fordi de nu kan henvise direkte til, at de har praktisk erfaring med den her udviklingsplatform, og jeg har også på fornemmelsen at flere af de studerende vil bruge det her til at komme i arbejde, når de en gang er færdiguddannede," siger Poul Andersen.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | København Ø

Automatisering med Copilot & Agentic AI

Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

Sikkerhed | Online

Erfaringer fra frontlinjen: Sådan ændrer trusselsbilledet sig

Kort og fokuseret digitalt event: Erfaren frontkæmper fra den digitale sikkerhedsverden giver dig overblik og konkrete anbefalinger til det aktuelle trusselsbillede.

Andre events | Valby

CIO Challenges: Teknologi, transformation og ledelse der flytter forretningen

Hvordan moderniseres en it-platform uden legacy? Hvordan skaber man nye AI‑ og cloud‑drevne forretningsmodeller – uden at miste medarbejdere eller brugere undervejs? På CIO Challenges 2025 får du hands‑on erfaringer fra fire danske CIO’er, der...

Se alle vores events inden for it

Politiets Efterretningstjeneste

Datacentertekniker til PET

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-supporterelev til Lokal IT på Aalborg Kaserne

Nordjylland

Rambøll Management Consulting

Senior Software Engineer

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. august 2025 ansat Mia Vang Petersen som Head of Marketing. Hun skal især beskæftige sig med at lede Norriqs marketingteam mod nye succeser. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing hos Columbus Danmark. Hun er uddannet Kandidat i Kommunikation fra Aalborg Universitet. Nyt job

Mia Vang Petersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

Thea Scheuer Gregersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Marck Stadel Klaris som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Nyt job
Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil