IBM Danmark: En supertanker med turbo på forandringerne

Reportage: Den teknologisk transformation kommer buldrende og berører os alle, lyder det fra IBM Danmark, der i dag samler kunder og partnere i Bella Center.

Artikel top billede

Jan Simonsen, direktør for IBM Software Group Danmark, på scenen i Bella Center.

Bella Center: Data, data, data - og så lidt mere data.

Der er megatrends, og så er der gigatrends. I de her år må data siges at høre til i sværvægterklassen, og det gælder ikke mindst hos IBM Danmark, der onsdag afholder konferencen IBM BusinessConnect i Bella Center.

"Vi har snakket meget om big data - og det gør vi stadigvæk. Brug de data, I har," lyder det fra Jan Simonsen, direktør for IBM Software Group Danmark, da han byder velkommen.

Konferencen afholdes for 10. gang i år, og selvom IBM er en supertanker, der ikke sådan lige skifter kurs fra det ene år til det andet, har de seneste 10 års udvikling haft en ganske omfattende betydning for Big Blue.

"For 10 år siden kom Facebook på markedet før første gang," lyder et eksempel fra Jan Simonsen på, hvor meget der er sket på bare 10 år.

Nyt møder gammelt i IBM

Der er flere hundrede mennesker fra morgenstunden. Kolleger, partnere, kunder og IBM'ere drøfter fortiden og fremtiden over en kop morgenkaffe, mens en reklamevideo prædiker om "anytime, any device" og om, at data skal blive til indsigt.

"Welcome to a new era of smart," lyder det det ene øjeblik.

"Mainframen har haft også haft 50 års fødselsdag i år," siger Jan Simonsen få minutter senere fra scenen.

Og det er på mange måder fortællingen om IBM Danmark i 2014 - at gammelt møder nyt, og at man både beholder et ben i fortiden, fordi den fortsat har en berettigelse, og samtidig forsøger at hoppe direkte ind i fremtiden.

For den kommer buldrende, fremtiden, og det gælder både for kunderne og for IBM selv.

"Det, jeg synes er vigtigt, er, at det er ligegyldigt, hvor i virksomheden, I er i dag - hvad I laver - så vil vi alle blive berørt af den teknologiske transformation, vi er i."

"Den transformation, som I er i, gerne vil ud I, eller bliver tvunget ud i, vil vi rigtig gerne være en del af," lyder det ikke overraskende fra Jan Simonsen.

IBM's vinkel på megatrends

IBM's våben er dog i høj grad de samme våben, som vi finder hos mange af konkurrenterne - for de megatrends, eksempelvis Microsoft satser på, er de selvsamme, som IBM er i fuld gang med at udnytte.  

Det er data og analytics, det er social og mobile, og det er, naturligvis, cloud computing.

Det er måske ikke så overraskende, for vækst er trods alt en fælles mission, uanset hvilken virksomhed man er. 

For IBM er den økonomiske situation som følger:

Selskabet kom i 2013 ud med et underskud på 78 millioner, og selvom 2012 bød på et beskedent overskud på 6,4 millioner kroner efter skat, så har IBM Danmark over en årrækkekørt med underskud.

Ikke desto mindre har selskabet stadig masser af teknologiske våben og muskler at kæmpe med:

"Cloud er et ord, der er mange meninger og holdninger omkring. Hos IBM har vi i dag mere end 100 SaaS-løsninger, som mange af jer bruger. På toppen af det har vi vores egne datacentre," lyder det fra Jan Simonsen i Bella Center.

Brug nu jeres data

Han vender igen tilbage til snakken om data, for data er på mange måder det brændstof, der fyrer op under alle de andre teknologiske tendenser og får tingene til at gå op i en højere enhed.

Og faktisk behøver springet ud i data-oceanet ikke være så skræmmende:

"Hvis man sidder i finance i dag, har man mulighed for at kigge på de data, man har - prøv at forudsige sammen med de data, hvad der vil ske, hvis I vælger a, b eller c. Brug det til at minimere ricisi," siger IBM-chefen fra scenen.

"HR er måske ikke historisk set en it-disciplin, men det er det i dag. Det handler om at tiltrække og fastholde medarbejderne," fortsætter han.

Computerworld dækker konferencen i Bella Center.

Forsvarets Efterretningstjeneste

Operations Engineer til Big Data og High performance Computing

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Nordjylland

Ringkjøbing Landbobank – Nordjyske Bank

Forretningsudvikler til procesoptimering

Midtjylland

Mibau Stema Danmark A/S

ERP Analyst at Mibau Stema Group

Uspecificeret arbejdssted

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S