Få en bedre it-kontrakt: Disse krav skal du stille til din it-leverandør

Skal din næste it-kontrakt løbe over et eller fem år - og hvordan kan du træde ud igen, hvis du ønsker det? It-advokat Jesper Langemark giver dig her et indblik i de krav, du skal stille som it-kunde.

Artikel top billede

"Det er godt gammel købmandskab, at jo længere du vil lave din kontrakt, jo billigere kan du også få det som kunde."

Sådan lyder det fra it-advokat Jesper Langemark, managing partner i firnaet Bird & Bird, der arbejder med udarbejdelse og forhandling af it-kontrakter.

Men selvom godt købmandskab grundlæggende er, hvad det altid har været, har tingene alligevel ændret sig. For når man i dag driver en forretning, er agilitet det helt store mantra. 

De fleste er enige i den grundlæggende præmis, at man skal have en fleksibel og agil virksomhed, der kan tilpasse sig de konstante og hastige forandringer på markedet.

Men hvordan passer den virkelighed sammen med det gode købmandskab og de lange kontrakter med store rabatter?

"De to hensyn går imod hinanden," forklarer Jesper Langemark.

Han giver herunder dig, kære læser, et indblik i nogle af de grundlæggende krav, du med fordel kan stille til din leverandør, når it-konkrakten skal indgås. 

Hvad koster det at gå før tid?

Jesper Langemark forklarer, hvordan man sikrer, at man både får adgang til de rabatter, der kan hentes ved længere kontrakter - men samtidig bevarer muligheden for at skifte hest, før kontrakten udløber. 

"Vi siger til leverandørerne, at vi gerne vil have deres priser baseret på en langvarig kontrakt. Men vi vil også have mulighed for at komme ud før."

"Hvis vi gør det, ved vi godt, at vi skal aflevere noget af den rabat, vi har fået. Så det normale i vores kontrakter er, at vi opererer med nogle exit-fees."

Jesper Langemark opstiller et eksempel, hvor man ønsker at indgå en kontrakt med en varighed på fire år.

"Som kunde ønsker vi mulighed for at komme ud efter allerede et, to, tre og fire år. Vi vil gerne have at vide, hvad prisen er for at stå af i år et, to, tre og fire. Vores antagelse er naturligvis, at prisen er højere i år et end i år tre eller fire."

It-advokaten tilføjer, at der ofte kan være ret stor forskel på, hvad leverandørerne har at byde på i den sammenhæng.

Nogle har eksempelvis så stor tillid til deres eget produktet, at det ikke skal koste kunden noget at træde ud, mens andre leverandører lægger meget store beløb på ved en tidlig exit fra samarbejdet.

Når it bliver billigere år for år

Den meget konkrete aftale om, hvad det skal koste, hvis man træder ud før tid, er dog kun ét af de elementer i kontrakten, man skal fokusere på.

Et andet vigtigt element kan være at sikre, at den rabat, man forhandler sig frem til med den forholdsvis lange kontrakt, rent faktisk også er en god deal.

I it-industrien er der nemlig på en række områder en konstant udvikling mod lavere priser for en given vare.

Tingene bliver med andre ord billigere over tid, og derfor kan det, der ser ud til at være et godt tilbud i dag på en femårig kontrakt, vise sig at være knap så fantastisk et par år senere.

Rådet fra Jesper Langemark er her, at man både undersøger markedsudviklingen og laver en benchmark-undersøgelse på den konkrete ydelse.

"Eksempelvis drift egner sig fortrinligt til benchmarking, og det er også et område, hvor vi kan se, at priserne stadig er for nedadgående."

Derfor kunne et krav til leverandøren lyde:

"At du - på toppen af den rabat, du har givet - skal fortsætte med at give den rabat op imod en markedspris. Så hvis du har givet 15 procent på en markedspris i dag, så hedder rabatten også 15 procent af markedsprisen om tre-fire-fem år."

Hvem er stærkest i forhandlingen?

Det lyder næsten som om, at man bare kan stille alle mulige krav til leverandørerne, som de så går med på. Sådan er den praktiske virkelighed vel ikke altid - så hvordan når man frem til enighed?

"Der er meget forskelligt, hvem der har bukserne på, men generelt mærker vi nok en magt hos kunderne. Vi mærker stadig den tendens, der efterhånden har været i en del år; at leverandørerne er ekstremt sultne for at få opgaven."

"Det er klart, at vi skal op på en kunde af en vis størrelse, og du kan også godt møde nogle leverandører, der ikke er til at hugge og stikke i. Men det generelle billede er, at kunden langt hen ad vejen sætter dagsordenen og godt kan få leverandørerne med på de her ting."

"Det er efterhånden meget sjældent, at vi møder den gamle latin om, at leverandørens standardvilkår ikke kan forhandles," siger Jesper Langemark fra advokatfimaet Bird & Bird.

Pas på du ikke bliver låst fast i skyen

Når vi taler cloud, er det vel typisk netop standardkontrakter - hvilken betydning har det?

"Det er det, og der er billedet anderledes. Der er ikke så meget at forhandle om. Det er én til mange, og basalt set er det samme setup og serviceniveau, de kan tilbyde kunderne."

"Det vil sjældent være på de juridiske vilkår, du kan forhandle, men til gengæld kan du forhandle priserne, og du kan også godt forhandle, hvor lang til kontrakten skal være. Men igen så får du en skarpere pris fra din cloud-leverandør, jo længere tid du vil binde dig."

Jesper Langemark tilføjer, at de kontraktmæssige udfordinger ved cloud-løsninger ikke handler så meget om varigheden af konkrakten, men snarere om, hvordan man er stillet som kunde, hvis man ønsker at skifte til en anden leverandør.

"Det er hele spørgsmålet om vendor lock-in og mulighederne for at komme over på en ny cloud-løsning, når kontrakten ophører."

"Det er helt afgørende at kunne komme over til en ny leverandør og at have en plan for, hvordan kommer til en ny cloud-løsning den dag, den eksisterende kontrakt ophører."

"Hvis ikke du har den plan, har du et alvorligt problem."

Jesper Langemark fortøller, at man blandt andet skal kræve svar på, hvilken assistance den eksisterende cloud-leverandør giver, hvis man ønsker at skifte til en anden leverandør, og hvilke dataformater og -standarder, der arbejdes med.

"Hvis leverandøren vil være på det her marked, skal han have et godt og klart svar på, hvordan man kommer ud af den her løsning igen," lyder det fra Jesper Langemark.

Læs også:

Stil større krav til dine it-leverandører - ellers kan de ikke bruges

Gratis dansk cloud-vejledning: Sådan undgår du kritiske cloud-problemer

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec