Ny IBM-boss er et overraskende valg - men sender et klart signal

ComputerViews: Lars Clausen er IBM Danmarks nye administrerende direktør. Selvom han er et overraskende valg, er der en klar plan med ham som den nye topchef.

Artikel top billede

(Foto: Perrin.dk / Fotograf David Perrin)

ComputerViews: Når den ene Lars afløser den anden Lars som administrerende direktør IBM Danmark i næste måned, sender det flere klare signaler til omverdenen.

For selvom det ikke kommer som den store overraskelse, at der før eller siden skulle findes en afløser til den mangeårige direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, så er valget af den nye Lars, Lars Erik Clausen, ganske overraskende.

Manden, der nu skal stå i spidsen for en af Danmarks største it-virksomheder, har i sin hidtidige karriere som topchef nemlig ikke været i it-selskaber.

Lars Clausen kommer derimod til IBM Danmark fra en stilling som global chef og CEO for Gazprom Retail i London.

Før den stilling var han hos Dong Energy som administrerende direktør for salg og distribution, og før der havde han en række lederstillinger i Shell-gruppen.

Med andre ord ville han umiddelbart have været et mere oplagt bud som CEO i et stort energiselskab end i et stort it-selskab.

Derfor giver den nye CEO god mening

Men valget giver samtidig rigtig god mening for IBM Danmark - og selvom Lars Clausen bliver hentet ind til Big Blue udefra, er valget af netop ham måske alligevel ikke så overraskende, når det kommer til stykket.

Eksempelvis har IBM over de seneste år satset massivt på hele smarter city-området, hvor it skal understøtte mere energieffektivt og intelligente bysamfund. Her er det nemt at se koblingen til Lars Clausens baggrund fra selskaber som Gazprom, Dong Energy og Shell.

Samtidig er han oprindeligt uddannet Master of Science fra DTU, før han var en tur forbi Copenhagen Business School.

Han må således formodes at have en god idé om, hvad en mainframe er og en forståelse for de perspektiver, der eksempelvis ligger i en IBM-løsning som Watson, som selskabet satser så meget på i disse år.

CEO'ens DNA anno 2015

Men uanset hvad er det ikke derfor, at han er udvalgt som den nye topchef i IBM Danmark.

IBM har først og fremmest været på udkig efter en moderne topchef, der mestrer de mange strategiske ledelsesdiscipliner, der er så afgørende, når man skal stå i spidsen for et stort selskab med et globalt bagland - og hvor transformation er et ganske væsentligt nøgleord.

Men vigtigst af alt er evnen til at optimere salget, kapre nye og skabe vækst, hvilket IBM Danmark har brug for. 

Den slags kompetencer er bestemt ikke svære at få øje på i Lars Clausens CV.

Det afgør valget af ny direktør

Samtidig stemmer valget af den nye CEO fint overens med en generel tendens i it-branchen: At man skal have en agil og trimmet organisation, og at det helt grundlæggende mantra er, at it skal skabe værdi for kunderne.

Dette skal CEO'en være med til at italesætte og sikre i det strategiske arbejde.

En moderne CEO skal i det hele taget have mange forskellige kompetencer, heriblandt en strategisk forretningsforståelse, evnen til at opnå vækst, et internationalt udsyn, en forståelse for vigtigheden af partnerskaber.

Og en vis portion kynisme, så man træffer de rigtige beslutninger, også selvom det gør ondt på medarbejderne. 

Denne slags kompetencer er nødvendige, uanset om man er direktør i et it-selskab, et olie-selskab, hos en bil-producent eller i shipping-industrien.

Det er i høj grad de kompetencer, der var afgørende, da TDC's daværende topchef Henrik Poulsen skiftede til Dong Energy, da Eva Berneke skiftede TDC ud med KMD, eller da Satya Nadella overtog Microsoft fra Steve Ballmer.

Hvad skal der nu ske med IBM Danmark?

IBM Danmark har allerede trimmet organisationen over en årrække, men selskabet er fortsat under pres, så arbejdet med at effektivisere, optimere og innovere er ikke slut.

Der ligger på sin vis også et signal i, at IBM Danmark får en ny administrerende direktør, der kommer udefra - og ikke i stedet forfremmer en intern kandidat.

Måske fordi den rette interne kandidat bare ikke var der, måske fordi selskabet grundlæggende erkender, at det aldrig skader at få nye øjne til at se på forretningen - ikke mindst i en omskiftelig branche som it-branchen, hvor så meget forandres i disse år.

Der er dog ikke tale om, at IBM Danmark kommer til at skifte kurs eller ændre den grundlæggende strategi.

Har allerede været hos IBM i flere måneder

Det understreges ved, at Lars Clausen ifølge sin LinkeIN-profil allerede i november tiltrådte som vice president for transformation, hvor han således har kunnet bruge de seneste måneder på at tale med Lars Mikkelgaard-Jensen og blive klog på IBM Danmarks muligheder og udfordringer, før han selv overtager biksen.

At Lars Mikkelgaard-Jensen nu bliver bestyrelsesformand for IBM Danmark bekræfter også, at den strategi og transformation, selskabet allerede har været i gang med længe, også er den, Lars Clausen kommer til at forfølge.

Der er næppe mange uden for IBM Danmarks kontorer, der havde gættet på Lars Clausen som Lars Mikkelgaard-Jensens efterfølger.

Alligevel giver valget god mening - og sender et stærkt signal om, hvor IBM Danmark bevæger sig hen.

Annonce

KMD A/S

Senior QA Engineer

Københavnsområdet

Collectia A/S

Cyber Security Engineer

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job