Ny teori: Mobilstråler gør celler elektriske

En svensk forsker har i en simpel computersimulation fundet frem til, at radiobølger fra eksempelvis mobiltelefoner kan forstyrre de elektriske kræfter, som to røde blodlegemer påvirker hinanden med. Selv om der kun er tale om en simpel model, åbner den måske en ny indgangsvinkel til forskningen om risikoen ved mobilstråler.

Radiostråling fra mobiltelefoner og sendemaster kan måske øge de elektriske kræfter, som de enkelte celler i kroppen påvirker hinanden med.

Den svenske fysiker Bo Sernelius fra Linköping Universitet har i en computersimulation fundet frem til, at radiobølger ved 850 megahertz dramatisk øger en elektrisk effekt i cellerne, skriver det britiske videnskabelige tidsskrift New Scientist.

GSM-mobilnettet sender blandt andet på 900 MHz i Europa.

Cellerne består hovedsageligt af vand, og et vandmolekyle er svagt elektrisk med en positiv og en negativ pol. Dermed bliver de enkelte celler ligeledes svagt elektriske og kan påvirke hinanden ved de såkaldte van der Waals-kræfter.

Det er normalt kræfter, der er så forsvindende små, at de er ude af stand til at påvirke cellerne.

Bo Sernelius opstillede en matematisk model, som beskrev, hvordan radiobølger påvirkede vandmolekylerne i to røde blodceller. Computerberegningerne viste, at vandmolekylerne forsøgte at ensrette deres elektriske poler, når de blev påvirket af radiostrålingen. Dermed blev det elektriske felt forstærket.

Specielt viste simuleringen, at van der Waals-kræfterne blev kraftigt forøget ved en frekvens på omkring 850 megahertz. Her kom kræfterne op på at kunne måles i mikronewton.

Hvis cellerne på den måde kan påvirke hinanden gennem elektriske kræfter, så kan det betyde, at eksempelvis mobilstråling vil kunne få små blodkar til at trække sig sammen og indsnævres. Det kan i så fald risikere at påvirke hjernen ved længere tids eksponering.

Både Bo Sernelius og udenlandske forskerkolleger understreger dog, at der kun er tale om en meget simpel matematisk model, som ikke siger noget om, hvordan mere end to celler bliver påvirket. Alligevel åbner det for en ny angrebsvinkel til forskningen i mobilstråler og andre radiobølgers påvirkning af celler.

Hidtil har forskerne kun fundet én måde, som radiobølger kan skade celler, nemlig ved at afsætte tilstrækkelig energi til enten at bryde kemiske bindinger i molekyler eller ved at opvarme cellevævet.

Den energi, som mobiltelefoni afsætter i kroppen, er dog langt fra stor nok til at få forskerne til at konkludere, at stråling fra mobiltelefoner har en skadelig virkning.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Identity & Access Management er blevet rygraden i digital sikkerhed

    Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job