Efter weekendens blodige attentat i København, raser debatten om overvågning videre. For eller imod? Mere eller mindre?
Men fra et it-synspunkt rejser et presserende spørgsmål sig: Kunne angrebet være undgået, hvis vi havde de nyeste teknologier?
Der findes nemlig allerede avanceret overvågningssoftware, som teknisk set gør det muligt at identificere og spore potentielle terrortrusler.
Genkender mistænkte på gangarter
Eksempelvis kan overvågningskameraer genkende mistænkelig adfærd ved hjælp af intelligente algoritmer, lyder det fra Preben Mejer, stifter af Innovation Lab.
"Softwaren er nu udviklet nok til at kunne genkende objekter og personer ved at fortolke almindelige videoovervågningsbilleder."
"Kameraet kan spotte usædvanlig adfærd automatisk, så alarmen ringer, hvis en kuffert for eksempel bliver efterladt i lufthavnen i et bestemt tidsinterval," siger han.
Går en mand ofte ned på banegården, er det altså teknisk muligt at registrere hans identitet og tilstedeværelse på metadata - eksempelvis hans stemme, ansigt og måden han går på.
Tager manden aldrig toget, og kigger han sig omkring efter kameraer, er det en afvigende adfærd, som kameraets algoritmer registrerer og husker.
Vurderer systemet, at manden udgør en trussel, kan manuelle metoder tages i brug - og alt efter vurdering, kan sikkerhedsvagter verificere, om truslen er reel, eller tilkalde myndighederne.
Metadata og selvlærende koder med sky på
Kombineres de såkaldte metadata med et netværk, kan kameraerne potentielt set altså bruges præventivt mod kriminelle noget mere effektivt og præcist, end de gør i dag.
Det kræver dog et lag af software og lidt computerkraft at fortolke, hvad der er på billederne. Men algoritmerne bag bliver hele tiden klogere. Det fortæller Henrik Friborg, stifter af Milestone Systems.
"Det nye inden for det her er kodens effektivitet. Vi har software fra vores økosystem af partnere, hvor softwaren husker det, den ser, og lærer af det - hvilket er en stor forandring sammenlignet med almindelig programmering."
"Vi kalder det selvlærende algoritmer, og den slags teknologi har altså eksisteret i cirka fem år," siger han.
Evnen og kapaciteten til at genkende og fortolke de såkaldte metadata kan måske minde om Edward Snowden og NSA. Men før du febrilsk finder alufolie-hatten frem i ren paranoia, bør det understreges, at eksemplerne foroven er teknisk teori.
Cloud Computing bringer fremtiden nærmere
Før i tiden brugte sikkerhedsvagter mange mandetimer på at spole timevis af ubrugelige overvågningsbilleder igennem, når der var sket en sikkerhedsbrist.
Et herligt spild af tid, for de fleste forbrydelser sker i løbet af ganske få sekunder. Og den type kameraer skal rulle døgnet rundt, hvis de skal kunne hjælpe med at fange en kriminel.
Idéen om at automatisere systemet lå med andre ord lige til højrebenet. Men algoritmer kræver computerkraft - og det er der, med nutidens sky- og streaming-teknikker, blevet rigtig meget mere af.
Derfor er funktioner som automatisk ansigtsgenkendelse blevet hverdag - tænk bare på sidst, du uploadede dine billeder til Facebook.
Når det er sagt, så er der langt fra halvpræcise gæt på, hvem af vennerne det er, som smiler på et almindeligt stillbillede, til realtidsgenkendelse af hætteklædte ekstremister med onde hensigter.
Vores ansigts varmeprofil kan aflæses
Især hvis der tale om overvågningen af en enorm lufthavn - eller en hel by. Hos Milestone Systems erkender Henrik Friborg da også, at systemet ikke er perfekt.
"En af de lavpraktiske svagheder i systemer med ansigtsgenkendelse er ting som hætter. Tager forbryderen elefanthue på, duer den teknik jo ikke."
"Der kan andre metoder tages i brug. For eksempel afgiver vores ansigt varme på en måde, så et varmefølsomt kamera hurtigt kan give en god idé om, hvilket ansigt, der gemmer sig bag," siger han.
Skal systemet binde de hundredetusindvis af kameraer, som findes i Danmark alene sammen, vil det formentlig kræve store lovændringer og mange skattekroner.
Imidlertid konstaterer Henrik Friborg, at det i dag ikke er teknisk muligt at binde forskellige video-systemer sammen i én løsning, hvor politiet let kan få netværksadgang til dem alle sammen. Der eksisterer nemlig ikke nogen bredt anvendte internationale standarder på området.
