Video afslører interessant funktion i Microsofts nye Spartan-browser

Ny video viser et interessant eksempel på, hvordan vi kan forvente, at Microsofts nye Spartan-browser kommer til at fungere i praksis.

Artikel top billede

(Foto: Picasa)

Microsofts nye Spartan-browser, der kommer med Windows 10, vil på en række områder betyde et brud med Internet Explorer-fortiden - eksempelvis i selve renderings-motoren.

For den almindelige bruger er det dog først og fremmest den grafiske brugergrænseflade og de konkrete funktioner, der vil markere, at der er tale om en helt ny browser fra kodegiganten.

Blandt de funktioner, som Microsoft allerede har fremhævet i Spartan, er blandt andet en ny læse-tilstand, understøttelse for plugins og udvidelser og muligheden for at lave kommentarer og noter, mens man er på websiderne.

Samtidig bliver Microsofts nye Cortana-teknologi integreret i Spartan - og det er denne del, der nu er kommet lidt flere informationer frem om.

Sådan kan du bruge Cortana i Spartan

Det er winbeta.org, der har en interessant video-demo af Cortana i Spartan, hvor man kan se, hvordan den digitale assistent vil kunne benyttes diredkte fra browseren.

Blandt andet kan man se, hvordan Cortana selv regner ud, at du nok gerne vil se brugeranmeldelser, når du befinder dig på en restaurants hjemmeside.

Man kan også markere et bestemt stykke tekst på en hjemmeside - eksempelvis et navn, sted eller ord - og bede Cortana om at komme med infomationer om, hvad det egentlig er.

Det hele foregår direkte i browseren, og uden at man er nødt til at forlade den pågældende hjemmeside.

Microsoft frigav i sidste uge et blogindlæg, hvor flere detaljer om Spartan fremlægges - det gælder særligt den nye renderings-motor i browseren.

"Vi tror på, at det brud med IE's fortid, som vi har foretaget for at kunne skabe den nye renderings-motor vil hjælpe med at gøre browsing-oplevelsen bedre for vores kunder og gøre det lettere for webudviklere at bygge websider, der bare fungerer på tværs af browsere," lød det blandt andet fra Microsoft.

Microsoft har også udgivet en video, hvor udviklerne fortæller om den nye renderings-motor. Vi skrev om motoren i sidste uge i denne artikel - og herunder kan du se Microsofts video.

Læs også:

Microsofts nye Spartan-browser: Derfor er motoren så speciel

Windows 10: Ny browser giver Internet Explorer baghjul

Eksperterne helt oppe at ringe: Derfor får Microsoft et stort comeback med Windows 10

Derfor kan ny Microsoft-teknologi eskalere mobil-kapløb

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S