Se billeder og video: Her er Microsofts nye Office-programmer til Mac

Microsoft har netop frigivet preview-versionen af den nye Office 2016-kontorpakke til Mac. Se her, hvordan Word, Excel, PowerPoint og Outlook fremover vil tage sig ud på på Apples platform.

Artikel top billede

Over de seneste fem år er stadig flere virksomheder begyndt at åbne op for, at medarbejderne kan anvende Mac-computere i stedet for pc'er.

De fleste steder kører man dog stadig med Microsofts Office-pakke på maskinerne frem for Apples egne kontorapplikationer eller Googles cloud-løsninger.

Af samme grund har mange Mac-brugere sukket efter en ny udgave af Microsofts Office til Mac, for den seneste udgave blev frigivet helt tilbage i 2010.

Nu begynder det kommende Office 2016 til Mac for alvor at tage form, og alt tyder på, at Microsoft gør et både helhjertet og ambitiøst forsøg på at cementere positionen som verdens førende producent af kontorpakker - også på Mac-platformen.

Download previewudgave af Office 2016 til Mac 
Microsoft har netop åbnet op for, at man kan deltage i et preview-program med Office 2016 til Mac, så kunderne kan få en fornemmelse af, hvad de kan vente sig, og så Microsoft kan få feedback til den videre udvikling af softwaren.

"Den nye brugergrænseflade i Office til Mac er desigenet helt fra bunden for at kunne drage nytte af de nyeste Mac-funktioner, inklusiv retina-skærmen og fuldskærms-understøttelse," oplyser Microsoft blandt andet.

"Det nye Excel til Mac kommer med en frisk brugergrænseflade og mange funktioner fra Excel 2013 til Windows. Du kan sågar bruge dine favorit-genvejstaster, hvilket giver dig en mere konsistent oplevelse på tværs af platforme," skriver Microsoft.

"Det nye Word til Mac har 'state of the art'-redigering, reviewing og delings-værktøjer," forklarer Microsoft på preview-sitet.

"Det nye PowerPoint til Mac kommer med nye slide-transitions, et forbedret animations-task pane, og en forbedret oplevelse med at arbejde sammen om præsentationer, inklusiv kommentartråde sammen med dine slides og muligheden for visuelt at sammenligne version-konflikter og vælge den rette version, der skal beholdes."

Microsoft kommer med en løsning til Office 365-kunderne, ligesom det er planen, at Office-softwaren skal sælges som enkeltstående apps til Mac-brugerne.

Softwaren ventes klar i andet halvår i år, meddeler Microsoft.

Du kan downloade preview-udgaven af Office til Mac her. Det er muligt at køre preview-udgaven ved siden af din eksisterende Office-løsning.

Herunder kan du se en af de første videodemoer af det nye af Office 2016 til Mac:

Microsoft arbejder i øvrigt også på nye Office-apps til det kommende Windows 10, og vi har tidligere beskrevet, hvordan de touch- og mobil-optimerede versioner af Word, Excel, PowerPoint, OneNote og Outlook kommer til at fungere på det nye Microsoft-styresystem.

"De er designet helt fra bunden af for at kunne køre på Windows 10, bygget til touch og tilbyder den Office-oplevelse, du kender og elsker."

"Som universelle Office-apps, er de i sandhed de samme apps på tværs af device-størrelse og giver en konsistent måde at integrere med Office-apps på for software-leverandører og udviklere," har Microsoft forklaret om Office til Windows 10.

Læs også:

Microsofts nye Office-apps til Windows 10: Sådan fungerer softwaren

Her er den så: Microsofts nye Outlook til Apples Mac

Mac i virksomheden: Derfor har holdningen ændret sig

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologiens frontløbere i en forandringsfyldt verden

CIO’erne spiller en centrale rolle i at drive moderne virksomheder fremad i en usikker tid.

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

Christian Kamper Garst

Enterprise Rent-A-Car

Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse