Efter masse-fyringer: Frygter at hele Sony Mobile skal lukke i Lund

Det ligger klart, at 1.000 medarbejdere mister jobbet hos Sony Mobile i Lund, men nu frygtes det, at hele den svenske afdeling skal lukke.

Artikel top billede

Sydsverige sunder sig stadig over Sony Mobiles beslutning om at fyre 1.000 medarbejdere i Lund-afdelingen, som blev meldt ud tidligere på måneden.

Og der er dem, der frygter, at det på sigt kan gå langt værre end de 1.000 nedlagte stillinger.

Avisen Sydsvenskan skriver, at fagforeningsrepræsentant Johan Svensson, der også er informationsarkitekt hos Sony Mobile, frygter, at hele Lund-afdelingen vil lukke.

"Det er det mørke billede, men måske også det mest realistiske," udtaler Johan Svensson.

Han bygger sin kommentar på, at der allerede er flyttet vigtige funktioner fra Lund til Tokyo, hvor Sony Mobile i dag har hovedkontor, og at svenske mellemledere er blevet byttet ud med japanske.

"Vi i Lund har været brugt til at drive en række vigtige funktioner. Det reduceres nu," forklarer han til Sydsvenskan.

Bengt-Arne Molin, der står i spidsen for Sony Mobile i Lund, har dog ifølge Sydsvenskan meldt ud, at Lund-afdelingen fortsat vil være vigtig for Sony Mobile.

Et led i globale reduceringer

Sony Mobile i Lund er et af Sveriges teknologiske fyrtårne, og derfor kom meldingen om de 1.000 fyringer som noget af et chok.

Sony Mobile meddelte allerede tidligere på året, at der skulle fyres omkring 2.100 ansatte på verdensplan - og det rammer altså nu afdelingen i Lund, der har ialt 1.800 ansatte og 400 konsulenter.

Sony Mobile blev oprindeligt født under navnet Sony Ericsson tilbage i 2001, da Sony og Ericsson indgik et joint venture. Sony købte Ericssons andel i selskabet i 2012, hvorefter det kom til at hedde Sony Mobile.

Sony Mobile har i dag på globalt plan 7.100 ansatte.

Hovedkontoret ligger i Tokyo i Japan, men hidtil har også Lund fungeret som en form for hovedkontor med baggrund i Ericsson-historien.

Læs også:

Chok-melding i Lund: Sony Mobile fyrer 1.000 medarbejdere

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job