Dollarens himmelflugt sætter en brat stopper for it-væksten

Dollarkursen er den direkte årsag til, at it-investeringerne nu pludselig skrumper. Det dystre billede taler dog ikke helt sandt.

Artikel top billede

Bedst som man gik og troede, væksten buldrede derudad, går det nu faktisk tilbage på det globale it-marked. Den voldsomme stigning i dollarkursen rammer nemlig it-investeringerne.

Analysefirmaet Gartner skriver i en netop offentliggjort analyse, at de globale it-investeringer i 2015 vil være 1,3 procent lavere end i 2014, og at dollaren er den direkte årsag til den tilbagegang.

"Men dette er ikke et sammenbrud, selvom det ser sådan ud. Den seneste voldsomme stigning i dollarkursen mod de fleste valutaer har bragt et valuta-chok ind på det globale it-marked," lyder det fra Gartner, der dog påpeger, at hvis man ser bort fra valutakursen, ser man i stedet en vækst på 3,1 procent i markedet.

"Det er den slags illusioner, som store udsving i dollarens værdi versus andre valutaer kan skabe," forklarer John-David Lovelock, research vice president hos Gartner.

Derfor er dollaren et problem

Men inden du nu læner dig tilbage i direktørstolen og ånder lettet op, bør du nok lige forholde dig til, at den stigende dollarkurs faktisk er et reelt problem for blandt andet danske virksomheder.

"Ethvert produkt eller enhver service, der er U.S. dollar-baseret, skal have dækket disse omkostninger ved de lavere vekselkurser. Den simple konsekvens er derfor, at der vil ske prisstigninger," lyder det fra Gartner.

Denne situation har vi tidligere set nærmere på Computerworld - for dollarkursens himmelflugt betyder ikke bare, at eksempelvis Apple har hævet sine europæiske onlinepriser med omkring ti procent.

Også salget af it til erhvervslivet rammes af den høje dollarkurs.

Det mærker både producenter, distributører og forhandlere  af it, og der er også generelt enighed om, at regningen for dollarens himmelflugt i langt de fleste tilfælde ender hos kunderne.

"Alle led i denne her kæde bliver påvirket, men i sidste ende er det kunden, der betaler," har områdedirektør Morten Grønnebæk fra KMD forklaret.

Læs mere her:

Dollaren stiger helt vildt - prisstigninger på vej til it-kunderne

Kræftens Bekæmpelse

Application Manager til Kræftens Bekæmpelse

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Midtjylland

KMD A/S

Senior .NET Developer

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

ML OPS til udvikling og støtte af Computer Network Exploitation

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

Simeon Dimitrov

Lector ApS

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
T-Systems har pr. 17. august 2026 ansat Anders Christensen som Head of Digital. Anders skal især beskæftige sig med at rådgive kunder om T-Systems digitale portefølje, inkl. kunstig intelligens løsninger og services. Anders kommer fra en stilling som Senior Director, Sovereign Services hos TDC Erhverv. Anders har tidligere beskæftiget sig med at rådgive om infrastruktur platforme og digitale løsninger, som giver en reel forretningsværdi. Nyt job

Anders Christensen

T-Systems

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S