Vi lever i en verden fuld af modsætninger.
Ordet "transparens" indkapsler et af de største paradokser i vores tid - teknologien har på den ene side bragt hidtil uset gennemsigtighed og overblik på visse områder og på den anden side givet grobund for forretningsmodeller, der bygger på det modsatte: Uset lukkethed og manglende gennemsigtighed.
Lad os starte med det positive.
Nettet har givet os en hidtil uset adgang til informationer og en gennemsigtighed en række steder, hvor det før var umuligt eller meget svært at få overblik.
Vi kan lynhurtigt finde ud af, hvad en bestemt vaskemaskine bør koste.
Vi kan se, hvad den gennemsnitlige kvadratmeterpris på en lejlighed i Vanløse er. Vi kan undersøge, hvor mange der lige nu har en brugt pink Fatboy til salg - og til hvilken pris.
Helt nye muligheder
På en række områder har nettet givet den enkelte forbruger og den enkelte borger helt nye muligheder, og nettet har faktisk ført en helt ny transparens med sig.
Paradokset består i, at denne transparens ikke omfatter al information, og begejstringen for transparens deles ikke af alle virksomheder.
Jeg er sikker på, at dokumentarudsendelserne om de såkaldte "data brokers" har givet mange stof til eftertanke.
I internettets skyggeland lever der virksomheder, som har indsamlet kolossale mængder af informationer om brugere ved hjælp af cookies - blandt andet cookies på offentlige hjem.
Udsendelserne viste et aspekt af den manglende gennemsigtighed, der hersker for tiden.
mesider anbragt af tredjepartssoftware, uden at webmasteren overhovedet er klar over det.
Vi siger jo selv ja
Vi kan alle trygt frygte, at vores data bliver (mis)brugt, det øjeblik vi tænder computeren, telefonen, iPad'en, uret, køleskabet, og enhederne får forbindelse til internettet.
Strømmen af data kan helt legalt blive routet ad veje, vi ikke i vores vildeste fantasi har forestillet os - blandt andet fordi vi hundredvis af gange har scrollet igennem alenlange dokumenter med urimelige vilkår og herefter trykket "I agree" til guderne må vide hvad.
Det interessante er ikke, at vores børn gør det - de har jo ikke oplevet andet.
Det interessante er, at personer på min alder, der er opdraget til ikke at skrive under på noget, vi ikke har læst, gør det.
Det er interessant, at vi, der er vokset op med forbrugerbeskyttelse og varedeklarationer og børnenes trafikklub, OGSÅ blindt accepterer, at tingene er blevet vendt på hovedet - til gengæld for at vi får nogle ydelser gratis, der jo så altså ikke er helt gratis alligevel.
Hvad koster det?
Et andet element af transparens-paradokset er de modsvar mod transparens, en række virksomheder har iværksat.
Manglende transparens i prissætning er det mest almindelige, og it-branchen selv går gerne foran her.
Prisen på software er en klassiker.
Ingen software-leverandør med respekt for sig selv har rigtige prislister, der viser, hvad softwaren reelt sælges for, og alle it-indkøbere ved, at kun meget små virksomheder køber til listepriser.
Aftaleformer og prismodeller, der besværliggør prissammenligning, bliver mere og mere udbredt, og store leverandører (inden for it såvel som for andre brancher) forsøger at imødegå transparens med aftalemæssige begrænsninger, der blandt andet skal forhindre kunderne i at dele information.
Og hvad så? Hvad gør vi ved dette paradoks - mere transparens og mindre transparens på samme tid?
For det første skal vi fortsætte med at kræve transparens og gennemsigtighed.
Vi skal vise, at vi har fået smag for det - at det er rimeligt at kræve transparens hele vejen.
Hvad bruges data til?
Vi vil ikke bare have en god søgemaskine - vi vil vide, hvad vores data bruges til.
Vi vil have samme mulighed for gennemsigtighed, når vi køber software, som når vi køber vaskemaskiner.
For det andet skal vi passe på.
Slet cookies og historie med jævne mellemrum. Pas på med gratis Wi-Fi og så videre og så videre.
Og endelig skal vi kræve, at politikerne begynder at se på dette område.
Der er behov for regulering, når vores færden på en offentlig hjemmeside kan give anledning til, at vi optræder på mailinglister over personer med særlige problemer.
Det er jo ikke acceptabelt.
