Artikel top billede

Er dit datacenter blevet for fedt? Så er hyperkonvergens svaret

Klumme: Traditionel konvergens i datacenteret har samlet en masse fysiske komponenter i én stak og fået dem til at arbejde sammen. Hyperkonvergens går hele vejen.

Mange virksomheders datacentre har efterhånden vokset sig ganske fede i løbet af de sidste ti års udvikling med blandt andet virtualiseringsbølgen.

De fysiske servere er efterhånden et fåtal, og de virtuelle servere har taget over i et uset omfang og gjort infrastrukturen tungere, end de fleste vel havde regnet med. 

Udgangspunktet var vel faktisk at reducere eller ligefrem få mere ud af det, man havde allerede.

Men der er over tid blevet indkøbt stadig flere servere, ofte et SAN eller flere samt diverse mere eller mindre kostbare softwarelicenser til hypervisors eller lækre tools til at forbedre management, backup, overvågning eller lignende.

Ny vin på gamle flasker

Ud af denne mangfoldige udvikling er nye teknologivirksomheder udsprunget næsten dagligt, og udvalget er i dag ganske utroligt i omfang, når det drejer sig om virtualiserings-understøttende software, storage eller applikationsintegration.

Disse virksomheder har siddet med i udviklingen og set muligheder i denne nye mangfoldighed, som givetvis giver nye udfordringer i form af kompleksitet eller omfang.

Konceptet "Converged infrastructure" blev født i dette nye morads og søgte at skabe værdi på flere af disse fronter ved at samle de nødvendige hardwarekomponenter i en og samme stak, hvorved man ved hjælp af noget smart software i større eller mindre grad kunne automatisere udrulning af maskiner eller lave click'n drop af templates.

Alt dette for at simplificere og forkorte it-afdelingens arbejdsgange i forbindelse med levering af nye services.

Hvorfor er traditionel konvergens en dinosaur

Converged løsninger kunne nu leveres forberedt i et eller flere racks, og når man satte strøm til, havde man pludselig en infrastruktur klar til næste bølge af VDI eller lignende.

Men prisen var tit i den høje ende, som det ofte forholder sig med nye initiativer af denne slags, og selv om der var en vis successrate i konceptet, har primært større virksomheder eller serviceproviders kunnet skabe tilstrækkelig med værdi til prisen.

Ideen var utvivlsomt god, men omkostninger hindrede udbredelsen, og det blev nødvendigt at finde andre veje til den hellige gral af effektiv drift.

Næste step er den forholdsvis nye trend kaldet "Hyperconvergence", som uden tvivl er det nye sort inden for infrastrukturteknologi.

Krisens hungren efter stadig lavere omkostninger har givet liv til denne udvikling, hvor særligt Google, Amazon og lignende cloud-serviceudbydere markant har påvirket alt dette gennem selskabernes softwareudvikling, som konstant har søgt nye veje til at udnytte hardwarens overskud og skabe en bedre bundlinje.

Det har blandt andet resulteret i software defined-konceptet og web scale-arkitektur.

Nu kan infrastruktur skalere ind i fremtiden

Hvor man med traditionel konvergens har kunnet samle en masse fysiske komponenter i én stak og få dem til at arbejde sammen, er hyperkonvergens gået hele vejen.

En del af de typiske hardwarekomponenter er nu virtualiseret med det resultat, at man har opnået et markant "tyndere" koncept.

Hyperkonvergens består i sin enkelthed udelukkende af fysiske servere, som med smart software kan levere både compute, storage, hypervisor og management - og alt sammen i et super 'scale-out' format - det vil sige løsninger, der kan skalere i særligt stort omfang, hvilket også gør dem relevante i enterprise-regi.

Værdien er til at få øje på.

Tænk, hvis man som virksomhed står overfor at udskifte sin infrastruktur eller skal købe ind til nye projekter - eksempelvis VDI eller BI, som ofte er hardwaretunge projekter. Så kunne man altså overveje en softwarebaseret løsning.

Hidtil har man skulle købe komponenter til netværk, servere og ikke mindst storageinfrastruktur, hvorved budgettet typisk skulle være af en betydelig størrelse.

For ikke at tale om behovet for kyndige it-ressourcer til de forskellige discipliner.

Mange projekter er udskudt eller droppet, netop fordi økonomien ikke hang sammen, når det kom til stykket.

Mit bud er, at de smarteste leverandører af 'Hyperconvergence', for eksempel Nutanix, kommer til at ændre dette billede og leverer mere tilgængelig, åben og skalerbar infrastruktur, end man hidtil har set.

Det bliver spændende at følge denne udvikling og se, hvor meget det kommer til at accelerere virksomhedernes projekter i fremtiden.