ITIL har siden sin fødsel i midt halvfemserne bredt sig som en steppebrand ud over det globale it-landskab.
ITIL er i dag de facto-standard for tilgangen til at strukturere og drive it-infrastruktur i de fleste it-organisationer.
Ikke desto mindre har det været en svær fødsel for rigtig mange it-organisationer, der har kastet sig ud i ITIL'ificering af deres processer, systemer og organisationer.
De kuldsejlede ITIL-rejser kan vi desværre ikke klandre ITIL i sig selv for.
ITIL postulerer og udgiver sig ikke for mere, end det er - det vil sige alene en række 'better practices' for, hvordan vi kan strukturere it-drift.
Det er i selve implementeringen af forskrifterne, at hovedbrudene begynder.
Når kick off-tågerne har lagt sig
Der findes således næppe en moden it-organisation i dag, som ikke har måtte revitalisere og gentænke deres ITIL-implementering indtil flere gange, inden de for alvor er kommet fra land.
Desværre går boblerne nemlig hurtigt af champagnen, efter at kick off-tågerne har lagt sig, og de færreste får for alvor høstet frugterne af indsatsen før i anden eller tredje omgang.
ITIL er selvsagt også blevet en lukrativ konsulentindustri - grænsende til en religion med egne ypperstepræster og helligdage, som alle sværger til deres afgud i ITIL-biblerne.
For ussel mammon kan man hurtigt købe sig fattig i konsulentbistand fra de forskellige profeter, der desværre for størstedelens vedkommende tager sit udgangspunkt i processerne i ITIL med bureaukratiske og tunge procesmanualer til følge.
Og som desværre meget dårligt lader sig omsætte til praksis.
Det er en kunst at implementere ITIL
Søren Riis-Vestergaard har imidlertid skrevet en bog om kunsten at implementere ITIL i praksis - for det er en kunstart - som kun i meget lille omfang berører at omfortolke ITIL-processerne til den enkelte it- organisations virkelighed.
Implementering af ITIL er nemlig mangt og meget mere end publiceringen af en ny procesmanual for Incident, Change og Problem Management, som er omtrent så langt, de fleste it-organisationer nåede i den første bølge, inden udfordringerne for alvor hobede sig op.
Igennem sine mange år som konsulent har Søren Riis-Vestergaard oplevet utallige ITIL-implementeringer - både succesfulde og det modsatte. Disse erfaringer har givet anledning til bogen, der forsøger at sætte de nødvendige steps på formel for at sikre en succesfuld implementering.
Stepvis gennemgang
Og lad det være sagt med det samme; det handler meget lidt om procesbearbejdning af Incident-, Problem- og Change-processerne i ITIL.
Bogen er en stepvis gennemgang af alle faserne i et organisatorisk forandringsprojekt - med supplerende værktøjskasse i form af checklister, spørgeguides og tilgange til at komme omkring alle de nødvendige aktiviteter mod slutmålet.
Undervejs supplerer Søren Riis-Vestergaard med talrige eksempler på gode og dårlige valg i processen og deraf følgende konsekvenser fra hans virke som ansvarlig og konsulent på en lang række ITIL-implementeringer.
En positiv overraskelse
Med mine egne ITIL-ar på krop og sjæl må jeg tilstå, at det var med en vis skepsis, at jeg gik i gang med bogen.
Men bogen er en positiv overraskelse af slagsen i et pænt overrendt marked.
Den er let tilgængelig for de fleste - også uindviede ITIL'ere - og er interessant læsning. Ikke mindst i kraft af Søren Riis-Vestergaards talrige eksempler fra hans mangeårige virke i felten.
"ITIL i praksis - Sådan" er anvendelig for alle, der beskæftiger sig med ITIL på en praktisk og anvendelig måde.
Og nej, den kommer desværre heller ikke med opskriften på den indbyggede gordiske knude med at få etableret én CMDB (Configuration Management Database), der forsat synes i højere grad at tilhøre ITIL-nirvana end virkeligheden i mange organisationer.
Mange gode værktøjer
Men når det er sagt, kommer den med så mange andre praktiske og pragmatiske værktøjer, som gør bogen til en særdeles anvendelig inspirationskilde.
Endelig har "ITIL i praksis - Sådan" givet valg- og sags-understøttelsessystemet mere vægt, end der tidligere er blevet gjort, hvor støttesystemerne traditionelt er blevet tilpasset til uigenkendelighed under ITIL-processernes faner. Det er rigtigt set, eftersom flere af de gængse systemer i markedet i dag vil være gode nok for 80 procent af de organisationer, der kaster sig ud i ITIL'ificering.
Det er derfor også som angivet i bogen der, hvor en stor del af indsatsen skal lægges - mens det samtidigt er befriende, at selve procesudviklingen tilsvarende er downscalet og fylder under 10 procent i bogen!
"ITIL i praksis - Sådan" er på trods af sin tilgængelighed, gode værktøjskasse og klare stepvise tilgang ingen garanti for succes, men med bogen i hånden vil sandsynligheden for succes markant øges i de fleste organisationer.
Og læseren og brugeren kan bibeholde dele af dampen og brusen i implementeringen af de gode intentioner bag ITIL - så længe den tilsættes lige dele blod, sved og tårer, som alle organisatoriske forandringsprojekter kræver.
