Det gik helt amok, da jeg til forældrefesten kom til at sige, at ForældreIntra da er fed nok

Klumme: I denne moderne app-tid har det virket helt åndssvagt, at tusindvis af danske forældre har skulle trækkes med noget så umiddelbart gammeldags som ForældreIntra. Men nu er der sket noget ...

Artikel top billede

Jeg er kendt i forældrekredsen for at være den stille, it-kyndige far med flair for rundbold (jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper).

Jeg er kendt for at være med på noderne, når det gælder de nyeste trends indenfor it - det er trods alt det, jeg arbejder med til dagligt (jeg har lagt rundbolden på hylden).

Med andre ord, når jeg snakker om it og fremtiden, lytter kredsen.

Faktisk er jeg nok den eneste af dem, der læser cw.dk til dagligt, og det giver god kredit.

Her forleden aften var jeg til et socialt arrangement med resten af forældreskaren, og vi diskuterede blandt andet det nye(ere) begreb deleøkonomi.

Jeg fortalte vidt og bredt om denne nye supergode bog om "den nye deleøkonomi "skrevet af Jesper Bove-Nielsen (anmeldelsen er undervejs).

I bogen beskrives fænomenerne som Uber, Airbnb og Netflix, men også mindre kendte deleøkonomivirksomheder - og tilmed et par rigtig spændende danske af slagsen.

Forfatterens hovedpointe er, at vi skal alle i gang - jo før jo bedre.

Rent guld

"Deleøkonomien er i bevægelse, og risikovillige penge strømmer ind til deleøkonomiselskaberne", citerede jeg højlydt fra bogen.

Bogen langer også ud efter vores sløve politikere med de mange infleksible regler: "De kommende år vil vores politikere skulle svare på et meget vigtigt spørgsmål: Skal det være ulovligt at forandre os?"

Rent guld. Alle var ellevilde. Jeg var i mit es.

Men så begik jeg en brøler, og hele atmosfæren ændrede sig radikalt.

Jeg kom for skade at sige, at alt ikke nødvendigvis behøver at være så "fancy pancy".

Problemet var ikke, at jeg brugte ordet "fancy pancy", men at jeg hentydede til ForældreIntra, som bruges af alle skoler i Danmark med det formål at skabe en let tilgængelig kommunikationskanal mellem skolen, eleverne og forældrene.

Sagen er nemlig den, at jeg har altid har syntes godt om ForældreIntra, og det selvom mange jævnligt brokker sig.

Også her i cw.dk har der været en håndfuld kritiske artikler, såsom Thomas Woldiderichs klumme fra 2014 om "ForældreIntra - et sort får i den offentlige digitalisering" og Claus Sølvsteens ditto fra 2011 om " Forældreintra - alle forældres skræk".

Men jeg har beholdt den positive hat på og har altid været glad for, at jeg rent faktisk har mulighed for følge med i børnenes gøren, lektier og hvad der ellers rører sig på skolen.

At informationen ikke altid har været let og finde, og at ForældreIntra mest af alt minder om noget, en af eleverne fra 1. x har designet, har ikke skræmt mig.

Men denne positive attitude var ikke noget, der passede forældrene. ForældreIntra er noget skidt. Og det ved alle kollektivt. Punktum.

Stakkels Lille Lars

Jeg mistede alt troværdighed, og fik pludseligt ondt af Lille Lars fra Græsted.

Han har også mistet troværdighed, samtidig med at han også har haft tilgang til ForældreIntra. Dobbelt nedtur.

Så jeg smuttede ud på det lille hus for at sunde mig.

Og dér opdagede jeg til min fryd, at mobiladgangen til ForældreIntra er blevet opdateret og nu ligner og føles som noget, der er lækkert og brugbart.

Nye tider er altså på vej.

Jeg kan ikke vente med at komme ud fra toilettet og fortælle det til de andre.

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Vil du skabe sammenhæng mellem IT-systemer, data og processer i PET?

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Sektionsleder til dataplatform i PET

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network