It vælter ind over produktions-området - og det får konsekvenser

Klumme: Produktions-it er ved at blive en del af it-afdelingens domæne. Nu begynder produktionscheferne at skulle til at forholde sig til it-sikkerhed, systemintegration og ITIL - for blot at nævne et par at de discipliner, der følger med it på godt og ondt. Hvad siger din produktions-direktør til det?

Artikel top billede

(Foto: www.pernillegreve.dk /)

Den nye retning for it har længe været opad. Op i forretningen, op på direktionsgangen, op i produkterne.

It-afdelingens domæne handler mere og mere om alt det, it bruges til, og mindre og mindre om teknologi.

Men nu går det også nedad og udad. It breder sig også til andre teknologiområder.

De kalder det Operational Technology, eller OT, som er rejsen for it ud i produktionshallerne, hvor det handler om uafbrudt drift, automatisering og styring af komplicerede leverancekæder og processer.

Her på kontoret ser vi det hos flere kunder: Produktions-it bliver en del af it-afdelingens domæne, teknologisk såvel som organisatorisk.

Ud over at det givetvis giver nogle meget interessante diskussioner om, hvem der træffer hvilke beslutninger, giver det også nogle nye opgaver for både it- og produktionsfolket.

Meget kort - og for læsere med indsigt givetvis en kende unøjagtigt - kan vi opdele produktions-it i fire niveauer.

Helt tæt på produktionen

På niveau et er vi helt tæt på produktionen.

Her finder vi for eksempel sensorer og andre enheder, der fungerer integreret i produktionen som termometre og pumper.

De opsamler data til brug længere oppe i stakken.

Niveau to er automatiserings-netværket. Her finder vi PLC - controllerne, der styrer automatiseringen af processerne i produktionen, og SCADA-systemerne, der binder dem sammen.

Niveau tre er produktions-informationsnetværket.

Her regerer MES, der overordnet styrer produktionen og sikrer dataopsamlingen.

Og endelig på niveau fire finder vi den velkendte it-verden med ERP, CRM, PLM og andre trygge trebogstavsforkortelser, der binder produktionen sammen med resten af virksomheden.

Det er de fire niveauer, der smelter sammen og bliver mere og mere it. Det er årsagen til den organisatoriske udvikling, og det er grundlaget for den it-drevne digitalisering af virksomhedens produktion.

I it-verdenen er dataintegration ud af produktionen lettere, omstillingshastigheden højere, og udvalget af leverandører, der kan varetage udvikling og drift, større.

ITIL ind i produktionsafdelingen  
Med andre ord er der gået it i produktionen, og det betyder, at produktionschefen skal forholde sig til it-sikkerhed, systemintegration og ITIL - for blot at nævne et par at de discipliner, der følger med it på godt og ondt.

It-sikkerhed er en helt central udfordring.

Produktionsområdet er det sted i en virksomhed, hvor det er lettest at finde ikke-patchede systemer og forældet teknologi ude af support, og med stigende integration mellem it og OT er dette potentielt et højeksplosivt område med sikkerhedsmæssige bagdøre.

Systemintegration har altid været en opgave i produktions-it.

Det nye er, at det skal gå langt stærkere end før - også stærkere end it-afdelingen har været vant til - og det kræver fokus.

Og ITIL er et nyt sprog for produktionsafdelingen, hvis man vil sikre stabil daglig drift i en verden, hvor OT bliver it...

Jeg er ikke bekendt med, i hvilken retning antallet af læsere af Computerworld går i disse dage.

Men måske er der en ny målgruppe på vej: Produktionsdirektøren, der nu skal til at forholde sig til it - ud over at ringe til it-direktøren, når SAP-systemet ikke kører.

Så kære it. Hvad siger din produktionsdirektør?

Er han opmærksom? Er han enig - og parat til at involvere it-afdelingen i sine nye udfordringer?

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Markus Dalsgaard Sisseck

Martinsen Rådgivning & Revision

Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

Mads Linné Kaasgaard

Renewtech ApS