For meget bøvl: Derfor tøver mange danske virksomheder med it-investeringerne

Over en tredjedel af de små og mellemstore danske virksomheder anvender kun it i begrænset omfang.

Artikel top billede

Der er stadig masser af digitaliserings-frugter at høste i Danmark.

Ikke mindst, hvis virksomhederne i højere grad end nu satser på automatisering, e-handel, big bata og avancerede produktionsteknologier.

Sådan lyder det i Erhvervs- og Vækstministeriet rapport om Danmarks digitale vækst i 2015, der netop er udkommet.

"Halvdelen af den samlede detailhandel i 2020 forventes at foregå via nettet, og undersøgelser viser, at virksomheder, der anvender data fra for eksempel sensorer eller offentlige datasæt generelt klarer sig 5-6 procent bedre målt på indtjening end andre virksomheder," udtaler Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.

I rapporten, som du kan læse i fuld længde her, gøres der status over, om erhvervslivet har de rette forudsætninger for at udnytte de digitale muligheder.

Det er ikke mindst blandt de små og mellemstore virksomheder, at der er et betydeligt potentiale for forbedringer.

"Eksempelvis er mere end en tredjedel af danske SMV'er karakteriseret ved, at de kun anvender it i begrænset omfang," lyder det i rapporten.

"Det er stadig kun få virksomheder, som udnytter mulighederne ved big data. Samtidig realiserer de danske virksomheder ikke til fulde potentialerne ved e-handel. Og på trods af et modnet hjemmemarked anvender mange virksomheder ikke i tilstrækkelig grad e-handel som springbræt til eksport."

Derfor holder virksomhederne igen

I redegørelsen fokuseres der også på en række nødvendige forudsætninger for digital vækst - eksempelvis en god mobil- og bredbåndsdækning, at man har de rette digitale kompetencer, og at virksomhederne formår at "balancere innovativ anvendelse af data med digital sikkerhed og privacy."

Selvom vi er godt på vej på alle områderne, kan man blandt andet læse:

"På trods af en stigning i antallet af it-uddannede er det fortsat en udfordring for virksomhederne at få dækket deres digitale kompetencebehov. Endvidere er det centralt, at virksomhederne har adgang til den nødvendige viden om de nye teknologier, hvilket ikke mindst for SMV'ere er en udfordring."

Når der stadig er for mange virksomheder, der ikke udnytter de digitale muligheder i tilstrækkelig grad, skyldes det ikke, at de ikke er klar over mulighederne - men snarere, at de oplever, at der er barrierer.

Eksempelvis kan man i rapporten fra Erhvervs- og vækstministeriet læse:

"Virksomheder, og i særdeleshed SMV'er, oplever dog en række barrierer i forbindelse med deres digitalisering."

"Barriererne varierer blandt andet i forhold til digitaliseringsniveau og branche, men dækker typisk over, at prisen for it-løsninger ofte opleves for høj, samt at virksomhederne mangler ressourcer, savner kompetencer og er usikre på de potentielle gevinster ved øget digitalisering."

Danmark falder tilbage på rangliste

Generelt ligger Danmark godt placeret, når man ser på forskellige landes evne til at udnytte digitaliseringen til at opnå vækst - men tendensen peger desværre i den forskerte retning. 

I den seneste rapport fra World Economic Forum om landenes it-parathed og evnen til at udnytte it, Global Information Technology Report 2015, er Danmark faldet tilbage på det såkaldte Networked Readiness Index

I 2015-udgaven, hvor der indgår 143 lande, er vi dumpet helt ned på plads nummer 15.

Vi kan således hverken følge med eksempelvis Singapore, Finland, Sverige, Holland eller Norge, der topper listen i den rækkefølge. 

Danmark toppede ellers både i 2006, 2007, 2008 og 2009 listen som verdens mest it-parate land, men i de senere år er det desværre gået i den forkerte retning.

I 2012 landede Danmark som nummer 4 på listen, og i 2013 blev det kun til en 8. pladsen. Sidste år var det 13. pladsen, vi måtte nøjes med, og nu hedder det altså plads nummer 15.

Der er i øjeblikket gang i en række vækst-initiativer på det digitale område både på nationalt og internationalt plan.

Eksempelvis har EU for nylig fremlagt en længe ventet strategi, der skal booste hele det digitale marked og it-industrien i vores del af verden - og den byder på en række meget konkrete tiltag, der skal sikre, at det sker. Læs mere om det her.

Læs også:
Hvem har ret? Danmark rasler ned på it-rangliste - men andre steder stryger vi helt til tops

Her er planen så: Skal booste it-industrien og hele det digitale marked

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S