Ny formand netop valgt til Dansk Industris it-organisation

Ericssons Lars Tofft stopper som formand for interesseorganisationen ITEK under Dansk Industri. Ny formand netop valgt.

Artikel top billede

Dansk Industris ITEK, der er interessefællesskab for virksomheder, der arbejder med it, tele, elektronik og kommunikation, har netop fået ny formand.

Det er EG-direktør Leif Vestergaard, der nu sætter sig i formandsstolen, efter han er blevet valgt på møde i bestyrelsen, oplyser ITEK.

Som administrerende direktør i fremadstormende EG er Leif Vestergaard allerede et kendt ansigt i branchen.

Den 54-årige nyvalgte ITEK-formand har mere end 20 års erfaring fra it-branchen, hvor han blandt andet også har været salgsdirektør for IBM Nordic.

"Jeg ser frem til at arbejde for, at Danmark bliver det mest attraktive land at drive teknologivirksomhed i og ud fra - for at gøre Danmark rigere," udtaler Leif Vestergaard.

Leif Vestergaard overtager formandsposten efter Lars Tofft, der er vice president i Ericsson.

Fem mærkesager

ITEK kan desuden oplyse, at bestyrelsen i branchefællesskabet sammen med sekretariatet i det kommende år kommer til at fokusere på fem mærkesager.

  • Innovation i teknologierhvervet.
  • Teknologianvendelse i erhvervslivet.
  • Offentlig digitalisering.
  • Informationssikkerhed og privacy.
  • Teknologiske kompetencer.
DI ITEK oplyser, at bestyrelsen nu ser således ud: 

Administrerende direktør Leif Vestergaard, EG (formand).

Administrerende direktør Toke Foss, DEIF (næstformand).

Personaledirektør Anne Bornfeld, Software Sales Europe, IBM

Administrerende direktør Michael Holm, Systematic.

Administrerende direktør Flemming L. Jensen, Atos IT Solutions and Services.

Vice president Camilla Kampmann, Systems Support, Oracle Corporation.

Administrerende direktør Ole Kring, Scandinavian Micro Biodevices.

Administrerende direktør Bo Lybæk, GPV International.

Administrerende direktør Charlotte Mark, Microsoft Development Center Copenhagen.

Administrerende direktør Michael Meister, Jaynet.

Administrerende direktør Claus Riekehr Møller, Cadpeople.

Udviklingsdirektør Peter Ulrik Scheel, GN Resound.

Koncerndirektør og COO Peter Trier Schleidt, TDC Operations.

Divisionsdirektør Bjarne Lykke Sørensen, Digital Factory Process Industries & Drives, Siemens.

Administrerende direktør Astrid Joos, Philips Danmark.

Administrerende direktør Peter Friis, Google Danmark.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S