Så er det afgjort: Ask Toolbar stemplet som ubrugelig malware

Ask Toolbar er internettets svar på et forkølelsessår: Det er svært irriterende, og har du først fået det, så er det hammersvært at komme af med igen. Og nu er selv Microsoft kommet til den konklusion.

Artikel top billede

Der findes Sauron fra Ringenes Herre, Darth Sidious fra Star Wars og så er der Ask Toolbar fra Ask: Tre af de ondeste eksistenser i denne verden.

Heldigvis er de to første fiktive. Men den sidste har forpestet livet for millioner og atter millioner af computerbrugere verden over.

En større introduktion af Ask Toolbar behøves næppe.

Har du ageret it-support for din mor, tante, søster, onkel eller andre, som typisk ikke tjekker alle flueben ved installationer, så har du oplevet, at Internet Explorer har været inficeret af Ask Toolbar.

Typisk i forbindelse med installation eller opdatering af Java-plugin til browseren, oftest i forbindelse med NemID. 

Og vi mener inficeret.

For det kan være umådeligt svært at fjerne ikke blot Ask Toolbar, men også at fjerne Ask-søgemaskinen efterfølgende, da den enten selv går tilbage til Ask eller på anden vis forhindrer dig i at gå tilbage til Google. Et sandt helvede.

Selv Wikipedia kalder Ask Toolbar en plage.

Og nu - endelig - gør Microsoft det samme. I hvert fald klassificerer Windows nu Ask Toolbar som "uønsket software."

Det er pænt juridisk sprog for "elendigt nyttesløst spild af bytes som skal dø".

Som en dørmand

Det betyder helt konkret, at Microsofts sikkerhedsprogram,  Windows Defender, nu kan opdage, hvis et program "blokerer for at ændre søgemaskinen i en browser," hvilket er en kategori, hvor Ask absolut er blandt.

Ask Toolbar er derfor nu "en høj trussel mod din PC" ifølge Microsofts Malware Center.  

Sneg sig ind med Java og NemID

Ask Toolbar har blandt andet fået sin store udbredelse igennem Oracles Java, hvor Ask Toolbar følger med som en tilknyttet download.

"We recommend installing the FREE Browser Add-on from Ask" - står der, når du installerer Java fra Oracle. Og så er der allerede hakket af i feltet for dig.

Og når du går videre med installationen så kommer der både en toolbar og din browsers søgemaskine bliver erstattet med Ask.com - en søgemaskine som får den tvivlsomme ære at være ringere end den danske udgave af Bing. 

Brugeren får kort sagt intet ud af at skifte og det gør Ask-installationen til et af de mest udbredte, ondsindede og oversete flueben nogensinde.

Men det er slut. Windows Defender går nu aktivt ind og stopper Ask Toolbar, hvis den opdages i systemet, og kan selv fjerne programmet, skulle du ønske det.

Læs også: Sikkerhedsekspertens råd: Du kan godt dræbe Java derhjemme

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

Johan Léfelius

IT Confidence A/S

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Marck Stadel Klaris som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Nyt job
Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

Rasmus Stage Sørensen

Norriq Danmark A/S