10 gode råd: Sådan går du online på ferien uden sikkerhedsproblemer

Her er 10 gode, enkle og gratis råd til at dit it-udstyr og dine data forbliver sikre, ligegyldigt hvor du går på nettet.

Artikel top billede

Sommerferien er heldigvis inden for synsvidde, og det betyder samtidig, at masser af danskere skal en tur til udlandet - medbringende familiens it-udstyr og telefoner.

Men er din smartphone, tablet og computer klar til at blive tilsluttet hotellets wi-fi-hotspots, og hvad nu hvis din telefon bliver stjålet eller glemt?

Det er problemstillinger, som it-sikkerhedsfolkene kan svare på.

"Det er altid vigtigt at bruge sin sunde fornuft, inden man på sommerferien logger på det første og bedste wi-fi, man kommer forbi i lufthavnen, stranden eller hotellobbyen. Vi ser hvert år eksempler på, at hackere er koblet på disse offentlige netværk eller endda opretter et netværk til lejligheden med et tillokkende navn og blot sidder og venter på, at en person med en sårbar, ubeskyttet enhed logger på," fortæller Bo Skeel, der er evangelist hos antivirusproducenten Bitdefender.

Og selvfølgelig skal man bruge den sunde fornuft, men det skader ikke at få den genopfrisket.

Derfor har sikkerhedsfirmaet Bitdefender samlet 10 gode sommerferieråd til, hvordan du trygt kan medbringe din computer, tablet eller smartphone på sommerferien og bruge wi-fi i udlandet.

1. Lav en kopi af dine data inden afrejse

Inden du pakker kufferten færdig og kører til lufthavnen, så glem ikke at lave en back-up af din data, enten online eller på en fysisk harddisk.

2. Vær opmærksom på mobile apps

Hvis du har brug for at downloade apps til at hjælpe dig med at finde hoteller, restauranter, museer og lokale taxier i et ukendt område, så sørg for at kun at installere apps fra pålidelige og anerkendte kilder.

3. Undgå falske netværk

Spørg en ansat på hotellet, restauranten, eller hvor du opholder dig, om det præcise navn på netværket. Så undgår du at hoppe på et falsk netværk, som har et lignende navn, men hvor der kan sidde en hacker og kigge med. Du kan også spørge om de bruger AES (Advanced Encryption System) til deres wi-fi.

4. Tænk dig om når du surfer

Mobil ransomware er et stigende problem og retter sig mod danske Android-brugere med ubeskyttede mobile enheder. Ransomware spreder sig især via utilsigtede downloads, så tænk dig om, når du surfer på nettet. Undgå ukendte hjemmesider og klik ikke på mistænkelige links.

5. Undgå automatisk deling

Sørg for at din computer ikke har automatisk deling aktiveret, ellers kan du risikere, at computeren står og leder efter andre netværk, uden du opdager det.

6. Netbank og online shopping

Du bør som udgangspunkt aldrig gå på netbank eller foretage online shopping på et offentligt wi-fi, men hvis det er en absolut nødvendighed, bør du bruge en dedikeret betalingsløsning, som garanterer en sikker forbindelse til din netbank eller betalingsside i netbutikken.

Tjek også at siden starter med https:// foran adressen, og der er en hængelås ved adressen, hvilket indikerer, at der er sikker adgang.

7. Installer antivirus

Installer antivirus og hold det opdateret. Det gælder ikke kun computeren, men også tablet og smartphone.

Anti-malware, anti-spyware og anti-spam er rigtig gode værktøjer til at undgå falske apps, virus og trojanske heste.

8. Husk opdateringer

Det er vigtigt at opdatere med nyeste software på din computer, tablet eller smartphone - også når det gælder apps.

Husk at opdateringer til styresystemer oftest indeholder vigtige sikkerhedsopdateringer, der lukker små huller.

9. Aktiver firewall

Din firewall skal altid være aktiveret. Man kan få firewall til både computer, tablet og smartphone og den bør altid være slået til, når du surfer på et offentligt wi-fi. Ellers er din enhed synlig for alle.

10. Husk kryptering og adgangskode

Hvis nogen stjæler eller finder din smartphone, tablet eller computer, er det betryggende at kunne blokere denne person fra at få adgang til dine private billeder, kontaktliste eller tekstbeskeder. Beskyt derfor dine mobile enheder med en stærk adgangskode.

Du kan også sikre din mobil med et anti-tyveri-program, der kan spore, låse eller endda slette telefonens indhold, hvis du skulle miste din mobil. Du kan også vælge at kryptere din data på mobilen.

Nogle telefoner kommer endda med en krypteringsløsning som en del af standardpakken.

Sådan lyder sommerens 10 gode råd fra et sikkerhedsfirma. Har du andre gode råd, er du meget velkommen til at benytte det nedenstående kommentarfelt til at sprede din viden i. 

Læs også:
40.000 routere kidnappet: Nu misbruges de til DDoS-angreb

Ny rapport advarer: Sådan kan hackere ramme fly via WiFi i kabinen

Sådan sikrer 438 access points gigantisk Wi-Fi-netværk i Parken

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS