ERP og cloud er ikke længere uforenelige størrelser - her er forklaringen

Klumme: ERP i skyen står foran sit store gennembrud, og selv de mest cloudresistente virksomheder, der stadig hælder mere til traditionel ERP-leverance, vil snart overgive sig skyens mangfoldige muligheder.

Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

2014 var det år, der for alvor har modnet cloud. 38 procent af danske virksomheder anvender ifølge Danmarks Statistik cloud computing i større eller mindre omfang. I 2012 var tallet blot 24 procent.

Fra cloud tog sine første spæde skridt i begyndelsen af 00'erne, har denne leveranceform været kendt for høj skalerbarhed, enkel installation og lave omkostninger.

Virksomheder er begejstrede over, at de kun betaler for forbrug og kan skippe de store investeringsomkostninger forbundet med ny software.

Virksomheder i vækst er desuden begejstrede over, at en udvidelse af forretningen - for eksempel etablering af et datterselskab - blot er ét klik væk.

Og endelig er it-ansvarlige begejstrede over, at sikkerheden i cloudløsninger er nået op på samme højde som sikkerheden i traditionelle on-premiseløsninger.

ERP er cloudjomfrueligt

Den største hæmsko ved cloudløsninger gennem årene har været, at de ikke har kunnet tilbyde de samme skræddersyede funktioner som on premise-løsninger.

Det er en væsentlig årsag til, at ERP-markedet overordnet set er temmelig jomfrueligt i forhold til cloud.

Økonomiløsninger udgør under en promille af verdens cloudløsninger.

Men dette billede vil ændre sig markant de kommende år.

Ifølge Gartner Group vil hele ERP-markedet ændre sig på grund af cloud, og al udvikling i ERP-verdenen vil centrere sig om cloud.

Virksomheder har nu adgang til konfigurerbare og integrerbare multi-tenant ERP-cloudløsninger, hvilket giver tilsvarende funktioner som on-premise-løsninger - og et hav af ekstra fordele.

Det lyder helt enkelt, og det er det også for kunderne. Men i virkeligheden er det en vanvittig kompleks manøvre, og det har taget mange år at nå hertil.

Hvad skal du vælge?

For blot fem år siden talte man udelukkende om 'public cloud' og 'one size fits all'.

Men i dag kan cloud designes til infrastrukturer med forskellige behov og præferencer, og hybride infrastrukturer med både public clouds, private clouds og on-premiseløsninger er populære.

Har du i forvejen forskellige forretningsapplikationer fra forskellige leverandører og blot ønsker at tilføje eller skifte en enkelt applikation ud, fungerer det godt med en Point Solution i skyen, der kan køre selvstændigt.

Skal du derimod købe en helt ny ERP-løsning, er en 100 procent cloudleverance at foretrække.

Her slipper du for at investere i hardware, software og infrastruktur - alt kan leveres som en SaaS-løsning.

Udfordringer og muligheder ved ERP-cloud

Præmissen for cloud er, at det er multi-tenant SaaS-løsninger, og derfor har alle adgang til samme standardfunktioner.

Det tager år at gøre løsninger så konfigurerbare, at de kan tilpasses virksomheders individuelle behov. Ikke desto mindre er det muligt.

Ved at lagdele applikationerne kan man slå funktioner til og fra afhængigt af behov. Herved kommer man meget tæt på en cloudløsning, der kan alt det, en on-premise-løsning kan.

Er du en nystartet virksomhed uden en høj grad af kompleksitet, er cloud vejen at gå fra dag ét.

Er du en veletableret virksomhed, bør du helt sikkert overveje en ERP-cloudløsning - vel at mærke én, som kan konfigureres i skyen. Det er smart!

Har du en samlet ERP-løsning i skyen, kan du integrere til for eksempel bank eller tidsregistreringssystem ved hjælp af en integrationsplatform (ION), som kører separat i skyen.

Selve cloudløsningen forbliver 'one-size fits all', men kan nemt integrere med andre applikationer.

Det er temmelig smart.

Konfigurations- og integrationsmulighederne reducerer konsulenttimerne til implementering markant og gør cloud endnu mere konkurrencedygtig, end det nogensinde har været.

Det vil også øge efterspørgslen efter cloud blandt store virksomheder.

Et væld af nye funktioner

Men mulighederne med cloud stopper ikke her. For selv om cloudløsninger er 'one-size fits all', kan de sagtens være industrispecifikke og tilbyde særlig funktionalitet til hvert mikrosegment i brancherne.

De kan også sagtens have indbydende, intuitive brugergrænseflader og give adgang til nye forretningsværktøjer såsom sociale samarbejdsværktøjer, der styrker processerne; analyseværktøjer, der hurtigt og effektivt giver svar på alskens spørgsmål i realtid; mobile funktioner som dashboards og alarmer, når man er væk fra kontoret; samt KPI'er.

Alt sammen med det formål at øge effektivisering af forretningsprocesserne, produktiviteten og dermed konkurrenceevnen.

Hvordan gør man konkret?

For virksomheder, der ikke i forvejen har en ERP-løsning, er svaret klart: Vælg cloud.

For eksisterende kunder er budskabet, at de langsomt skal flytte sig over i cloudverdenen.

Det er helt utænkeligt at gøre det fra den ene dag til den anden.

Er man på en gammel version, skal man opgradere til en ny, hosted cloudversion.

Det er en private cloudløsning.

Når man er blevet tryg ved den løsning, er man klar til multi-tenant cloud og alle de fordele, denne leveranceform tilbyder.

Det er vores gæt, at vi ikke sælger on-premise-løsninger om 10 år, og faktisk går bevægelsen mod cloud hurtigere, end vi troede.

Med mulighed for konfiguration og integration i skyen er vi så tæt på fordelene ved on-premise, som vi kan komme - samtidig med at virksomheder kan nyde de helt centrale fordele ved høj skalerbarhed, enkel installation og lave omkostninger.

Forretningsmulighederne med cloud vil fortsat folde sig ud.

Derfor vil selv de mest cloudresistente virksomheder, der stadig hælder mere til traditionel ERP-leverance, overgive sig skyens mangfoldige muligheder.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Er du vores nye IT-supporter til Cyberdivisionens supportteam i Hvidovre?

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    MLOps engineer i PET

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival

    Digital transformation | Ballerup

    Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.500 it-professionelle, møde mere end 60 leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

    16. & 17. september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

    Jeanette Kristiansen

    Circle Of Bytes ApS