Slår alarm: Voldsom stigning i antallet af Flash-sårbarheder - og de udnyttes

Antallet af Flash-sårbarheder har kurs mod en ubehagelig rekord, og de it-kriminelle udnytter, at mange brugere er så længe om at opdatere til den nyeste Flash-version.

Artikel top billede

Flash er en web-teknologi, der giver de it-kriminelle alt for mange muligheder for at kompromittere brugernes maskiner - og faktisk peaker antallet af angreb lige i øjeblikket.

Det skriver Cisco i sin netop offentliggjorte sikkerhedsrapport for første halvår 2015.

"Udnyttelsen af sårbarheder i Adobe Flash, der integreres i exploit kits som Angler og Nuclear, stiger. Det skyldes manglen på automatiseret patching, og at brugere fejler med at opdatere med det samme," skriver netværksgiganten blandt andet.

Cisco forklarer, at Angler er det mest sofistikerede og anvendte exploit kit hos de kriminelle i øjeblikket, og at det blandt andet skyldes en innovativ udnyttelse af eksempelvis sårbarhederne i Flash.

Så slemt står det til med Flash

Konkret har Cisco i første halvår 2015 registreret en 66 procents stigning i antallet af sårbarheder i Adobe Flash til ialt 62 sårbarheder, der har resulteret i kode-eksekvering på brugernes maskiner.

"Hvis det nuværende aktivitets-mønster fortsætter resten af året, kan vi se over 100 af denne slags exploits i 2015, hvilket vil være en rekord," lyder det i rapporten.

"Det ser ud til, at mange brugere har svært ved at følge med i forhold til Adobe Flash-opdateringerne og måske ikke engang er opmærksomme på nogle af opgraderingerne."

Det er netop denne mangel på de nyeste opdateringer hos brugerne, som de it-kriminelle forsøger at udnytte med et værktøj som Angler.

Eksempelvis viser Cisco-rapporten, hvordan Flash-opdateringen 16.0.0.305 blev frigivet tidligere i år, og mens opdateringen begyndte at blive installeret hos en del af brugerne, udnyttede Angler sårbarhederne i den tidligere version af Flash på luvet løs.

Samme sikkerheds-problemstilling gør sig i øvrigt gældende med blandt andet Java og andre populære teknologier, skriver Cisco.

"Angreb, der er designet til at gå efter Flash og andre nye sårbarheder, integreres så hurtigt i exploit kits som Angler og Nuclear, at det bliver stadig sværere for sikkerhedsteams at følge med," skriver Cisco i rapporten, hvor der også er fokus på en række andre sikkerhedstendenser og trusler.

Rapporten kan hentes her, hvis du registrerer dig.

Læs også:

Sikkerhedskaos: Flash nærmer sig sin dødsdag

Danske it-chefer: Her er vores sikkerhedsproblemer - og sådan løser vi dem

Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27. maj 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

Morten Plannthin Lund

Industriens Pension

Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job