IT Factory-stifter bag Pakistan-outsourcing

Zahid Abdullah udnytter sine pakistanske rødder og it-erfaring fra blandt andre Valtech til at skabe en it-virksomhed, som danskerne kan spare penge på at outsource .NET-udvikling til. Bestyrelsesformand er tidligere IT Factory-chef Lars Munch Johansen, der tror på, at Danmark og Pakistan kan knytte tætte bånd.

Endnu en dansk virksomhed kaster sig ud i at skabe forbindelser mellem udviklings-hungrende danske virksomheder og billig, kompetent arbejdskraft i Asien.

I Pakistans hovedstad Islamabad er 30 programmører beskæftiget med at udvikle .NET-projekter for selskabet Geopaq, som er blevet til på foranledning af den 38-årige dansk-pakistaner Zahid Abdullah, der blandt andet har arbejdet for Valtech.

Bestyrelsesformand er Lars Munch Johansen, der stiftede IT Factory og nåede at sælge selskabet, inden det krakkede. De to traf hinanden via en fælles kontakt og mødte op med næsten ens forretningsvisioner for et pakistansk udviklingshus i begyndelsen af 2003.

- Jeg havde selv nogle kontakter i Pakistan og havde i et år kørt nogle projekter og bestemt mig for at købe halvdelen af et selskab dernede for at lave udvikling med .NET-fokus. Så det var snydeheldigt, at vi mødte hinanden, men Danmark er jo et lille land, siger Lars Munch Johansen.

Ni danske kunder

Zahid Abdullah havde på sin side haft kontakter med nogle af Pakistans største virksomheder, herunder direktøren for it-virksomheden Xavor, som siden er blevet ansvarlig for Pakistans eksportråd for software ? og i øvrigt er uddannet i Norge.

- Jeg var der først i 2002 og fik indtryk af, at der var gode kræfter, men at de ikke var vant til at arbejde projektorienteret. I januar 2003 kom jeg tilbage, og så at der var gang i nogle meget interessante ting, og jeg besluttede mig for, at jeg ville bruge min baggrund til at skabe en forretning inden for offshoring, siger Zahid Abdullah.

Han er nu er direktør i selskabet Geopaq, der fokuserer på .NET-udvikling til danske softwarevirksomheder og håber på at kunne indgå strategiske alliancer med konsulentselskaber som eksempelvis Aston og Valtech.

Geopaq har efter knap et år ni danske kunder, om hvem Zahid Abdullah dog hverken kan røbe navne eller omsætningsniveau.

Oplagt alliance
Både Zahid Abdullah og Lars Munch Johansen tror, at en alliance mellem Pakistan og Skandinavien, med de nordiske landes forholdsvis store populationer af indvandrere med pakistansk baggrund, kan være oplagt.

- Pakistan er en lille fisk i forhold til Indien, når det gælder offshoring, mens Danmark er en lille fisk på Indiens offshoremarked, siger Zahid Abdullah.

De to sætter ingen omsætningsmål for den pakistanske forretning, men har som vision, at selskabet om to år skal have 250 ansatte og dermed være det største offshoringselskab i landet.

Lars Munch Johansen forklarer, at Geopaq ikke er en stor investering, men at han har brugt en masse tid og rejseaktivitet samt nogle hundredetusinde kroner.

- Det er ren køkkenbordsbogholderi, siger han.

Lars Munch Johansen understreger, at den pakistanske virksomhed ikke skal købe op, men vokse organisk, også selv om den ikke når det ambitiøse vækstmål.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos