20-årig CTO i Teazr: "Jeg lærte mig selv at kode som 11-årig"

Simon Degn er autodidakt koder og skrev sit første animationsspil som 11-årig. I dag er han 20 år og ansat som CTO i startup-virksomheden Teazr. Det har trukket tænder ud, men han synes, at det er er det hele værd.

Artikel top billede

Da Simon Degn var 11 år, boede han i Vejle og gik i femte klasse.

Han manglede noget at give sig til i sin fritid og begyndte derfor at lege med animationsprogrammet Flash.

Inden længe havde han lært sig HTML- og CSS-kode og skrevet sit første animationsspil, der handlede om at flygte fra sin klasselærer.

Spillet blev en stor succes blandt Simon Degns klassekammerater, og det gav ham blod på tanden for at lære mere.

Han lærte sig programmeringssproget PHP og begyndte at udvikle hjemmesider - alt fra akvariehandel til boligportaler.

Det var ikke projekter, der nødvendigvis fungerede eller blev til store succeser, men som til gengæld var sjove at udvikle, og som gjorde, at han langsomt fik opbygget et repertoire.

"Jeg stod blandt andet bag en boligportal, der hed epartment.dk," fortæller Simon Degn.

"Der var jeg lige hurtig med et godt navn. Men det virkede overhovedet ikke. Da jeg nåede højdepunktet, tror jeg, at der var otte annoncer, og folk havde ‘ratet' den rigtig dårligt. Jeg var 14 år på det tidspunkt, og det var ikke fordi, at jeg havde nogen drøm om at etablere en boligportal. Det var lige så meget for at stille mig et mål og så prøve at opnå det," siger han.

Fra god idé til succes

Simon Degn stod således bag adskillige projekter, men aldrig med ambitionen om, at de skulle blive succeser.

Det var udelukkende for at udvide hans kompetencer, og fordi han syntes, at det var sjovt.

"På det tidspunkt vidste jeg ikke, hvordan man kom videre fra en god idé til, at det blev en succes . Så jeg stoppede altid mig selv lige så snart, det begyndte at blive seriøst. Men jeg var jo heller ikke særlig gammel. I dag er det en anden snak," siger Simon Degn.

Apps som overspringshandling

I 2010 begyndte han på Rosborg Gymnasium, hvor han kom i en matematisk klasse. Her fik alle eleverne udleveret den (på daværende tidspunkt) nye iPhone 4 til undervisningsbrug, hvilket forudsigeligt nok kom til at forårsage en del overspringshandlinger.

Det var sådan, at Simon Degn lærte at skrive iOS-apps.

CTO i Teazr, Simon Degn. Foto: Josefine Maria Hansen

"Som en del af adskillige overspringshandlinger imellem matematikopgaverne fik jeg lært mig selv at skrive en meget simpel iOS-app i Objective-C. Appen kunne hjælpe med de aktuelle trigonometri-opgaver, som vi arbejdede med i klassen. Jeg viste appen til min matematiklærer, der dog ikke viste den store interesse. Men jeg fik blod på tanden, og jeg har arbejdet med iOS-apps lige siden," fortæller Simon Degn.

Altinget.dk og datingappen Teazr

Efter gymnasiet flyttede Simon Degn til København, hvor han hurtigt blev ansat som programmør på Altinget.dk.

Mens han arbejdede her, faldt han over en artikel i MetroXpress, der fangede hans interesse.

Det var en artikel om en ny datingapp med navnet Teazr.

I artiklen forklarede direktøren i Teazr, Daniel Delouya, om konceptet og ideen bag sin dating-app, hvilket Simon Degn syntes lød både ambitiøst og sjovt. Så han skyndte sig at skrive en uopfordret ansøgning til Daniel Delouya.

"Teazr havde dog et programmørhold på det tidspunkt. Men da de alle var lidt mere satte, end jeg var - lidt ældre og familiefædre, som ikke rigtigt havde så meget overskud til at gå "all in" ved siden af deres fuldtidsjobs og familieliv - gik der ikke lang tid, før Daniel Delouya ringede til mig igen og tilbød mig stillingen som CTO," fortæller Simon Degn.

Trak tænder ud

Efter kort tid hos Teazr, gik det op for Simon Degn, at det ikke var noget, han kunne fortsætte med at gøre på deltid. 

Så da han følte, han havde økonomisk overskud til det, sagde han sit job op i Altinget og fokuserede al sin energi på udviklingen af Teazr-appen. Det betød dog ikke, at han fik mere fritid. Tværtimod.

"Da jeg både arbejdede på Altinget og Teazr, kom der et tidspunkt, hvor jeg arbejdede 120 timer i ugen. Jeg lavede ikke andet end at sidde inde på avisen og så tage hjem og kode på Teazr. Den eneste fritid, jeg havde, var gåturen mellem de to steder," fortæller han.

Nu arbejder han 18-20 timer i døgnet.

"Det er selvfølgelig ekstremt hårdt at arbejde så meget" fortæller han og indrømmer, at han har en smule dårlig samvittighed overfor sin familie og venner.

"Men som eneste programmør er det jo reelt set kun mig, der er tidsmæssigt pres på, indtil vi får lanceret appen. Så det eneste jeg synes, at jeg kan tillade mig over for både mig selv og de andre, er at arbejde så hårdt som overhovedet muligt. Men jeg brænder virkelig også for det, så jeg klynker ikke," fortæller Simon Degn.

For ham er Teazr en once in a lifetime-mulighed, og han føler, at han er nødt til at gribe chancen og gå "all in," når den er der.

"Så kan jeg forhåbentligt tage revanche senere," siger han.

San Francisco og en ny titel som teknisk leder

Efter godt et  års hårdt arbejde blev appen lanceret i juni i år.

Ifølge Simon Degn går det nu rigtig godt for Teazr, som ifølge ham har fået god omtale i medierne, gode tilbagemeldinger fra testpersonerne og til august skal lanceres i USA.

Til den tid rejser CEO Daniel Delouya og COO Umar Akram til San Francisco for at udbrede kendskabet til appen og forsøge at tiltrække investorer, mens Simon Degn bliver tilbage Danmark for at lede den tekniske afdeling.

"Jeg tror, det bliver spændende at skulle lede et team og være den, der går forrest. Jeg kan godt lide tanken om at have ansvar, vide hvad der sker og have styr på, hvad der skal gøres," fortæller Simon Degn.

Når folk bruger og kan lide dit produkt, er det hele kampen værd

Han føler, han har lært meget gennem hele processen med Teazr. I dag ville han i højere grad vide, hvad han skulle gøre med en god idé, der viser potentiale.

CTO i Teazr, Simon Degn. Foto: Josefine Maria Hansen

"I dag har jeg det ikke længere på samme måde som dengang med for eksempel boligappen, hvor jeg bare gjorde det for sjov og ikke vidste, hvordan man fulgte et projekt til dørs. Nu kunne jeg godt tænke mig at skabe noget," siger han.

"Det giver blod på tanden, når man kan se, at folk bruger ens produkt - noget man har siddet og brugt så mange nattetimer på og kæmpet så hårdt for. Når folk så faktisk bruger det og roser det - synes det er sjovt - så er det det hele værd. Det lyder som en kliché, men altså, så er det ikke forgæves, og så er det ikke bare en eller anden hobby. Så begynder det at blive virkelighed," fortæller Simon Degn.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Cornerstones

    Hvorfor tøver virksomheder, når teknologien er klar, og gevinsterne er tydelige?

    Mange virksomheder sidder fast i et forældet ERP-system, selvom det begrænser dem langt mere, end de ofte vil erkende.

    KMD A/S

    Senior Product Manager

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Jyske Bank

    Senior Data Engineer til Data Warehouse

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Joshua Pratt, 32 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at bruge sin tekniske knowhow og erfaring i teamet for extensions og integrationer. Han kommer fra en stilling som Tech Director hos NoA Ignite Denmark. Han har tidligere beskæftiget sig med komplekse webprojekter, senest udviklingen af det nye website og e-commerce-platform for tivoli.dk. Nyt job

    Joshua Pratt

    Idura

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S