Her er vinderne på det danske software-marked: Disse teknologier er der for alvor skub i

Interview: Hardware-boomet er slut og software er er i vækst. Det viser en ny undersøgelse fra IDC. Men hvordan håndterer din virksomhed bedst fremtidens it-marked? Det får du et bud på her.

Artikel top billede

Fremtiden for det danske it-marked ligger måske ikke, hvor du tror.

Software eksploderer med en vækstrate på seks procent allerede i år, mens hardwaremarkedet vil gå ned ad bakke i flere år fremover.

Anders Elbak, research manager hos IDC, er ikke i tvivl om udviklingen på det danske it-marked.

Anders Elbak, du mener, at det danske softwaremarked vil vokse med næsten seks procent hvert år frem til 2017. Hvilke softwareområder kommer til at drive den vækst?

"Faktisk ganske mange. Vi forventer os mest af moderne samarbejdsaplikationer som Yammer og Salesforce. På infrastrukturdelen ser vi software defined storage, altså virtualiseringssoftware. Hvor vi for nogle år siden så servervirtualisering, ser vi nu storage-software, som gør infrastrukturen virtuel."

Hvem kommer til at drive den vækst?

"Inden for big data er det for eksempel Oracle, IBM og Microsoft. Det er meget de traditionelle store spillere, men der er jo mulighed for, at nogle nye kommer ind fra højre, hvis de store ikke køber dem op, før de vokser for hurtigt."

Hvorfor kommer de softwareområder til at vokse?

"Det handler om, at der er et marked for at understøtte den digitale transformation, hvor virksomheder skal understøtte og udvikle deres forretning med udgangspunkt i big data og digitalisering. På den måde forstår de kunderne bedre via de her løsninger. Det handler altså om metoder til at skabe vækst i forretningen."

"For eksempel er servervirksomhed jo fokuseret på omkostning ved at have flere virtuelle maskiner på de samme fysiske maskiner. Sikkerhedsmarkedet er også stadig et nødvendigt fokus, når man i større grad bruger cloud-løsninger. Når følsomme data ligger i skyen, bliver sikkerhedssoftware jo mere nødvendigt, og så vokser det marked også."

Læs også: Oracle blæser ind i cloud'en med fuld kraft med kæmpe-lancering

Hvorfor kommer hardwaremarkedet til at gå ned ad bakke?

"Der kommer ikke længere noget særligt mersalg på hardwaremarkedet. Det salg, vi ser, er erstatning af gamle enheder. Vi har set udskiftninger af pc'er, da virksomheder gik bort fra Windows XP, men den salgsbølge er overstået. De sidste folk har skiftet fra billige mobiltelefoner til smartphones, og der er pres på priserne. Markederne for printere og monitorer er også under pres. Der er færre og færre, der printer og færre og færre bruger stationære computere."


Hvem kommer til at blive ramt af nedgangen i hardwaremarkedet?

"Det er de traditionelle hardware-leverandører. Dels producent-leddet, for eksempel Samsung, og forleden så vi Lenovo melde ud, at salget var bremset op, og at man skulle fyre 3000 mand. Omvendt bliver det billigere at producere, men omsætningen er stadig svær at holde på grund af presset på priserne. Apple er så lidt udenfor og befinder sig i en lidt speciel situation."

Læs også: Microsofts cloud-forretning driller: Hvor er Google blevet af?

Hvad kan virksomheder gøre for at ruste sig til udviklingen?

"Det handler blandt andet om at levere software service.  Forhandlere sælger jo i stigende grad cloud løsninger, netop for at have en finger i vækstmarkedet. Atea, alle andre historier til side, køber op indenfor services, så de kan være mere løsningsorienterede, for at gardere sig imod fald i hardwaresalg."

"Det er ikke lykkedes for alle. Vi så jo WM-data, der ville fokusere på serviceløsninger, og det gik ikke så godt. Men det typiske svar på den her udfordring er at gøre produktporteføljen bredere."

Hvad kommer det til at betyde for it-arbejdsmarkedet?

"Jeg tror ikke, at der bliver færre arbejdspladser. Der er nemlig ikke brug for færre medarbejdere, men brug for andre kompetencer. Man har Ikke brug for så mange folk, der kan skrue en server sammen og trække kabler. Det handler i stedet for om at udnytte, hvordan man bruger data.

"Hele branchen har talt om behovet for folk, der kan forstå at koble it med forretningen og folk, der forstår big data."

"En af de primære grunde til at firmaer ikke bruger big data er nemlig, at de ikke forstår det. "

Der er mange, der vil have dygtige matematikere ind for at håndtere og forstå data på en anden måde, end forretning- eller it-uddannede kan. Så vi kommer i mindre grad til at tale om it-medarbejdere, udover support. Grænsen mellem en it-funktion og eksempelvis en marketingfunktion bliver mere flydende, fordi it bliver en almindeligt integreret del  i det man laver."

Hvad skal it-chefer være opmærksomme på i den kommende udvikling?

"Det handler meget om at forstå forretningen og hvilke krav, den stiller til it-afdelingen. Der er flere og flere steder, hvor it-afdelingen ikke blot skal understøtte forretningsprocessen, men optimere den. Man skal være mere proaktiv og fokuseret på virksomhedens fremtidige forretning."

"Hvis man bare understøtter, reducerer man sig selv til en rolle, hvor man kun optimerer det nuværende. Men vil man mere, skal man kunne tage diskussionen om, hvor hele forretningen er på vej hen. Det er ikke alle der får lov eller taletid, men skal man være CIO of the year, så er det sådan nogle ting man skal fokusere på."

Hvordan ser it-markedet ud om fem år?

"Nogle af de tendenser, vi ser nu, handler om, at når it-organisationer i dag tilbyder mobiladgang til e-mail og bruger nogle forskellige cloud-services til samarbejdsløsninger, så er det om fem år groft sagt alt, der er tilgængeligt på en mobil-platform, så man i princippet kan have on premise og cloud-løsninger fuldt integreret. Det kommer til at være mere usynligt, om man har valgt den ene eller anden løsning.

I høj grad vil man se mange flere opkoblede enheder forbundet i en big data løsning. Mere netværk og computing devices alle steder koblet op til administrationsværktøjer.  Det bliver meget mere flydende med software, som understøtter forretningen. Så der kommer en masse data, som man kan optimere processer på baggrund af."

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job