LA: Derfor skal staten holde sig langt væk fra at udvikle egne it-systemer

Staten skal holde sig langt væk fra selv at udvikle it-systemer, mener Liberal Alliances skatteordfører, Merete Riisager. Vil man undgå dyre it-skandaler, skal man i stedet stramme op på kontraktstyringen i det offentlige, mener hun.

Artikel top billede

Skatteministeriets planer om selv at udvikle et nyt it-system til at styre ejendomsvurderinger får knubbede ord med på vejen fra Liberal Alliances skatteordfører, Merete Riisager.

Hun vil have en politisk beslutning om, at det offentlige holder sig langt væk fra at udvikle it-løsninger på egen hånd.

"Det er grundlæggende usundt, at staten egenudvikler it-systemer. Staten kan aldrig være it-ekspert, som overgår de virksomheder, som ikke laver andet, og der er al mulig risiko for, at sådan nogle systemer bliver både dyrere og dårligere," siger Merete Riisager til Computerworld.

Hun peger også på, at det er dårlig timing, at starte et stort udviklingsprojekt på et tidspunkt, hvor lovgrundlaget for ejendomsvurderinger er under revision.

Plus at Skat i forvejen kæmper med at få styr på EFI-systemet, ligesom man er ramt af skandalen omkring svindel med refusion for skat af aktieudbytter.

"Skat gør det her på et tidspunkt, hvor man har meget store organisatoriske problemer. Og så er ejendomsvurderingerne jo et ret uafklaret fagområde, hvor man rent juridisk ikke ved, hvordan det skal fungere," siger Merete Riisager.

Skandaler skyldes dårlig kontraktstyring

Hun mener, at de mange eksempler på forsinkede og dyre it-projekter er udtryk for dårlig kontraktstyring i det offentlige. Hun efterlyser derfor faste retningslinier for, hvordan staten køber it-systemer.

"Løsningen er ikke at tage kompetencen ind i staten. Det er helt i hegnet. Løsningen er at lave en bedre kontraktstyring med retningslinier for, hvordan det skal fungere. For eksempel, at man ikke betaler hele udgiften, før et system fungerer," siger Merete Riisager.

Men i fortiden har udviklingsopgaver været udbudt på markedet efter alle kunstens regler. Det er jo ikke gået særlig godt?

"Nej, men omvendt har man jo også en lang række eksempler på internt udviklede systemer, som er blevet ekstremt dyre."

Hvad er det for nogle systemer?

"Der skal du helt tilbage. Var Amanda ikke egetudviklet?"

Amanda blev udviklet af CSC.

"Nå, men det er lidt svært at opgøre, hvor meget noget har kostet, når det er egenudviklet. Men hvis du ser rationelt på det, er der ikke noget, der tyder på, at staten skulle være dygtigere til at udvikle et it-system end en specialiseret virksomhed, som hele tiden bliver trykprøvet på et marked."

Men du har stadig ikke forklaret mig, hvad der taler for, at man skal holde fast på eksterne leverandører?

"Problemet ligger et helt andet sted. De forskellige myndigheder har ikke den spidskompetence, som handler om at lave nogle ordentlige aftaler, kravspecifikationer og en proces, hvor man indretter systemer og praksis ind efter hinanden, og at du har den mulighed for først at betale, når systemet fungerer."

Men hvor er så alle eksemplerne på, at det går godt med eksterne leverandører?

"Vi kan se, at det tit går galt, men det er et underligt, hvis det skulle få os til at tro, at staten skulle være en bedre udvikler end private virksomheder."

Så du mener ikke, at man skal opruste statens it-kompetencer?

"Nej, tværtimod. Det er helt skævt, at man nu laver in-house udvikling. Det vil også gøre det meget sværere at se, hvad et system overhovedet koster," siger Liberal Alliances skatteordfører Merete Riisager.

Læs også:

Skatteministeriets nye it-projekt kan komme til at ramme KMD, IBM og CSC hårdt

Derfor kan Skat (sikkert) godt vinke farvel til enhver erstatning for kuldsejlet kæmpe-system

Annonce

KMD A/S

Senior SAP Architect

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Senior Platform/System Engineer

Region Sjælland

KMD A/S

Partner Manager

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S