Du er heldig: Netop dit teleselskab har (også) Danmarks bedste mobilnetværk

De danske teleselskaber har investeret massive summer i de nye LTE/4G-netværk. Flere af selskaberne hævder da også at have landets bedste mobilnetværk. Men kan det nu også passe?

Artikel top billede

En 4G-sendemast fra TDC. Foto: Uffe Weng. (Foto: Uffe WengFotojournalist Uffe WengPhotojournalist Uffe Wengwww.uffeweng.dkGunløgsgade 33, 2. tv.2300 København S.Danmark / Uffe Weng)

De danske teleselskaber har i de senere år investeret massive summer i 4G/LTE-netværk - og de danske forbrugere har taget rigtig godt imod de nye abonnementer, der giver adgang til hurtige trådsløse forbindelser.

Måske netop derfor har der været ganske stor interesse for en artikel, Computerworld bragte i sidste uge:

LTE/4G: Sådan er hastigheden og dækningen hos TDC, Telia, Telenor og 3

Selvom undersøgelsen fra OpenSignal, som artiklen er baseret på, klart kårer TDC's 4G-net som landets hurtigste og bedste, er det naturligvis ikke en ubestridelig konklusion, da andre undersøgelser i teorien vil kunde ende med en anden konklusion.

Man bliver da også en smule forvirret, hvis man som forbruger forsøger at finde ud af, hvilket af de danske teleskaber, der kan tilbyde det bedste og hurtigste netværk?

Hvordan kan flere selskaber have det bedste netværk?

TDC skriver eksempelvis om sit mobilnetværk: "Del livet på Danmarks bedste mobilnetværk."

"Med Danmarks hurtigste og stærkeste netværk kan vi give dig den bedste brugeroplevelse nogensinde," skriver TDC og henviser til en undersøgelse fra Teknologisk Institut, der ud fra parametrene tale, data upload, data download og videostreaming har konkluderet, at TDC har det bedste netværk i Danmark.

Det er dog ikke kun TDC, der ynder at fortælle om Danmarks bedste mobilnetværk, for også konkurrenten Telia skriver: "Hos Telia får du Danmarks bedste 4G-netværk."

"Livet kræver et godt netværk. Og det får du hos Telia. Faktisk har vi Danmarks absolut stærkeste 4G-netværk."

Telia deler netværk med Telenor, og hos Telenor annonceres der da også med "Danmarks stærkeste netværk", og Telenor uddyber desuden:

"Telenor har den største båndbredde i Danmark. Det betyder, at du ikke vil opleve langsomme hastigheder, selvom der er mange, der benytter samme mast på samme tidspunkt. Den store kapacitet er med til at sikre, at det i hvert fald ikke er netværksforbindelsen, der forsinker dig."

Teleselskabet 3 er faktisk det selskab, der holder mest igen med at kåre sig selv til "Danmarks bedste." 3 skriver i stedet:

"Med hastigheder helt op til 35 Mbit/s. giver 4G dig lynhurtig adgang til nettet. Hos 3 er det kombinationen af et stærkt 4G-netværk og et bredt, stabilt 3G-netværk, der giver dig den gode oplevelse."

"Vi dækker mere end 85 % af Danmarks befolkning med 4G og arbejder hele tiden på at udvide vores netværk."

Hvad siger lovgivningen om markedsføring?

Computerworld har spurgt jurist i Forbrugerrådet Tænk, Jakob Steenstrup, om teleselskabernes markedsføring af deres respektive mobilnetværk er i orden i forhold til lovgivningen?

"Vi befinder os lidt i en gråzone her. De udsagn, man bruger i markedsførdingen, som er verificerbare, skal kunne dokumenteres," lyder hans umiddelbare kommentar. 

"Når du kommer med udsagn som 'vi er de største', eller ‘vi er de billigste', skal du kunne dokumentere det."

Læs også: LTE/4G: Sådan er hastigheden og dækningen hos TDC, Telia, Telenor og 3

"Men så er der en anden kategori med forherligelser, hvor man må sige, at det er subjektivt, så det har du lov til at i sige uden at komme i strid med markedsføringsloven. Det kan eksempelvis være: ‘Vi sælger flotte skjorter'."

"Med et udtryk som 'det er det bedste' kommer vi ind i en gråzone. For det første er det lidt uklart, hvad de mener med det. Men når de begynder at bruge 'hurtigste', mener jeg klart, at vi er inde i noget, der kan verificeres," lyder det fra juristen, der dog samtidig også tilføjer:
 
"Det 'bedste' er dog også knyttet op til noget konkret, så de må kunne dokumentere, hvad de er bedre til end alle andre," lyder det fra Jakob Steenstrup.

Hvor hurtigt er netværket?

Søgningen efter Danmarks bedste 4G-net er ikke det eneste, der kan forvirre danske forbrugere. 

Hvis man vil vide, hvilken konkret hastighed, man får med et 4G-abonnement, er det også svært at finde et helt præcist og konkret svar. 

Teleselskaberne markedsfører nemlig ikke LTE/4G med faste hastigheder.

Det skyldes, at det mobile bredbånd er påvirket af, hvor mange brugere, der er på en given sendemast på samme tidspunkt - og hvor meget data, de downloader og sender.

Samtidig er forbindelsens hastighed også afhængig af, hvilken hastighed en given smartphone eksempelvis understøtter.

Derfor opereres der i stedet med hastigheds-intervaller. Hos TDC lyder beskrivelsen af 4G som mobilt bredbånd:

"Den forventede hastighed vil være mellem 17 og 71 Mbit/s i download og 5 og 43 Mbit/s i upload ved udendørs brug."

Teleselskabet 3 skriver ligeledes om de forventede hastigheder på 4G ved udendørs brug: "Download: 8-35 Mbit/s. Upload: 2-24 Mbit/s."

Læs også:

LTE/4G: Sådan er hastigheden og dækningen hos TDC, Telia, Telenor og 3

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS