"Man skal satse hele lortet - og så skal man bare tro på det"

Michael Holm står bag it-virksomheden Systematic fra Aarhus, der nu har 30 år på bagen og 500 ansatte. Her giver han tre gode råd til danske it-iværksættere.

Artikel top billede

(Foto: Kim Stensdal /)

Michael Holm stiftede i 1985 software-virksomheden Systematic.

Virksomheden har i dag 500 ansatte og en klippestabil økonomi med et overskud efter skat på 18,6 millioner kroner i årsregnskabet 13/14.

Læs også: Historien om danske Systematic: Runder 30 år, 500 medarbejdere og 500 millioner i omsætning

Computerworld har bedt Michael Holm give et par gode råd til danske it-iværksættere, der gerne vil opnå den samme succes.

"Det bliver hurtigt sådan noget gammelmandssnak, og sådan vil jeg nødig lyde," siger Michael Holm, der dog alligevel drister sig til at komme med tre konkrete råd med baggrund i egne erfaringer:

1) Lyt ikke til alle kloge-Ågerne

"En gang imellem skal man som startup bare putte fingrene i ørene og så lade være med at lytte til alle de rådgivere."

"Det er en industri i sig selv at rådgive iværksættere, og jeg kan godt blive lidt træt af at høre på alle de Kloge-Åger, som snakker uden at have prøvet noget som helst selv."

I stedet mener Michael Holm, at man skal fokusere på noget helt andet som it-værksætter.

2) Du skal brænde for det

"Hvis ikke man som iværksætter brænder 100 procent for det, man gør, og er klar til at satse alt for det, så skal man ikke være iværksætter."

"Man skal satse hele lortet - og så skal man bare tro på det. Hvis ikke du selv tror på det, får du heller ikke andre til at tro på det. Hvis ikke du tror på dig selv, så er du ikke iværksætter."

"Når du starter op, kræver det rigtig mange timers arbejde de første par år, til du får fat. Så du skal bare blive ved. Du skal bare knokle på."

3) Husk både salg og udvikling

Systematic-stifteren har også et andet godt råd til danske it-iværksættere: "Sats lige så meget på salget som på udviklingen," lyder det.

"Det er nok der, vi har den største fejl i Danmark; at vi er for lidt kommercielle salgsmæssigt og markedsføringsmæssigt."

"Det er sindssygt vigtigt, at man få startet sit budskab lige så hurtigt, man kan. Det kan ikke hjælpe noget, at man udvikler alt muligt fint, hvis man ikke gør en dyt for at sælge det."

"Salget er lige så vigtigt som det andet. Det er ligeså vigtigt at finde en, der kan sælge, som at finde en, der kan udvikle. Og det skal gøres fra starten af."

"Og så er det jo nemt at sige - men stadig pissevigtigt: Du skal sætte det rigtige hold. Sørg for at finde nogen, der tænker anderledes end dig selv, så du får den dynamik, der ligger i, at man kan udfordre hinanden."

Læs også:

Historien om danske Systematic: Runder 30 år, 500 medarbejdere og 500 millioner i omsætning

Se de imponerence tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Partnertekst

    Fremtidens supportfunktioner: Sådan styrker du maskinrummet i en digital brydningstid

    Det moderne erhvervsliv bevæger sig i et tempo, hvor gårsdagens arbejdsgange hurtigt bliver en klods om benet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S