Efter totalt rabat-kaos hos Dustin: Her er dine rettigheder hvis Dustin har annulleret dit køb

Dustin har valgt at annullere kundernes køb af varer, der ifølge virksomheden ved en fejl blev solgt med alt for høje rabatter. Her er reglerne på området.

Artikel top billede

Det kan blive en kompliceret sag at finde ud af, om det er Dustins kunder eller Dustin selv, der har lovgivningen på sin side efter weekendens store rabat-kaos.

15 til 20 forskellige it-varer på Dustin.dk blev solgt med rabatter på op til 93 procent.

Dustin hævder, at der var tale om en fejl med de høje rabatter og har derfor annulleret kundernes køb.

Læs om det her: Efter vilde it-rabatter hos Dustin.dk: Nu annullerer Dustin kundernes køb

Men så simpelt er det ikke, forklarer Henrik Sedenmark, der er chefkonsulent i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og her ridser reglerne på området op:

Her er reglerne

"Udgangspunktet er, at når man har en netbutik, og man sætter nogle varer til salg, som køberne kan putte i en kurv og købe, så er der indgået en bindende aftale for begge parter."

Henrik Sedenmark forklarer dog, at der er en undtagelse:

"Hvis den erhvervsdrivende har begået en fejl, er han ikke bundet af fejlen, hvis køberen indså eller burde have indset, at der var tale om en fejl."

Dermed er vi ved sagens kerne, forklarer Henrik Sendenmark til Computerworld:

"Det er det, det hele drejer sig om: Om de her købere i de konkrete tilfælde indså eller burde have indset, at der var tale om en fejl."

En kompliceret afgørelse

Hvem afgør, om de burde have indset, at det var en fejl?

"Det er meget interessant, for i virkeligheden er der jo kun en eneste, der kan afgøre det - det er køberen selv."

"Der er ikke nogen andre, der kan træde ind i køberens hoved og finde ud af, om han vidste eller burde at have indset, at der var tale om en fejl. Det kan man ikke."

"Derfor handler det meget om, om man stoler på køberen."

Hvad så hvis køberen siger én ting og forretningen noget andet?

"Forretningen vil jo typisk sige, at det burde du have indset, og køberen siger: 'Det indså jeg ikke, og jeg burde heller ikke have indset det.'"

"Så har køberen mulighed for at gå videre til det, der hedder Center for Klageløsning, der ligger her i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvor man i første omgang prøver at finde en løsning mellem parterne," fortæller Henrik Sedenmark. 

"Det behøver ikke at være den juridisk rigtige løsning - det er sådan set bare, at man får parterne til at mødes og blive enige om noget, som de begge er tilfredse med."

"Lykkes det ikke, har forbrugeren mulighed for at gå videre til Forbrugerklagenævnet med sin klage, hvor Forbrugerklagenævnet så træffer en afgørelse."

Dette afgør en klage

Forbrugerklagenævnet vil ifølge Henrik Sedenmark blandt andet lægge vægt på:

- Hvad det er for en vare, der er købt?
- Hvad den har kostet, og hvor stor er besparelsen er?
- Om det er en vare, som en almindelig forbruger normalt kender prisniveauet på?

"Og mere konkret: Er det en vare, som den konkrete forbruger kender prisniveauet på. Det er altid en konkret afgørelse," uddyber chefkonsulenten og fortsætter.

"Det vil sige, at hvis den pågældende har købt en harddisk, nogle RAM og et motherboard og i øvrigt i sin fritid går og samler computere, så ved han nok godt, hvad det koster."

"Situationen vil være en anden hos en anden person, der aldrig har købt en sådan vare før og ikke ved noget om det."

"Man ser på den konkrete persons viden," forklarer Henrik Sedenmark.

Læs også: Vilde it-rabatter hos Dustin: Kunderne kunne spare op til 93 procent - men det var en fejl

Det lyder som om, at det kan blive en kæmpe sag at få afklaret det, hvis alle kunder indbringer en sag?

"Ja, det kan det blive."

"Man ser dog også på, hvor mange eksemplarer af varen den enkelte forbruger har købt - har man købt 10 harddiske eller kun én? Og man ser på, om der har været kampagner eller slagtilbud eller lignende."

Har du købt en vare for under 1.000 kroner?

Dustins rabat-kaos fandt netop sted i en weekend, hvor virksomheden i forvejen kørte en større tilbuds-kampagne.

Men selvom nogle forbrugere dermed måske vil argumentere for, at de rent faktisk var i god tro, fremhæver Henrik Sendenmark en anden regel, som man skal være opmærksom på, hvis man ønsker at klage over, at Dustin har annulleret købet:

"For at man kan klage til Center for Klageløsning, skal den enkelte vare som udgangspunkt have kostet mere end 1.000 kroner. Så hvis rabatterne har været så store, at man er kommet ned under 1.000 kroner, er man afskåret alene af den grund."

Så hvis man har købt en ekstern harddisk til 200 kroner, der normalt koster 700 kroner, og det køb nu er blevet annulleret af Dustin ...?

"Så kan vi ikke behandle det. Så må man gå til domstolene, hvis man vil have det afklaret."

Henrik Sedenmark oplyser, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerhotline siden mandag har fået omkring 50 henvendelser fra borgere om Dustin via chat, telefon og Facebook.

"Det er ret mange på en erhvervsdrivende på et døgn," lyder det fra chefkonsulenten.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har offentliggjort en artikel om, hvordan reglerne på området er med udgangspunkt i Dustin-sagen. Den finder du her.

Læs også:

Efter vilde it-rabatter hos Dustin.dk: Nu annullerer Dustin kundernes køb

Vilde it-rabatter hos Dustin: Kunderne kunne spare op til 93 procent - men det var en fejl

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Hele Danmark øver

    Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S