Bredbånds-gennembrud: Telegigant opnår 5 Gbps i hastighed på kobbernettet

Kobbernettet viser bredbånds-muskler i ny test, hvor hastigheden ryger helt op på 5 Gbps.

Artikel top billede

Den teknologiske udvikling bliver ved med at give kobbernettet større muskler.

Bredbåndshastigheder, der for få år siden slet ikke var inde i kobber-billedet, bliver nu realiseret i forskellige tests rundt omkring i verden.

Det er vigtigt at bemærke, at der er tale om tests - og at det derfor ikke nødvendigvis kan overføres til den kommercielle virkelighed - men ikke desto mindre er det ganske opsigtsvækkende, at den britiske telegigant BT nu kan meddele, at den har opnået en bredbåndshastighed på 5 Gbps via kobber.

Den høje hastighed er opnået ved hjælp af BT's egen G.fast-teknologi, skriver it-mediet V3 fra England.

Den nyeste version af teknologien, XG.fast, er blevet testet sammen med Alcatel-Lucent i BT's test-faciliteter i England og Alcatel-Lucents i Belgien.

Det opnåede man i testen

V3 skriver, at de 5 Gbps blev opnået over en strækning på 35 meter, hvilket ifølge BT er rekord for denne type dataoverførsler.

Samtidig har BT opnået 1,8 Gbps over en strækning på 100 meter.

En talsperson fra BT fortæller til V3, at testen viser, at XG.fast fungerer, og at den samtidig beviser, at der stadig er masser af liv i kobbernettet.

Det forklares dog samtidig også, at G.fast-teknologien i den nuværende form først og fremmest er at betragte som en backbone-teknologi.

Ifølge det engelske it-medie kan BT i dag levere kommercielle bredbåndsprodukter på kobbernettet med en download-hastighed på 330 Mbps i visse områder - og det ventes snart at blive øget til 500 Mbps.

Bredbånds-teknologiernes fordele og ulemper 
Herhjemme kunne TDC for nylig annoncere, at selskabet forventer at kunne tilbyde sine 1,3 millioner kunder med coax-kabler bredbåndshastigheder på op til 1 Gbps om et års tid. Læs mere om det her.

Selvom både kobber- og kabelnettet bliver udnyttet stadig bedre, og der dermed opnås højere hastigheder, er der som bekendt mange parametre, der spiller ind, når det handler om bredbånds-teknologiers kvalitet.

Eksempelvis er et centralt spørgsmål, om man også kan levere høje upload-hastigheder, og om latency og stabilitet er på et godt nok niveaeu.   

Læs også:

Bredbåndshastighed er slet ikke alt: Derfor er latency og stabilitet afgørende

Sådan vil TDC levere en gigabit-internet til danskerne

Bredbånds-hastigheder: Så hurtigt skal dit bredbånd være, før det er hurtigt nok

Derfor skal bredbånd være 25 til 30 procent hurtigere hvert år

Derfor er bredbånds-teknologi ikke afgørende: Kabel-bredbånd er i dag 80 procents fiber

Mød en dansk landsby med 1 Gbit/s-bredbånd: Det betyder det for Tranum

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Netværksteknikere til design, drift og vedligehold ved Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Unik System Design A/S

    QA Engineer

    Sydjylland

    G. Tscherning A/S

    IT & Digitaliseringsansvarlig

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS