I kø i dagevis for at score en iPhone eller et fjernsyn til en krone: Her er historien om Philip, Esben og manden, der mistede sin plads i køen

Reportage: Små hundrede mennesker bruger en uge i kø foran Elgiganten i Herlev ved København. Hver af dem kan købe én vare for en krone. Men hvem er de, og er det ikke lidt tumpet at ligge der i en uge? Computerworld har besøgt en verden for sig.

Artikel top billede

Esben Cowland ligger i kø for at købe et 40 tommers fjernsyn for en krone. Han manglede egentlig ikke et fjernsyn, men så spildte han te på sin fjernbetjening.

15-årige Philip Damgaard Olsen skulle egentlig være i praktik som murer hos sin far i denne uge, men i stedet ligger han i et telt foran Elgiganten i københavner-forstaden Herlev sammen med godt hundrede andre mennesker og venter på at købe en iPhone til en krone lørdag morgen.

"Jeg gider ikke have en iPhone, men min kæreste vil godt have en. Jeg har en Samsung Galaxy S6 Edge+ liggende derhjemme," forklarer Philip Damgaard Olsen, da han er trådt ud af teltet, som Elgiganten satte op søndag.

En kø med kø til

I teltet bag ham ligger 80 andre mennesker i en kø, som snor sig i fire rækker.

De ligger i soveposer og under dyner på alt fra luftmadrasser og liggeunderlag til sammenfoldede papkasser.

De ligger der for at få lov til at købe én vare til en krone, når butikken slår dørene op lørdag morgen.

Teltet er fyldt til bristepunktet, og der ligger andre i kø uden for med små kuppeltelte. Hvis de er heldige, slår Elgiganten endnu et stort telt op, som de kan få lov at ligge i.

De forreste 40 i køen kommer nok alle sammen til at købe en af de lige så mange iPhone 6S'ere, som er blandt tilbuddene, men Computerworld møder også tv-entusiaster og en enkelt mand, som ligger i køen for at spare 4.000 kroner på en af de kun 20 vaskemaskiner, som er en del af trækplasteret.

Artiklen fortsætter under billedet

Væddemål og campingtoiletter

Men hvordan havner man på et liggeunderlag i et telt foran Elgiganten?

"Vi kørte min farmor op til Herlev Station i lørdags og så, at der allerede lå nogle folk i kø. Så blev det lidt et væddemål med min mor, om jeg kunne gøre det. Søndag pakkede jeg noget tøj, et liggeunderlag og en sovepose og sagde til mine forældre, at nu kunne de ikke stoppe mig. De grinede bare og sagde god fornøjelse."

Philip Damgaard Olsen er nummer 16 på den liste, som kø-liggerne selv har startet for at holde styr på, hvem der har hvilken plads i køen. For når man ligger i kø i en uge, må man jo også forlade sin plads en gang i mellem.

Søndag og mandag brugte Philip og de andre i køen primært toiletterne hos Elgigantens konkurrent Power, som ligger et stenkast fra køen, men så satte Elgiganten campingtoiletter op tirsdag.

Men Powers toiletter er stadig det foretrukne sted for de tissetrængende kø-liggere.

"De campingtoiletter er simpelthen så ulækre allerede. Der er tis på gulvet, og man kan ikke vaske hænder derinde," som en anden kø-ligger forklarer fra sin campingstol, imens han hælder kogende vand i sin pulverkaffe.

Elgiganten har nemlig lagt strøm ud til køen, og hvis man ikke passer på, kan man nemt snuble over elkogere og mobilopladere, når man går rundt uden for teltet.

Køkultur og fællesskab

I det hele taget skal man passe på med at gå rundt for længe.

Elgiganten har hyret et vagtværn til at holde styr på køen, og hvis man forlader køen for længe, mister man sin plads. Det er allerede sket for en af de forreste i køen.

Han holdt en behjertet tale for resten af teltet for at få lov til at komme ind på sin gamle plads igen.

Der var egentlig ikke den store modstand, men han blev afvist af nummer 41 i køen, som med den uheldiges afgang pludselig havde en iPhone inden for rækkevidde.

Philip Damgaard Olsens kæreste har ikke nogen krav til, hvilken farve hendes nye iPhone skal have, men han er fast besluttet på at købe en i nuancen rosegold.

"Det er en tjeneste for en anden pige i køen med et højere nummer. Hun har lavt nok nummer til at købe en iPhone, men det er ikke sikkert, at der er en i rosegold tilbage, når hun kommer til. Så køber hun bare en tilfældig til min kæreste, og så bytter vi bagefter."

Philip og pigen kendte ikke hinanden, før de mødtes i teltet, men nu hjælper de hinanden.

Den slags lader til at være normen i køen, hvor man hjælper hinanden, når muligheden byder sig.

Esben Cowland på 28 år ankom tirsdag eftermiddag og er nummer 67 i køen.

Han frøs hele tirsdag nat, fordi han ikke har et liggeunderlag med, men nu har nogle af de andre i køen fundet nogle papkasser, som han kan bruge som underlag.

Esben Cowland havde egentlig spurgt sin far, om han ville køre forbi med et liggeunderlag, men nu regner han med, at der ikke bliver behov for det. Kø-liggernes fællesskab har hjulpet ham.

Og fællesskabet er en livlig blanding af røverhistorier, vittigheder og rygter.

Et faderløst rygte i teltet vil vide, at Power har tænkt sig at slå igen med tilbud, som skal matche Elgigantens, og allerede onsdag forbereder flere af køliggerne sig på, at lørdagen måske slet ikke slutter, når de har været i Elgiganten.

Gode råd til nybegyndere

Esben Cowland er nummer 67 i køen og vil have et af de 30 fjernsyn, som er blandt tilbuddene lørdag morgen, men hvis han imod forventning ikke kan få et, har han en løsning.

"Hvis alle fjernsynene er solgt, bliver jeg selvfølgeligt skuffet, men så køber jeg en iPhone og sælger den. Så kan jeg købe et fjernsyn for pengene."

Esben Cowland har før stået i kø fra morgenstunden, men aldrig ligget i flere dage før. Efter det første døgn er hans bedste råd til andre nybegyndere, at de skal være velforberedte.

"Når man gør det her, skal man være velforsynet med mad, mobiloplader, liggeunderlag, sovepose og en god bog eller noget andet underholdning. Der er mange, som blev glade for, at jeg har taget et yatzy-spil med."

Elgiganten satte egentlig en varmekanon op i teltet allerede tirsdag, men den gik i stykker, og efter en nat med minusgrader er Philip Damgaard Olsen meget opmærksom på at holde varmen.

"Mit bedste råd er, at man skal lægge alt sit tøj ned i bunden af soveposen, så det kan hjælpe en med at holde varmen.

Men er det ikke lidt tumpet at ligge i et telt på en centerparkeringsplads i op til en uge for at spare nogle kroner?

"Det skriver folk i hver fald inde på Elgigantens hjemmeside, men de er jo bare misundelige. Det her er jo verdenshistorie," lyder det straks fra Philip Damgaard Olsen.

Esben Cowland tænker sig lidt om, inden han svarer.

"Det afhænger nok af, hvem der ser på det. Det er selvfølgelig lang tid at ligge her, men vi ser nok næppe de samme varer til en krone en anden gang."

Husk: Du er velkommen til at debattere artiklen nedenfor, men nedsættende kommentarer vil blive slettet og kan medføre udelukkelse fra Computerworlds debatter. På Computerworld er vi stolte af vores tone i debatten - vær med til at fastholde den.  

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Identity Festival 2026 - Aarhus

    Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

    It-løsninger | Online

    Business Central 2026: AI, Power Apps og branchemoduler

    Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

    Sikkerhed | København S

    Roundtable: Sådan forbereder du virksomheden på næste trusselsbillede

    Verden er i opbrud. Voldsomme geopolitiske forandringer, fortsat krig i Europa og konstante cyberangreb stiller helt nye krav til danske virksomheder. Trusselsbilledet ændrer sig fra uge til uge - og det kræver både politisk forståelse,...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    Lector ApS har pr. 5. januar 2026 ansat Per Glentvor som Seniorkonsulent i LTS-gruppen. Per skal især beskæftige sig med med videreudvikling af Lectors løsning til automatisering og forenkling af toldprocesser. Per kommer fra en stilling som freelancekonsulent. Per har tidligere beskæftiget sig med løsninger indenfor trading, løsninger til detail, mobil samt logistik. Nyt job

    Per Glentvor

    Lector ApS