Det er næppe en tilfældighed, at mange drengebørn kan sige traktor, før de siger mor og far.
Fascinationen for store maskiner ligger i blodet, og mens mange uden kedeldragt og gummistøvler snakker om Internet of things-løsninger, så har landbruget valgt at gøre noget ved det.
I denne branche findes masser af smarte it-løsninger, der har vendt op og ned på de arbejdsrutiner, som har været gældende siden 1950'erne, hvor motordrevne maskiner for alvor fandt sin plads i de danske lader.
Langt fremme i bussen
Landbrug er nok ikke den første branche, der springer frem på nethinden i forbindelse med internet of things-løsninger, der fungerer i praksis.
Men det burde det nok være.
Se stort galleri med en vild John Deere-traktor: Her er en gigantisk rullende gadget proppet med smart it.
Her er it nemlig integreret på en måde, der er ret bemærkelsesværdig.
Computerworld har sat maskineproducenten John Deere stævne for at blive sat ind i den udvikling, som landbrugets maskiner har gennemgået frem til dag.
"En af de ting, der er mest populær blandt landmændene, er helt sikkert gps-funktioner, der sørger for, at en traktor selv kan navigere. Første gang, en landmand møder funktionen, er han ofte skeptisk. Når der er gået en uge, så er han solgt," fortæller Frederik Midtgaard med et smil.
Han er maskineekspert i John Deere og selv uddannet landmand.
Og der er tænkt over detaljerne.
"Vi arbejder med en fejlmargin på to centimeter, mens den gps du bruger i bilen, måske kan regne ti meter forkert, uden det gør noget. Da traktoren selv navigerer rundt på marken, kan softwaren regne 20 minutter frem i tiden, hvilket betyder, at man ikke lige taber forbindelsen," fortæller han.
Via en standard kaldet for ISO Bus, kan landbrugsmaskinerne også kommunikere med hinanden, når de kobles sammen.
"Det er eksempelvis oplysninger om højde, bredde, kapacitet og andet, der skal være med i traktorens beregninger for at den selv kan køre. Standarden er dog ikke helt indarbejdet hos de forskellige producenter, men det skal nok komme."
Hvad kræves der af input for, at en maskine selv kan navigere?
"Den skal kende koordinaterne på området og positionen. Landmanden kan også 'optage' en sekvens, der kan gentages, eksempelvis hvornår ploven løftes, drejemønster og hvornår den sænkes igen. Herefter gentages 'optagelsen' ud fra nye koordinater, så den bliver ens hver gang. Man kan også 'optage' en rute gennem terrænet, der skal køres flere gange. På den måde er traktoren faktisk en helt selvkørende enhed."
Hvad laver landmanden så imens?
"Han holder øje, men kan samtidig læne sig tilbage og drikke kaffe," siger han med et smil.
"Det handler selvfølgelig om effektivitet, og når en maskine selv kan regne sig frem til, hvordan den arbejder mest optimalt, så er det meget svært at hamle om med på den gammeldags maner."
Data i bunkevis
En moderne traktor indsamler et hav af data, hvilket betyder, at der kan optimeres både på de store områder, men også på masser af detaljer.
Frederik Midtgaard kommer med et helt konkret eksempel:
"Hvis du får information om et højt brændstofforbrug i kombination med, at hjulene drejer hurtigt rundt, så skal du nok arbejde med din gearing for at blive mere effektiv."
Se stort galleri med en vild John Deere-traktor: Her er en gigantisk rullende gadget proppet med smart it.
Og meget af det, der kendetegner landbruget er, at systemerne er problemløsende og ikke bare glimmer.
"Et helt konkret problem er, når en majetærsker skal overføre sin last af korn til en vogn på en traktor. Det har vi løst ved, at chaufføren i majetærskeren via et radiosignal helt kan overtage styringen af traktorerne, der kommer for at hente høsten og kører den i laden. Derved opstår der ikke misforståelser og spild."
Sensorer på alt det elektroniske
Sensorer er en af nøglebestanddelene i IoT-løsninger og således også på landbrugsmaskinerne, hvor de benyttes til at foretage registrering og måling af alt fra brændstof til udformning af rapporter og kontakt til mekanikerne på værkstedet.
"Du kender måske målingerne fra din bils instrumentbræt. I vores verden er det bare sat mere i system. Du kan eksempelvis opsætte systemet til at sende alarmer til traktorføreren, til gårdens computer eller maskinstationen og til din mekaniker. På den måde bliver vedligeholdelsen integreret direkte i maskinens drift."
Ligeledes sendes data fra maskinerne via et modem til en onlineløsning, hvor informationerne samles og analyseres, så landmanden får det store overblik over, hvor langt han er med markarbejdet, og om maskinerne er kampklar.
"Du ved altid, hvor dine maskiner er, hvad de foretager sig, og hvordan de klarer sig. Du kan også beskytte dit udstyr ved at opsætte et virtuelt hegn omkring dine maskiner og overvåge maskintimerne, brændstofforbrug, motorbelastning samt maskinudnyttelse for at optimere maskinens overordnede ydeevne," fortæller Frederik Midtgaard.
Via browseren kan man således følge alt markarbejdet og maskinerne.
Fra skærmen på skrivebordet kan en landmand ligeledes definere og bestemme sin traktorførers arbejdsrutiner på marken eller hvor meget gødning, der skal fordeles over et bestemt område.
Traktoren adlyder så webbefalingen, mens den fortsætter sit arbejde og føreren drikker kaffe.
Hvordan lærer en landmand alle de funktioner?
"Det er ret enkelt a la plug and play. Men det er da en ny verden for mange, ikke mindst de lidt ældre landmænd. Effektiviseringspotentialet driver dog indlæringskurven hurtigt frem," fortæller den forhenværende landmand og nu teknologimand til Computerworld.
Se stort galleri med en vild John Deere-traktor: Her er en gigantisk rullende gadget proppet med smart it.
