Ny bredbåndsplan er beviset: De frie markedskræfter holder ikke på det danske telemarked

ComputerViews: De frie markedskræfter kan ikke selv klare opgaven med at sikre en god bredbånds- og mobildækning til alle danskere. Derfor griber regeringen nu ind.

Artikel top billede

Foto: Philippe Ramakers.

ComputerViews: Normalt er parolen om, at de frie markedskræfter skal råde, et centralt standpunkt for borgerlige partier.

Den slags budskaber gælder dog som bekendt kun, indtil situationen nødvendiggør andre virkemidler.

Det er det, der er forklaringen på, at Danmarks Venstre-regering nu har udsendt et vækstudspil, hvor de konkrete bredbånds- og mobiltiltag bunder i erkendelsen af, at markedet ikke selv har kunnet klare opgaven:

"Regeringen har fokus på, at mobildækningen og udrulningen af bredbånd styrkes de steder, hvor det ikke er rentabelt for kommercielle virksomheder at udrulle inden for den nærmeste fremtid," står der i planen.

300 millioner til bredbåndspulje

Hovedpunkterne på mobil- og bredbåndsområdet i regeringens nye plan lyder:

En ny bredbåndspulje på 300 millioner kroner, nye krav om dækning til teleselskaberne ved frekvensauktioner, en bedre udnyttelse af eksisterende infrastruktur og et fradrag til privatpersoner på op til 12.000 kroner årligt ved etablering eller opgradering af bredbåndsforbindelsen.

Planen indeholder 100 konkrete forslag, der skal understøtte, at landet ikke bliver delt op i områder med udvikling og områder med afvikling.

Heriblandt er altså bredbåndspuljen med ialt 300 millioner kroner:

"Puljen vil være målrettet sammenhængende områder af boliger, virksomheder og sommerhuse i områder med meget dårlig bredbåndsdækning, hvor der er en reel efterspørgsel efter bedre dækning," lyder det fra regeringen.

Markedet kan ikke selv klar det

Her få timer efter offentliggørelsen af planen, er det svært at vurdere, om det er disse tiltag, der vil kunne sikre danskerne en bedre mobil- og bredbåndsforbindelse.

Det ligger imidlertid klart, at troen på, at en dansk telebranche vil kunne klare opgaven uden politisk indblanding ikke rigtig eksisterer - heller ikke hos en Venstre-regering.

Læs også: Her er regeringens nye bredbånds-plan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Nu har telemarkedet i Danmark som bekendt længe været kendetegnet ved en sjov blanding af frie markedskræfter og politisk indblanding.

Det nye udspil fra regeringen er imidlertid et meget klart bevis på, at vi - heller ikke i år 2015 - kan regne med, at man alle steder i landet kan få adgang til en rimelig bredbånds- og mobildækning.

"Der er i dag stadig husstande og virksomheder, for hvem det ikke er muligt at få gode mobil- og bredbåndsforbindelser, og det er særligt lokale områder uden for byerne, der ikke har en ordentlig dækning," lyder det blandt andet i regeringens udspil.

De sidste huller skal lukkes

Danmark ligger generelt rigtig godt placeret i internationale bredbånds- og mobil-rapporter. Faktisk kan man argumentere for, at vi tilhører verdenseliten på det område - se bare her. 

Men der er stadig huller i dækningen, og der er stadig områder, hvor hastighederne bare ikke er høje og stabile nok. 

Den manglende dækning i visse områder skyldes ikke, at teleleverandørerne ikke kender til hullerne.

Det skyldes, at hullerne ikke kan lukkes, medmindre nogen er villig til at dække den omkostning, der er forbundet med det.

For borgerne i lokalområdet kan ikke dække omkostningen på egen hånd, og teleleverandørerne har ikke råd til at sætte gang i etablerings-projekter, der ikke kan løbe rundt.

Dermed er vi kommet dertil, hvor vi er nu: Regeringen griber ind med blandt andet ekstra støttekroner. 

Læs også: Så er den her: Global bredbånds-rapport afslører den reelle situation i Danmark

300 millioner kroner er en pæn portion penge, men spørgsmålet er, hvor meget det vil kunne rykke i det store billede?

Det er det for tidligt at spå om - ligesom det også er svært at afgøre, om det egentlig bliver de danske forbrugere og virksomheder eller den danske telebranche, der vinder mest på de nye politiske tiltag? (Optimisten vil naturligvis svare, at det bliver begge parter). 

Muligheden for et fradrag til privatpersoner på op til 12.000 kroner årligt ved etablering eller opgradering af bredbåndsforbindelsen er også et markant politisk tiltag, men hvorvidt det vil have en nævneværdig effekt på markedsudviklingen og dermed bredbåndslandskabet er det også svært at svare på på nuværende tidspunkt. 

Uanset hvad er det positivt for de danskere, der har problemerne, at der gøres noget for at sikre dem den nødvendige bredbånds- og mobildækning.

Det er en forudsætning for, at der kan være vækst og fremgang i hele Danmark. 

Det danske telemarked kan ikke klare (hele) opgaven på egen hånd. Ikke engang en borgerlig regering tror på det.

Læs også:

Her er regeringens nye bredbånds-plan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Så er den her: Global bredbånds-rapport afslører den reelle situation i Danmark

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

IT Partner der vil være med til at drive den digitale udvikling i PET

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior Mainframe and .NET Developer

Københavnsområdet

Event: Årets CIO 2027

Andre events |

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks