Artikel top billede

Eksperter slår fast: Windows 10 bliver den største succes nogensinde - vil også slå Windows 7 og XP

Windows 10 kommer til at blive det mest installerede Windows-styresystem nogensinde og kommer til at overgå selv monstersucceserne Windows 7 og XP.

Microsoft har med Windows 10 begået en software-blockbuster, der kommer til at gå over i historiebøgerne som det mest installerede Windows-styresystem nogensinde.

Windows 10 vil således også komme til at blive mere udbredt end både Windows XP og Windows 7 - to af Microsofts allerstørste hits gennem tiderne.

Det er verdens største it-analysehus Gartner, der står bag udmeldningen om Windows 10's massive succes, og dommen falder her mindre end fem måneder efter, at Microsoft frigav styresystemet.

Det er ikke kun forbrugerne, der har taget det gratis Windows-styresystem til sig, også virksomhederne vil nu være med på Windows 10-vognen.

Gartner vurderer, at halvdelen af alle virksomheder i 2017 vil være begyndt med udrulningen af Windows 10.

"På forbrugermarkedet sikrer en gratis opgradering sammen med en bred support af ældre enheder og automatiske over-the-air-opgraderinger, at der vil være et stort tocifret antal millioner af brugere, der har stiftet bekendtskab med operativsystemet før slutningen af 2015," udtaler Steve Kleynhans, research vice president hos analysefirmaet.

Derfor opgraderer virksomhederne så hurtigt

"Vi forventer, at implementeringen vil ske signifikant hurtigere end det, vi så med Windows 7 for seks år siden," skriver Gartner desuden om Windows 10 i virksomhederne. 

Gartner hæfter sig især ved, at udsigten til at Windows 7-supporten ophører i januar 2020 sammen med den stærke kompabilitet med Windows 7-applikationer og -hardware og det øgede fokus på 2-i.1-tablets i virksomhederne er med til at sætte fart i migreringerne.

Gartner venter, at mange virksomheder vil køre pilotprojekter for Windows 10 i første halvår 2016, hvorefter den bredere udrulning begynder i andet halvår.

Windows 10-succesen er yderst tiltrængt for Microsoft.

Det er langt fra alle Windows-versioner igennem tiderne, der har været lige populære - og Windows 8 blev eksempelvis aldrig det store hit for Microsoft.

Samtidig har Windows i de senere år mødt konkurrence fra helt nye sider, idet både Android og iOS har haft så massiv succes på blandt andet tablet-markedet. 

Det er i disse dage 30 år siden, at den første Windows-udgave blev sendt på markedet - læs hele historien om Windows og de mange versioner her.

Læs også:

Nu rykker Windows 10 også i virksomhederne: Her er opgraderingsplanen

Windows fylder 30 år: Her er historien om verdenshistoriens vigtigste styresystem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere