Ekspert: Rigspolitiet er selv skyld i 23 års udbudsmangel

Det er kundens ansvar at få, hvad der er brug for til et udbud. Det er altså Rigspolitiets ansvar, at CSC i 19 år ikke har leveret tilstrækkelig systemdokumentation til, at CSC-kontrakter kunne sendes i udbud.

Artikel top billede

I 19 år har Rigspolitiet fornyet sine kontrakter med CSC uden at sende dem i udbud, selvom det er et krav til alle offentlige kontrakter til mere end en halv million kroner.

CSC har lige så længe undladt at levere tilstrækkelig systemdokumentation til, at de opgaver, som it-giganten har for Rigspolitiet, kan sendes i udbud.

Rigspolitiet har forklaret for Computerworld, at netop den manglende systemdokumentation er medvirkende til, at det har været umuligt at lade andre it-firmaer byde på opgaven.

For uden systemdokumentation fra CSC ved Rigspolitiet simpelthen ikke nok om, hvad CSC egentlig gør, til selv at beskrive det for konkurrenterne.

Det kan du læse mere om her: Rigspolitiet har ikke sendt CSC-opgaver i udbud i årevis: System-dokumentation mangler på 19. år

Det er ikke nogen undskyldning

Men bare fordi Rigspolitiet ikke har fået ordentlig dokumentation fra den oprindelige leverandør, er det ikke nogen undskyldning for ikke at gennemføre en udbudsrunde, når den oprindelige kontrakt udløber.

Det er nemlig udbyderens ansvar, at kontrakten indeholder krav om tilstrækkelig systemdokumentation til, at andre leverandører kan overtage driften.

Det er dommen fra ekspert i EU udbudsret og lektor ved CBS, Grith Skovgaard Ølykke.

"Det er ikke en undskyldning, at man ikke har forberedt sig ordentligt, da man indgik den oprindelige kontrakt. Den originale leverandør har jo ikke noget incitament til at levere information, der gør det nemmere for en konkurrent, hvis det ikke står i kontrakten," siger hun.

Det kan blive konsekvensen

Før sagen overhovedet kan få et efterspil, skal der imidlertid være nogen, som indgiver en klage til Klagenævnet for Udbud, forklarer Grith Skovgaard Ølykke.

"Det kræver, at nogen klager til Klagenævnet for Udbud. Hvis Klagenævnet for Udbud finder, at der skulle have været et udbud, kan en kontrakt erklæres for uden virkning," siger hun.

I tilfældet med CSC og Rigspolitiet hvor der er leveret en løbende ydelse, er det selvfølgelig umuligt at ophæve den leverede del af ydelsen, men kontrakten kan ophæves fremover, og Rigspolitiet kan idømmes en bøde, forklarer Grith Skovgaard Ølykke.

"Hvis man har leveret en service, kan man ikke ophæve kontrakten med tilbagevirkende kraft, men ophæve fra nu, og man kan pålægge ordregiveren en bøde, hvis kontrakten ikke kan ophæves," siger hun.

Før det kan nå så langt, skal Klagenævnet for Udbud dog først have en anmeldelse af sagen.

Sådan en kan eksempelvis komme fra en brancheforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller en it-virksomhed, som føler sig snydt for en mulighed for at byde på opgaverne.

Læs også: Dårlig dokumentation giver CSC 23 års kontrakt med Rigspolitiet

Her er de spørgsmål, som CSC og Rigspolitiet ikke vil svare på

Du kan blive klogere på reglerne for offentlige udbud på Udbudsportalen.dk

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest