Artikel top billede

Nedbrud på Office 365 og Azure: Nu prøver Microsoft med ny konfiguration

Opdateret: De omfattende problemer med Azure og Office 365 ser nu så småt ud til at være løst af Microsoft.

Bemærk: Se seneste udvikling nederst i artiklen.

Efter et flere timer langt nedbrud på Azure og Office 365 i Europa ser det ud til, at Microsoft så småt har fundet en løsning på problemerne. 

"Teamet implementerer nu en opdatering til Azure Active Directory front ends for at kalde en kendt og god konfiguration. Kunder kan begynde at se forbedringer som et resultat af opdateringen," lyder seneste status fra Microsoft.

Læs også: Office 365 sendt til tælling i Europa - og Microsofts Azure har også store problemer

Det ser ud til at have sat en foreløbig stopper for de massive problemer, der har ramt Microsoft-kunder i vores del af verden i dag, torsdag.

Computerworld kan bekræfte, at det nu igen er muligt at tilgå login-siden på Office 365.

Det er også den primære melding blandt de Office 365-kunder, der opdaterer på Twitter, at tingene nu igen begynder at fungere.

"Tilbage og kører nu igen!" skriver en af dem.

"Office 365 er ikke længere nede. Det virker igen hos mig," skriver en anden.

Det er dog ikke alle, der kan juble endnu:

"Nogle folk oplever at servicen er tilbage. Vi gør ikke, men vi bliver ved med at tjekke," lyder det et sted i Twitter-strømmen.

Den overordnede medling på Microsofts status-side for Azure lyder fortsat: "Vi har problemer." 

Dette kan kan være forklaringen

Problemerne med Office 365 og Azure opstod omkring klokken ni torsdag morgen.

Mange Microsoft-kunder har dagen igennem erfaret, at de ikke kunne logge på Office 365, og at der var problemer med Exchange.

Der er formentlig en sammenhæng mellem Azure og Office 365-nedbruddet, for Microsoft har blandt andet oplyst, at der specifikt var problemer med at tilgå "Azure-services, der anvender eller er afhængige af Azure Active Directory." 

Active Directory sikrer blandt andet, at der er styr på adgangsrettighederne i et Microsoft-miljø.

Opdatering fra Microsoft klokken 14:

"Engineering teams have identified an Azure Active Directory configuration error that is believed to be the root cause of the issue. The team has implemented an update to Azure Active Directory front ends to call a known good configuration, which has resulted in a significantly improved experience. Engineers are in the process of validating full recovery and an update will be provided in 60 minutes, or as events warrant."

Opdatering cirka 14:50: Microsofts status-side meddeler nu, at alle services på Azure igen fungerer normalt, og status er nu markeret som "Healthy."

Læs også:

Office 365 sendt til tælling i Europa - og Microsofts Azure har også store problemer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere