Unisys lukker og slukker i Danmark efter massive underskud - 44 ansatte ryger ud

Den tidligere mainframe-kæmpe Unisys tager konsekvensen af flere års massive underskud og trækker stikket til sin danske forretning. 44 medarbejdere mister deres job.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Efter mere end 30 år på det danske marked har den amerikanske main-frame- og outsourcing-leverandør Unisys valgt at lukke ned for sin danske forretning.

Ifølge Computerworlds oplysninger betyder Unisys' exit fra Danmark, at samtlige 44 medarbejdere bliver fyret.

De første knap 20 fyresedler er allerede blevet uddelt i løbet af efteråret, og ved udgangen af denne måned falder de sidste opsigelser.

Det danske kontor vil dog fortsat holde åbent frem til juni, hvor sidste mand lukker og slukker.

Unisys danske direktør, Palle Hansen, bekræfter lukningen af det danske kontor, men ønsker ikke at udtale sig om sagen.

"Der er en del, der ikke er afklaret endnu, så jeg bliver nødt til at henvise dig til vores kommunikationsfolk. Vi har fået besked på, at vi ikke må udtale os lokalt," siger Palle Hansen.

Unisys pr-afdeling vil imidlertid heller ikke fortælle noget.

"Vi takker for muligheden for at kommentere, men vi er stadig i en høringsproces og kan derfor ikke svare nærmere på dine spørgsmål," lyder det fra selskabet.

I Danmark har Unisys i de seneste fem regnskaber genereret et samlet underskud på mere end 80 millioner kroner.

Et lignende billede tegner sig i resten af Europa, hvor Unisys har haft stadig sværere ved at få sin forretning til at løbe rundt.

Lukker også i resten af Norden

Unisys har da også tidligere været igennem en stribe fyringsrunder i flere europæiske lande, hvor man har skilt sig af med op mod halvdelen af de ansatte.

Også den aktuelle nedlukning i Danmark er del af en større nedskæringsrunde, som betyder lukning af Unisys-afdelinger i resten af Skandinavien og Baltikum.

Unisys vil nu overlade sine nuværende aktiviteter til en række partnere, som skal stå for at servicere de eksisterende kunder.

Det bliver så selskabets kontor i London, der kommer til at styre aktiviteterne i Norden.

I selskabets storhedstid leverede Unisys store main frame-løsninger, som var baseret på selskabets egen-producerede servere. Tidligere i år annoncerede Unisys dog, at man gik over til at bruge Intel-baserede servere.

Unisys blev stiftet i 1986 ved en fusion mellem firmaerne Sperry og Burroughs.

På det tidspunkt beskæftigede selskabet omkring 120.000 medarbejdere på globalt plan. I dag er det nede på omkring 22.000 ansatte.

I Danmark har Unisys halveret sin bemanding over de seneste 10 år.

Læs også:

VMwares CTO: Cloud computing er lige så vanedannende som crack

Disse banebrydende begivenheder kom til at spille en afgørende rolle for it-industrien

Nedturen fortsætter: IBM's omsætning falder med 12 procent

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Trustworks

    Tillid i en Zero-Trust verden

    Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. januar 2026 ansat Michael Kjøgx som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Konsulent hos Blue Byte og før da ATEA og XPconsult. Nyt job
    Simple Agency Group A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Bo Christiansen, 38 år,  som CCO. Han skal især beskæftige sig med kommercielle partnerskaber og digitalisering af koncernens aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Director for eCommerce & Customer Platforms hos Atea A/S. Han er uddannet MSc in economics and business administration, Strategy, Organisation and Leadership. Han har tidligere beskæftiget sig med drift og udvikling af større eCommece teams med fokus på kundeoplevelsen. Nyt job

    Allan Bo Christiansen

    Simple Agency Group A/S

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

    Lars Mørch

    Idura