Se Microsofts nye teknologi i aktion: Kan en Windows-telefon erstatte din computer?

Lumia 950 og 950XL har en smart funktion, som omdanner din telefon til noget, der i høj grad minder om en ægte Windows 10-computer. Men hvor godt virker det egentligt?

Lumia 950 og 950XL er blevet lanceret på det danske marked.

Det er de to nye toptelefoner fra Microsoft inden for Windows Phone-genren. Eller rettere sagt: Windows 10 Mobile, som systemet hedder efter den seneste opdatering.

Mens der ikke er så stor forskel på Windows 10 Mobile og Windows Phone 8 rent visuelt, så har Windows 10 Mobile - og nærmere bestemt de to nye Lumia-telefoner - en funktion, der potentialt kan revolutionere vores smartphone.

Vi snakker selvfølgelig om Continuum for Phones. En feature som omdanner din telefon til en computerlignende enhed sammen med en skærm, mus og tastatur.

Hvad kan du med en Windows-telefon og Continuum?

Kan det erstatte en stationær computer? Ikke helt.

For det første kan du kun bruge Universal Apps. Det er de apps, som fungerer på tværs af Windows mange platforme, altså både på den typiske computer, på Windows-telefoner, på Xbox og på de kommende HoloLens.

Det er der kun meget få apps, som gør i dag, ja faktisk næsten kun Microsofts egne apps, og det betyder, at hvis du har brug for andre apps end Office-pakken og en lille håndful andre, så er Continuum ikke noget for dig endnu.

End ikke Microsofts egen Skype virker via Continuum. Der kommer lynhurtigt skræmmende associationer til Windows RT.

Det ser dog ud til allerede nu at gå hurtigere for Windows 10-apps. DR TV's app fungerer i Continuum og det samme gør en af de mere populære YouTube-apps, myTube.

Når app-situationen er blevet nævnt, så fungerer Continuum udmærket, og det er en mindre ingeniørkunst, at et mobilsystem kan omdannes til noget, der i høj grad minder om og fungerer som Windows 10. 

Se også galleri om Lumia 950 og 950XL: Her er Lumia 950 og 950XL og et kort kig på Continuum for Phones

Vi lavede to egentlige tests med Continuum. Kunne vi skrive en artikel, uploade den og sætte den op via Continuum til Computerworld?

Det kunne fint lade sig gøre, selvom du ikke kan have både Edge og Word åben på samme tid. Kun et program kan vises ad gangen.

Derefter lod vi vores bogholder forsøge sig i Excel i Continuum. Det er en skrabet version af Office ligesom på tablets, men hun kunne fint gøre de fleste af sine gøremål.

Dog ikke alt, da for eksempel F2-funktionen ikke virker.

Continuum er en spændende funktion, som måske/måske ikke kan bruges til nogle af brugerens opgaver, som de ellers ville have klaret på en pc, men erstatte en hel bærbar på kontoret, det tvivler vi på.

Continuum For Phones kan meget vel være en funktion, som kan ende med at ændre måden, vi ser og bruger vores smartphones på, men lige nu er det langt hen ad vejen blot en meget blæret gimmick med et gigantisk potentiale.

Læs også: Prøvekørt: Continuum for Phones: Fra telefon til computer på to sekunder

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29. april 2027 | Gratis deltagelse

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S