Brancheforening melder ud efter stor konkurs: Her er fire gode råd til at vælge hosting-partner

Det går ganske udemærket i hosting-branchen. lyder det fra brancheforeningen trods en større konkurs hos Solid Media Group. Her giver brancheforeningen fire gode råd til, hvordan du finder den rigtige web- og hosting-partner.

Artikel top billede

Kiyoshi Takahase / iStockphoto

I kølvandet på web- og hosting-bureauet Solid Media Groups konkurs har flere af de kunder, der stod tilbage uden en web-løsning, været godt og grundig trætte af web- og hosting-firmaerne.

Flere kunder har beskrevet det som om, at branchen er præget af cowboy-metoder, der har gjort dem til jaget vildt efter konkursen.

Det kan du læse mere om her: Massevis af danske kunder i klemme hos konkursramt hosting-firma: Vi er jaget vildt

Derfor har Computerworld spurgt Brancheforeningen for it-hostingvirksomheder i Danmark (BFIH) om foreningens holdning til de 'uroligheder', der har været på hosting-scenen i denne uge.

"Vi er klar over, at det er en utryg situation at stå i, når ens leverandør af it-hosting eller andre forretningskritiske ydelser går konkurs. I den situation kan man have brug for hjælp til at få en ny leverandør," svarer Lennart Meineche, direktør i BFIH.

Flere af de kunder, der var involveret i web- og hosting-bureauet Solid Media Groups konkurs den 30. november, har blandt andet klaget over, at de blev kimet ned af de andre web- og hosting-firmaer, der ville kapre dem som kunder, hvilket beskrives som en stressende situation at stå i.

"Det er utrolig irriterende, at jeg skal bruge tiden og masser af penge på disse problemer. Hosting-markedet viser sig ikke ligefrem fra sin positive side," lød det fra Nanette Vabø, der blev ramt af konkursen.

Det kan du også læse mere om her: Massevis af danske kunder i klemme hos konkursramt hosting-firma: Vi er jaget vildt

Det går ok

Det synspunkt mener BFIH er mere nuanceret end som så:

"Nogle vil sætte pris på at få flere tilbud at vælge imellem, så man kan finde den løsning, der passer bedst til ens virksomhed. Det er så vidt vi ved en helt grundlæggende udbud-efterspørgselsregel, som gælder for alle brancher, nye såvel som gamle i sådan en situation. Vi kender dog ikke de konkrete omstændigheder i den givne situation, og kan derfor ikke udtale os yderligere om den konkrete sag."

Brancheforeningen er overordnet set godt tilfreds med kvaliteten.

"Vi undersøger ind imellem hosting-branchens ry, og de tilbagemeldinger vi får, tyder på, at branchen har et rimeligt godt ry, og at man er tilfreds med de ydelser, man køber."

Fire råd til den rigtige partner

Foreningen giver fire gode råd til dig, der skal finde det helt rigtige firma at arbejde sammen med.

Kvalitet

It-hosteren skal have styr på kvaliteten eller orden i maskinrummet.

Kig blandt andet efter dokumenterede processer, køleanlæg, brandslukning, to separate backup lokationer, nødstrømsanlæg og redundante internetforbindelser - det er, hvad man kan kalde minimumskrav for god it-hosting.

Kontrol

It-hosteren skal lade sig kontrollere en gang om året.

Kræv, at din hosting-leverandøren bliver set efter i sømmene af en udefrakommende og uvildig specialist.

De færreste købere af it-hosting har den fulde teknologiske indsigt.

Det er derfor vigtigt, at en uvildig specialist kan sige god for ydelsen. Kontrollen kan udmønte sig forskelligt, eksempelvis i en revisorerklæring, ISO-certificering eller Hosting-mærket.

Stabilitet

It-hosteren skal være en veldrevet virksomhed og stabil samarbejdspartner.

Spørg efter regnskaber, forsikringer og bed it-hosteren om at skaffe en going-concern erklæring fra sin revisor, hvis du er i tvivl om selskabets soliditet.

Gennemsigtighed

It-hosteren skal beskrive ydelser forståeligt og lægge relevante data åbent frem.

Bed om tilbud, som er sammenlignelige. Og bed om en forklaring, hvis der er noget, du ikke forstår.

Med disse fire råd i baglommer mener Brancheforeningen for it-hostingvirksomheder i Danmark, at du er ordentligt klædt på til at finde den korrekte partner.

Læs også:
Massevis af danske kunder i klemme hos konkursramt hosting-firma: Vi er jaget vildt

Direktør i kritiseret dansk webbureau: Vi lytter til kritikken og udskyder betalings-frist for kunderne

Webbureau med 2.500 danske kunder konkurs efter fejlslagen redningsplan

Læses lige nu

    Event: SAP Excellence Day 2026

    It-løsninger | Nordhavn

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    24. februar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S

    Simple Agency Group A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Bo Christiansen, 38 år,  som CCO. Han skal især beskæftige sig med kommercielle partnerskaber og digitalisering af koncernens aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Director for eCommerce & Customer Platforms hos Atea A/S. Han er uddannet MSc in economics and business administration, Strategy, Organisation and Leadership. Han har tidligere beskæftiget sig med drift og udvikling af større eCommece teams med fokus på kundeoplevelsen. Nyt job

    Allan Bo Christiansen

    Simple Agency Group A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Sarah Birkegaard Elkjær som Marketing Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med at styrke marketingsteamets evne til at planlægge, drive og følge op på leadgenererende aktiviteter. Nyt job

    Sarah Birkegaard Elkjær

    Norriq Danmark A/S