Er Facebook rigtig klog - eller er "gratis" internetforbindelse en klam fidus?

Klumme: Facebook vil forsyne én milliard indere med en stærkt begrænset, men gratis, internetforbindelse. Det udfordrer begrebet netneutralitet, men er det klogt, eller er det en fesen forretningsfidus, som er ved at brede sig?

For adskillige år siden blev "Internet.org"-initiativet startet af Facebook, og lige nu foregår der en større diskussion om dette initiativ i udenlandske medier.

Kort fortalt går det ud på at tilbyde gratis "basis-internet" til én milliard indere, som i dag ikke har nogen internetforbindelse.

Det lyder jo umiddelbart som noget, man kan have svært ved at have noget imod, men sagen er lidt mere kompliceret end som så.

Der er nogle store dilemmaer, og jeg synes derfor, det er en interessant diskussion, og det ville være ærgerligt at gå glip af den her i vores lille andedam.

Derfor kan I betragte denne klumme som et oplæg til diskussion.

I får min holdning til problematikken, og jeg håber, at I vil byde ind med jeres egne holdninger i debatsporet under artiklen.

Hvad mener man med basis?
Først og fremmest bør vi lige kigge nærmere på sætningen: "gratis basis-internet til en milliard mennesker, som i dag ikke har adgang til internettet".

Nøglen til den fortsatte diskussion er det lille ord "basis", som indgår i sætningen, for hvad menes der egentlig med basis?

Er "basis" en lav hastighed eller en begrænsning på antal MB/måned, man kan downloade?

Lad os kigge nærmere på Facebooks egen definition:

"Free Basics by Facebook provides people with access to useful services on their mobile phones in markets where internet access may be less affordable. The websites are available for free without data charges, and include content on things like news, employment, health, education and local information."

Der er altså ikke tale om en gratis internet forbindelse, men gratis adgang til bestemte websites.

Jeg er loren ved ideen
Se, det synes jeg jo, er en helt anden ting, og det har nogle implikationer, som gør, at jeg er noget loren ved hele ideen.

Onde tunger kunne indvende: "Steen, din løn afhænger af, at folk gider at betale for deres internetforbindelse, så selvfølgelig skal du være imod det!"

Og der er ingen tvivl om, at traditionelle ISP'er vil få det særdeles svært i et marked, hvor en ekstern spiller kommer ind og forærer produkterne væk.

Så det er skidt for "branchen", men det kan brugerne jo være helt ligeglade med.

Er det godt for brugerne?
Men er det egentlig godt for brugerne?

Umiddelbart vil jeg mene, at det for den enkelte bruger er uendeligt meget bedre dog at have nogen adgang til internettet, frem for ingen adgang overhovedet.

Internet.org har da også nogle fine casestories, hvor man viser forskellige afrikanske unge mennesker, der har færdiggjort uddannelser og lignende som følge af denne adgang.

Men hvis vi løfter os lidt højere op og kigger på samfundet som et hele, så synes jeg faktisk, at der er nogle betydelige problemer, da hele denne idé strider totalt mod de generelle principper for netneutralitet (figur 1.)

Når jeg leverer en internetforbindelse til en bruger i Danmark, blander jeg mig ikke i, hvilke services eller websider som den pågældende bruger benytter.

Derfor er Fullrate netneutrale (og det er vores kolleger i Danmark i øvrigt også).

Vigtigt: De eksempler, jeg kommer med i det nedenstående, er altså ikke noget, vi overvejer at gøre. Det strider 100 procent mod vores grundholdning, og bringes udelukkende for at illustrere mine pointer! 

Hvad skulle argumentet være for ikke at være netneutrale (hvis vi lige glemmer de to åbenlyse svar: 1. Moral, etik og fairness og 2. Kunderne vil forhåbentlig skride og sende en ikke-net-neutral ISP ud i glemslen)?

Konkurrencefordel?
Det kunne for eksempel være for at give egne produkter en konkurrencefordel.

Forestil jer, at Fullrate implementerer "FullFlix" som en konkurrerende service til Netflix.

Efter nogen tid konstaterer vi, at kundeindtaget til den nye service ikke er så stort som forventet, og at mange kunder stadig foretrækker Netflix.

Hvad gør man så? Hvis man ikke håndhæver netneutralitetsprincipperne, kunne man jo overveje enten helt at blokere for Netflix i eget net eller at båndbreddebegrænse trafikken fra Netflix.

Flere penge?
Det kunne også være for at tjene flere penge.

Man kunne indgå eksklusivaftaler, så brugere af en service var tvunget til at være kunder hos en bestemt ISP for at kunne benytte en trediepartsservice.

En ISP kunne forlange gebyr fra serviceleverandører for at tillade, at leverandørens service er tilgængelig i ISP'ens net.

Bekymrende udvikling
"Det lyder sgu ikke godt, men heldigvis sidder du bare og finder på, Steen!"

Nej, desværre. Det er en ret præcis beskrivelse af en særdeles bekymrende udvikling, der foregår i USA i disse år (læs for eksempel her). 

Internet.org bygger på nogenlunde samme koncept. Der eksisterer en proces for udvælgelse af indholdsleverandører og websites, og der skal penge på bordet, før man kan komme med.

Indtil videre har jeg kun beskæftiget mig med de kommercielle implikationer ved manglende netneutralitet, men de demokratiske problemer er faktisk endnu værre. Specielt for et ungt demokrati som Indien.

Det er overvejende sandsynligt, at udrulningen af internet.org i sin nuværende udformning i Indien vil gøre det særdeles svært for alternative operatører at etablere sig på markedet efterfølgende.

En businessplan forudsætter et vist kundeindtag for at kunne hænge sammen, og mange mennesker (som ikke har prøvet andet) vil sandsynligvis stille sig tilfreds med gratisudgaven; De kan jo ikke vide hvad der mangler.

Det vil nok heller ikke være nemt for et alternativ til Facebook at blomstre op under sådanne vilkår.

Og hvad så?
Ok, så borgerne må nøjes med visse kommercielle produkter og undvære andre. So what?

Hvad med nyhedssites? Blogsites? Alternative politiske sites?

Hvem bestemmer, hvad der er tilgængeligt, og kan man både købe plads til sig selv og samtidig betale for, at andre ikke kan få plads?

Kunne de store etablerede partier for eksempel sikre, at mindre partier med alternative holdninger får sværere ved at komme til orde?

Er beslutningsprocessen åben, så alle kan se, hvem der betaler for hvad, og hvem der bliver afvist - og med hvilke begrundelser.

Eller vil det blive pakket ind under "forretningshemmeligheder"?

Hvad med demokratiet?
I Danmark kan man for prisen for den billigste internetforbindelse og den billigste pc etablere en webside som er fuldkommen uafhængig, og hvor man kan komme ud med lige præcis det budskab, man måtte have behov for (med få lovbundne begrænsninger: bagvaskelse, racisme, ...).

Dette er på det lidt højtravende plan efter min mening en af de helt store fordele, som menneskeheden har fået med internettet.

Det er fremmende for demokratiet, og det åbner mulighed for systemkritik og åben debat - også hvis man ikke har særlig mange penge.

Hvad skal man gøre i Indien, hvis Internet.org bliver en realitet - og bliver markedsdominerende?

Hvordan skal den lille m/k uden midler og kontakter kunne nå én milliard medborgere med holdninger, som måske ikke deles af parnasset?

Mulighederne for at etablere en internetbaseret start-up bliver også mødt med et øget kapitalbehov, så selv om internetadgang generelt er fremmende for jobskabelse, vil lige præcis denne model trække den modsatte vej til en vis grad, så effekten for job og velstand kan vel diskuteres.

Men lidt viden er vel bedre end ingen viden?
Men omvendt har de mennesker jo i dag ingen internetforbindelse overhovedet, og argumentet om vigtigheden af adgang til viden er uangribeligt.

Adgang til viden er enormt vigtig, men jeg mener, det skal være UNBIASED adgang til viden.

En lidt polemisk sammenligning kunne være Nordkorea, hvor befolkningen jo også har internetadgang.

Der er sikkert adgang til både nyheder og videndatabaser, men er det unbiased, og vil I kalde Nordkoreanerne for et oplyst folk?

Er det mindre slemt, hvis det er en stor koncern, der sidder på informationerne, end hvis det er en diktator?

Hvad siger I? Jeg synes den er svær!

De regulatoriske myndigheder i Indien tager i øvrigt stilling til lovligheden af Internet.org i slutningen af denne måned.

Der er masser af artikler om det på nettet, for eksempel

https://info.internet.org/en

http://indianexpress.com/article/technology/social/at-facebook-we-also-believe-in-net-neutrality-very-strongly-mark-zuckerberg/

http://www.theverge.com/2015/4/15/8423075/indian-startups-leave-facebook-internet-org-net-neutrality

https://www.facebook.com/notes/access-now/open-letter-to-mark-zuckerberg-on-net-neutrality-advocacy-in-india/1048696751840666

Husk, I kan følge mig på facebook, hvor jeg skriver løst og fast om teknologi, og hvor I kan komme med forslag til emner, som jeg kan tage op i klummen.

Min lille private teknologiske losseplads finder I her, hvor jeg dumper de artikler, jeg har skrevet, og diverse andet snask - alt sammen med primært fokus på teknologi.


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Computerworld
Ny bil i 2030? Mercedes-Benz har allerede bygget den ... og den kører på 10 MacBooks
Mercedes-Benz F015 ligner ikke noget, du kan finde på hylderne hos nogen bilforhandler. Den stålgrå maskine med de indbydende former er da også mere en vision og et rullende eksperiment end en bil, du kan bruge til noget. Og så er den fyldt med MacBooks under motorhjelmen.
CIO
Undgå disse fem skadelige forhindringer og få stor succes med din analytics-strategi
Klumme: Der er meget store gevinster at hente, hvis man forstår at udnytte sine data ordentligt. Men mange løber ind i en række forhindringer. Her har du nogle af de typiske.
Comon
Manden bag verdens største torrent-site anholdt
Den formodede hjerne bag verdens største torrentsite KickassTorrents er blevet anholdt i Danmarks naboland Polen. Herfra forsøger amerikanske myndigheder at få ham udleveret til retsforfølgelse i USA. Læs her, hvad han står anklaget for.
Channelworld
Nordmænd køber dansk software-hus - medarbejderne bliver
Norske Amesto Solutions har købt det det danske CRM-firma Adwiza, der har haft svært ved at opnå tilstrækkelig lønsomhed. Men det skal der laves om på nu, lyder det fra Norge.
White paper
Innovation gennem intelligent forretningsdrift
Intelligent Business Operations gør det muligt at transformere missionskritisk indsigt til den rette handling og derved styrke forretningen.