Telenor afliver lavprisselskabet Bibob - samler alle kunderne i CBB

Telenor har et lavprisselskab for meget, og det koster nu Bibob livet. I stedet bliver det CBB, der skal være Telenors lavpris-satsning fremadrettet.

Artikel top billede

De to lavprisselskaber Bibob og CBB, som Telenor ejer, bliver nu smeltet sammen til ét.

Det koster Bibob-brandet livet, da det fremover bliver CBB, som Telenor kommer til at satse på som lavprisselskab.

Telenor meddeler i en pressemeddelelse, at sammenlægningen finder sted den 22. februar.

"Alle Bibob-kunder får deres nuværende prisplaner med over til CBB. De to brands deler i forvejen kundeservice og it-platform, ligesom de begge bruger Telenors mobilnetværk. Bibobs kunder kan derfor se frem til samme gode kundeoplevelse hos CBB, som de har været vant til hos Bibob," lyder det fra Telenor.

Samtidig lyder forklaringen på sammenlægningen af de to selskaber, at Telenor ønsker en mere enkel forretning på det danske marked.

"Vi har reduceret antallet af produkter, vi er i gang med en omlægning af it-systemerne, og nu nedlægger vi så et af vores brands for at koncentrere os om at dyrke og finpudse to knivskarpe og stærke telebrands, nemlig Telenor og CBB. Vi glæder os til at byde Bibob-kunderne velkommen til CBB-familien," udtaler Telenors administrerende direktør Jesper Hansen.

Solgte Bibob for 93 millioner kroner

Det fremgår af meddelsen fra Telenor, at Bibob-kunderne allerede i dag, torsdag, modtager en mail med information om ændringerne.

"Ingen Bibob-kunder skal skifte simkort i forbindelse med navneskiftet, og de vil fra 22. februar kunne logge ind på CBB's hjemmeside med samme brugernavn og password, som de i dag benytter hos Bibob."

Telenor købte CBB i 2004 og Bibob i 2009.

I første omgang kørte de to lavprisselskaber som et selvstændigt datterselskab, men i 2012 blev de lagt ind under Telenor, og i dag sidder medarbejderne også fysisk hos Telenor på Frederikskaj i København.

Med dødsstødet til Bibob-brandet forsvinder en fra serie-iværksætteren Frank Rasmussens helt store succeser.

Han formåede på blot et par år at skaffe 69.000 kunder til Bibob, før selskabet i maj 2009 blev solgt til Telenor for 93 millioner kroner.

Læs også:

Prisstigninger hos danske teleselskaber: Her er fremtidsudsigterne

Efter mange års priskrig: Derfor stiger prisen for et mobilabonnement i Danmark

Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27 maj 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

Test Consultant

Midtjylland

SOS International

Platform Engineer – Team Lead

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
Lars Jul Jakobsen, chefkonsulent hos Region Nordjylland, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Jul Jakobsen

Region Nordjylland

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Thomas Nakai

Carlsberg