Dansk app det mest downloadede spil i hele verden fra både iOS og Android

Det danske spil Subway Surfers stryger helt til tops på ny liste over de mest downloadede spil i verden i 2015 fra både Apples App Store og Google Play. Se listen her.

Artikel top billede

Den danske spilvirksomhed Kiloo fortsætter med at storhitte med spillet Subway Surfers, som selskabet har produceret sammen med Sybo Games.

I en netop udgivet rapport fra App Annie, der leverer analyser og rådgivning med udgangspunkt i det globale app-marked, kan man læse, at Subway Surfers blev det mest downloadede spil i verden i 2015, når App Annie tager udgangspunkt i både Apples App Store og Google Play.

I kategorien "Top Games of 2015: Worldwide Combined iOS and Google Play Downloads" ser listen således ud:

1: Subway Surfers (Kiloo)
2: Candy Crush Saga (King, Tencent)
3: Clash of Clans (Supercell)
4: Candy Crush Soda Saga (King)
5: Despicable Me (Gameloft)
6: My Talking Tom (Outfit7)
7: Temple Run 2 (Imangi, iDreamSky)
8: My Talking Angela (Outfit7)
9: Pou (Zakeh)
10: 8 Ball Pool (Miniclip)

Kiloo er mest kendt for Subway Surfers, men står også bag flere andre populære spil - heriblandt Frisbee Forever, Bullet Time, Smash Champs og Stormblades.

Især Subway Surfers er dog blevet et globalt hit.

Læs også: Her er historien om danske Kiloo: En vild verdenssucces - der helst lever anonymt i Aarhus

Subway Surfers, der kan hentes til iOS, Android, Kindle og Windows Phone, er et freemium-spil. Det betyder, at spillet er gratis at downloade, men så tilbyder forskellige tilkøb i selve spillet.

App Annie har også en liste med de spil, der har genereret den største omsætning i 2015, er her er Subway Surfers ikke at finde på Top 10-listen, selvom det altså var det mest downloadede spil i 2015.

Tjener masser af penge

Selskabet Kiloo tjener dog masser af penge og har haft flotte vækstrater i de senere år. Selskabet havnede på en andenplads i Computerworlds Top 100-undersøgelse før jul, hvor 445 danske it-virksomheders regnskaber for de seneste to år blev nærstuderet. Læs om det her. 

Kiloo havde i 2014 et resultat før skat på 156 millioner kroner - 39 procent bedre end i 2013, hvor det lå på 112 millioner.

Resultatet gik tilbage i 2015-regnskabet, hvor resultatet før skat lød på 43 millioner kroner, men det er stadig et rigtig flot resultat for en virksomhed med omkring 100 ansatte.

Trods global succes med Subway Surfers lever Kiloo fra Aarhus en relativ anonym tilværelse.

Kiloo ejes og styres af de to brødre Jacob Møller og Simon Møller, der stammer fra Silkeborg.

Vi har tidligere fortalt hele historien om Kiloo og Subway Surfers - læs den her.

Spilsitet Pockeygamer offentliggjorde sidste år en artikel om Subway Surfers, hvor det fremgik, at spilet nu havde rundet en milliard downloads siden lanceringen i 2012.

Det fremgik også, at Subway Surfers havde 27 millioner aktive brugere hver eneste dag.

Læs også:

Her er historien om danske Kiloo: En vild verdenssucces - der helst lever anonymt i Aarhus

Google Play versus Apple App Store: Her hentes der flest apps - og her tjenes flest penge

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Critical Operations Technicians (ITI) søges til FE’s nye datacentre

    Københavnsområdet

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub