Nyt dansk teleselskab er nu live på nettet: Her er tidsplanen for Plenti

Planerne et nyt dansk tele- og underholdningsselskab ved navn Plenti bekræftes nu på webside, hvor den konkrete tidsplan også fremgår.

Artikel top billede

Planerne om et nyt dansk tele- og underholdningsselskab ved navn Plenti, som Computerworld kunne afsløre tirsdag, er ganske konkrete.

Hvor hjemmesiden www.plenti.dk tidligere på ugen endnu var uden indhold, så har stifterne af selskabet nu fået lagt en ganske utvetydig besked ud:

"Plenti lancerer Danmarks nye underholdnings­tjeneste!" lyder overskriften nu på plenti.dk.

Endnu mere interessant er det dog, at Plenti på websiden samtidig tæller ned til lanceringen, der finder sted om 64 dage.

"Vi giver dig en verden af indhold — vær med fra starten! Skriv dine kontaktoplysninger nedenfor og bliv en af de første til at høre om Plentis tjenester," lyder beskeden.

Læs også: Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

De er to af de tunge drenge fra den danske telebranche, der står bag Plenti. Direktør og stifter er Peter Mægbæk, der i sin tid var medstifter og administrerende direktør i Fullrate, som TDC købte i 2009 i en kæmpehandel. Han har også været administrerende direktør i Viasat.

Den anden stifter - og bestyrelsesformand - er Morten Strunge, der stod bag teleselskabet Onfone, som TDC købte for omkring 300 millioner i 2011, og nu er stifter og direktør hos ebogstjenesten Mofibo.

Ønsker ikke at udtale sig

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra både Peter Mægbæk og Morten Strunge.

Peter Mægbæk takker for opmærksomheden men oplyser, at stifterne ikke ønsker at udtale sig om planerne med Plenti på nuværende tidspunkt.

Læs også: Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Det fremgår dog af de offentlige erhvervsregistre, at Plenti holder til på adressen Lygten 39 i København NV og blev stiftet den 2. september.

"Virksomhedens formål er etablering og drift af telekommunikationsvirksomhed, samt enhver anden aktivitet der efter bestyrelsens skøn står i forbindelse hermed," lyder formålet med Plenti ifølge BiQ.

Selskabskapitalen er i øjeblikket kun på på 1.750.000 kroner, men både Peter Mægbæk og Morten Strunge må formodes at have midlerne til at finansiere selskabets opstart og lønningerne til medarbejderne. 

Plenti har allerede har ansat flere medarbejdere - blandt andet en CIO - og samtidig søger selskabet nu kundekonsulenter i et offentligt jobopslag, hvor man blandt andet kan læse:

"Plenti er en nystartet virksomhed af nogle af branchens erfarne folk. Du skal sælge Danmarks nye underholdningstjeneste, hvor kunderne får adgang til masser af digitale tjenester og et mobilabonnement til én samlet stærk pris. Vi forventer at lancere Plenti i løbet af foråret - skal du være med?"

Læs også:

Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse