Afsløring: Skat har forsøgt at slippe ud af evighedskontrakt med CSC i 16 år

Allerede i 2000 planlagde skatteministeren at frigøre det daværende ToldSkat fra en lammende afhængighed af CSC. Senest i 2007 skulle alle it-systemer i udbud.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

For 16 år siden planlagde Skatteministeren en storstilet modernisering af det daværende ToldSkats it-systemer.

Målet var at slippe fri af afhængigheden af CSC og modernisere den aldrende it-portefølje, så systemerne i al fremtid kunne sendes i udbud og driftes bedre og billigere.

Den opmærksomme læser vil huske, at Computerworld i december kunne afsløre, at Skat stadig er dybt afhængig af CSC og en forældet systemportefølje.

Det kan du læse mere om her: Skat har brudt loven i 19 år: Har underskrevet million-kontrakter med CSC i årevis uden at sende ordrerne i udbud

Så hvad skete der?
Computerworld kan begynde at løfte sløret for 16 års kamp for frigørelse.

Allerede i maj 2000 er Skatteministeriet i gang med en såkaldt Masterplan for modernisering af store dele af ToldSkats (senere Skat) it-systemer.

Moderniseringen skal være gennemført i 2006, men allerede tre år senere ændrer Skatteministeren planen og erstatter den med en overordnet systemmodernisering.

En gennemgående analyse af it-systemerne hos ToldSkat viser nemlig et voldsomt behov for at rette op på it-systemerne, som efterhånden er en direkte trussel mod ToldSkat.

Systemerne udgør nemlig "en teknologisk risiko, ligesom den eksisterende funktionalitet virker hindrende for den videre digitalisering og effektivisering af bl.a. borgere og erhvervslivets kontakt med skattemyndighederne," fastslår skatteminister Svend Erik Hovmand i en orientering til Finansudvalget i oktober 2003.

Afhængigheden af CSC

Et af de helt store problemer er, at ToldSkat er næsten totalt afhængig af sin største it-leverandør, CSC.

"Det var meget vigtigt for Skat at man fik fjernet afhængigheden af CSC. Så det var vigtigt, at der kom flere leverandører på både drift og udvikling," forklarer Bjarne Wind, tidligere direktør i Post Danmark.

Fra 2004 til 2008 var han var en del af en følgegruppe på tre personer, som skulle holde øje med systemmoderniseringen og rapportere til Finansudvalget en gang om året.

Bjarne Winds opfattelse bliver bekræftet af et aktstykke til Finansudvalget fra 2005, hvor daværende skatteminister Kristian Jensen orienterer sine kolleger i Folketinget og sagen.

"Det har i arbejdet med udbudsmaterialet været centralt at sikre, at ToldSkat kommer væk fra en stor afhængighed til særligt en leverandør og over i en situation, hvor flere leverandører løbende konkurrerer om opgaverne, uden at dette væsentligt øger leveringsrisikoen som følge af, at leverandørerne i mindre grad har kendskab til ToldSkats organisation, processer og systemer," skrev Kristian Jensen dengang til finansudvalget.

Nissen flytter med

På trods af det store ønske om at frigøre sig fra CSC ender it-kæmpen faktisk med at være en af de tre selskaber, som samme år vinder en udbudsrunde om at levere løsninger til systemmoderniseringen.

Da udbudsrunden er færdig, er de tre vindere nemlig IBM, KMD og CSC.

De heldige vindere kan nu byde på opgaver i systemmoderniseringens tre planlagte faser.

Hver fase skal erstatte nogle af ToldSkats systemer med nye systemer, som igen skal driftes af en leverandør efter en udbudsrunde.

"Målet er, at al systemarbejde og drift af systemerne ved afslutningen af moderniseringsplanen i 2008 vil være bragt i udbud," forklarer daværende skatteminister, Svend Erik Hovmand i 2004 i et aktstykke til Finansudvalget.

Eller som Bjarne Wind forklarer det:

"Vejen, man valgte, var ikke at spilde tid på at dokumentere de eksisterende forældede systemer, men at udvikle nye systemer, så man ikke var afhængig af CSC. Det skulle nyudvikles af flere forskellige leverandører, så man frit kunne vælge, hvor det skulle ligge. Så man lod bare de gamle systemer være og køre videre i en overgangsperiode. For det var, som jeg forstod det, håbløst at tænke på at lave et udbud på det gamle, der lå hos CSC."

Og i lang tid ser det ud til, at det også skal ende sådan. Selvom forløbet ikke er en dans på roser, ser det lovende ud forklarer Bjarne Wind.

"I den periode, jeg var i følgegruppen, var der ikke de store alarmsignaler. Der var nogle forsinkelser i udbuddene, men der var ikke sat de store aktiviteter i gang. Vi måtte dog konstatere nogle forsinkelser i første fase, som vi løbende rapporterede til Skatteministeriet og Finansudvalget."

De forsinkelser kom primært på grund af skatteområdets indviklede natur.

"Lovgivningen omkring skat er ekstremt kompleks. Så arbejdet måtte i sagens natur baseres på de kravsspecifikationer, som skat lavede, og det var et bevægeligt mål, for skattelovgivningen blev hele tiden ændret."

Da Bjarne Wind træder ud af følgegruppen i 2008, ser han ingen sorte skyer på horisonten.

Her otte år senere, sidder Skat stadig fast i sine gamle CSC-systemer, og en ny styregruppe kæmper for at frigøre staten frigøre staten fra sin afhængighed af CSC.

Det kan du læse mere om her: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

    Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

    Infrastruktur | Nyborg

    IBM Infrastructure Days

    Hvordan skaber du en sikker, robust og moderne IT-infrastruktur i en tid, hvor AI, cloud og nye sikkerhedskrav ændrer spillereglerne?

    Digital transformation | København

    Fra teknolog til strateg: IT-ledelse i en AI- og forretningsdrevet virkelighed

    Hvordan tager du ejerskab over strategi, ledelse og teknologi i en AI-drevet virkelighed? På konferencen møder du frontløbere, der transformerer IT fra servicefunktion til strategisk enabler for forretningen med fokus på cloud, sikkerhed, AI-etik...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S