Prøvekørt: Så fantastisk er HoloLens Developer-udgave - vi har prøvet den

Ved årets Build-messe fik Computerworld mulighed for at "udvikle" et spil til HoloLens på halvanden time og opleve, hvad Microsofts AR-briller virkelig kan.

Artikel top billede

Det er svært at beskrive følelsen, når et hologram svæver foran dine øjne.

Ved sidste års Build-messe fik Computerworlds udsendte mulighed for at prøve HoloLens i et meget kontrolleret miljø.

Allerede dengang var vi tryllebundne af de nærmest magiske svævende objekter foran øjnene, der var så virkelighedstro, at vi måtte stikke hånden igennem en holografisk bygning for at være helt sikker.

Selvsamme følelse kom tilbage det sekund, brillerne gled ned over mine øjne igen, og jeg igen kunne se hologrammer for mine øjne ved dette års Build.

Og denne gang måtte vi gerne tage billeder både af brillerne og af os bruge dem. Men billederne er kun en fattig illustration af, hvor fascinerende brillerne er. Ja faktisk ser vi lidt åndssvage ud.

Læs også fra sidste års Build: Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

I halvanden time fik 70 journalister mulighed for at kode en HoloLens-app, eksekvere den og prøve den.

Kode er måske så meget sagt, for de fleste techjournalister aner ikke hvor semikolonnet skal placeres. I stedet blev vi guidet igennem et forkortet forløb beregnet udviklere, så vi kunne opleve brillerne.

Det bød på halvanden time i Holo-himlen.

Intuitiv
Under Holographic Experience Lab, som eventet hed, blev vi to og to journalister tildelt en mentor, som skulle guide os igennem kodningsdelen.

Vi blev placeret ved hver vores computer, hvor Unity og Visual Studio kørte, men al fokus lå på det sæt HoloLens-briller, som lå ved siden af.

Det var den netop lancerede Developer-udgave, som i disse dage sendes af sted til udviklere verden over. Den koster 3.000 dollar - knap 20.000 kroner.

(artiklen fortsætter under videoen)

Efter to minutters opsætning - langt mindre end sidste år - manifesterede hologrammer sig foran mine øjne igen.

Menuen, som du ser i HoloLens-videoer, svævede foran mine øjne lige så tydeligt som var det virkelighed, og med et klik med fingeren ud i luften, kunne jeg vælge forskellige menuer.

Det var let og intuitivt at gøre og for at fjerne alt igen, skulle jeg gøre en bestemt bevægelse med hånden, som bedst kan beskrives som "minispringvandsbevægelsen".

"Må vi lege med den?" spurgte min makker, en BBC-journalist, der ikke havde prøvet HoloLens før.

Lille prik er musen

En lille hvid prik agerer som en mus og flytter sig alt efter hvilken vej HoloLens vender.

Med et tryk med fingeren foran skærmen, åbnede Edge-browseren, som herefter svævede foran mit ansigt.

Let kunne jeg fastmontere browseren til en væg ved siden af mig, og jeg kunne gå rundt om browser-vinduet, der hang i luften lige så stabilt som computerskærmen stod på skrivebordet ved siden af.

Browser-vinduet var heller ikke bare et fladt billede, som du kan interagere med. Efter at have sat det fast, svævende i luften, kunne jeg gå helt tæt på og se, at browservinduet faktisk var et par holografiske millimeter tyk, hvilket gjorde oplevelsen meget mere virkelighedstro.

Ja så virkelighedstro et svævende browserbillede af Computerworld.dk nu kan være.

Udvikling af appen
HoloLens kører kun Universal Apps, Microsofts apps der kører på Windows 10, Xbox One, Windows 10 Mobile og på HoloLens.

Vi udviklede et lille spil i Unity og Visual Studio, men da vi er kodemæssige analfabeter bestod 'kodearbejdet' mere eller mindre i at slå scripts til med flueben.

Vi byggede appen, hvor vi skulle placere et holografisk objekt på et bord foran os, og vi kunne skyde bolde efter små robotter, der svævede rundt om vores hoveder ved at klikke med fingeren.

I artiklens billeder kan du se de forsøg på at tage billeder af situationen, blot fik os til at se endnu mere tåbelige ud, men jeg kan love dig for, at vi oplevede noget magisk.

Efter at have skudt en sonde et par gange, eksploderede gulvet, og vi kunne se ned i en anden verden, som var hullet ægte.

Samme problem som ved sidste model
Vi afleverede modvilligt brillerne igen, da andre journalister skulle til. BBC-journalisten var ikke i tvivl: Der er potentiale i HoloLens til at blive den næste store platform, men der er også nogle elementer, som først skal løses.

Først og fremmest feltet, hvor hologrammer vises. Hvis du har set en af de mange videoer om HoloLens fra Microsoft, så ser du store hologrammer, der fylder hele stuer.

Det gør de også, men du kan ikke se dem sådan.

Ligesom med sidste års model, er feltet begrænset til cirka halvdelen af dit normale synsfelt. Ikke noget problem, hvis hologrammet svæver et stykke foran dig, men selv "startmenuen" blev nogle gange skåret i af en usynlig kant, når den gled uden for hologramfeltet.

Men problemets størrelse er relativt i forhold til, hvem der skal bruge headsettet. En almindelig forbruger vil finde det generende og forstyrrende, mens brillernes snævre point of view vil være knap så stort et problem i Enterprise-verdenen.

Grunden til det snævre synsfelt er blandt andet et spørgsmål om pris. For at det skal være større, vil prisen stige en hel del ifølge Microsoft.

Samtidig er det også et biologisk spørgsmål.

For at kunne se hologrammerne, ser dine øjne en smule forskudt på de svævende robotter foran dig. Hvis en robot flyver for langt ud til højre, kan dit venstre øje ikke se robotten, og illusionen bliver ophævet.

Bliver billedet større i det endelige produkt? Det er uvist.

Der er ikke sket den store forandring siden modellen sidste år, og det vides ikke, hvornår der kommer et endelig produkt på markedet.

Brillerne lever og ånder igennem Microsofts Universal Apps, så for at brillerne skal blive en succes, så skal der først komme gang i Microsofts UWP-projekt.

HoloLens kan blive stort. "Revolutionerende-på-samme-måde-som-iPhonen-ændrede-smartphone-markedet"-stort.

Læs også: Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events |

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S