Lækket mail afslører: Microsoft nægter at opgive Windows til smartphones - men har systemet en fremtid?

ComputerViews: Windows Phone er bestemt ikke på vej til at blive lagt i graven, lyder det i en lækket mail fra Microsoft. Her er argumenterne for og imod, at Microsoft kan øge markedsandelen på smartphone-markedet.

Artikel top billede

ComputerViews: Windows er presset i knæ på smartphone-markedet, men nu afviser Microsoft i en lækket mail, at smartphone-satsningen skulle være på vej i graven.

Rygterne om Windows Phones/Windows 10 Mobiles død er nemlig stærkt overdrevne.

Det er budskabet i den opsigtsvækkende mail fra Windows-topchef Terry Myerson.

Mailen, som Myerson har sendt til en række Microsoft-ledere og forskellige partnervirksomheder, florerer i flere medier i disse dage.

Mailen indleder Terry Myerson med at fortælle, at han erfarer, at der er bekymringer fra forskellige partnere om, hvordan Microsofts indsats på mobil-området vil være i fremtiden.

"Lad mig være meget direkte: Vi er 'committed' til levere Windows 10 på mobile enheder med små skærme, der kører med ARM-processorer," skriver Terry Myerson i mailen, som blandt andre Windows Central er i besiddelse af.

"Vi er i øjeblikket i gang med udviklingen af vores næste generation af produkter, og jeg vil lige bekræfte vores engagement i Windows 10 Mobile igen."

"Vi tror på dette produkts værdi hos erhvervskunderne, og det er vores intention at understøtte Windows 10 Mobile-platformen i mange år," skriver Windows-chefen videre ifølge Windows Central.

Han oplyser også i mailen, at Microsoft har en roadmap for nye Windows-smartphones.

Derfor har tvivlen meldt sig

Det er i sig selv opsigtsvækkende, at en topchef fra mægtige Microsoft er nødt til at sende en mail med et budskab som dette, og det bekræfter, at Windows til mobile enheder lever en noget usikker tilværelse - i hvert fald uden for Microsofts kontorer.

Rygterne om, at Microsoft måske ikke vil blive ved med at satse på Windows til smartphones og mobiltelefoner har stået på længe.

De er ikke mindst opstået i kølvandet på den lave markedsandel, som Windows Phone har kunnet opnå efter en del år på markedet efterhånden.

Samtidig meldte Microsoft i starten af 2015 ud, at Windows Phone som selvstændigt styresystemet ville ophøre, og at der i stedet ville blive satset på Windows 10 i en mobil-udgave.

Læs også: Windows Phone elimineret: Sådan skal Windows 10 køre på din smartphone

Selvom det på mange måder var en fornuftig plan, var det også med til at skabe ny usikkerhed om, hvad Microsoft så helt præcis ville på smartphone-markedet.

I februar var tidligere Microsoft-topchef Steve Ballmer på banen for at kritisere Microsoft for ikke længere at have en klar kurs på mobilområdet, som selskabet ellers havde (ifølge ham selv), da han var administrerende direktør.

"... virksomheden er virkelig nødt til at udstikke en retning med mobile enheder. For hvis du vil være mobile-first og cloud-first, er du virkelig nødt til at have en fornemmelse af, hvad du gør med de mobile enheder," udtalte Steve Ballmer.

Da Microsofts smartphone-Windows stort set ikke blev nævnt på selskabets store BUILD-konference for nogle måneder siden, tog snakken om et muligt exit fra smartphone-markedet for alvor til.

Microsofts udfordring

Men det er altså bestemt ikke et exit, der er planen fra Microsofts side, hvis man skal tro budskabet i den lækkede mail fra Windows-chef Terry Myerson.

Læs også: Windows-smartphones lagt på is af Microsoft - er helt fraværende på selskabets store udvikler-konference

Uanset hvad Microsoft nu melder ud i egne rækker og til forskellige partnere, så kommer man ikke uden om, at Windows til smartphones har det ekstremt svært på markedet.

Ifølge analysefirmaet Gartner havde Windows i fjerde kvartal 2015 en global markedsandel på blot 1,1 procent af de smartphones, der blev solgt til slutbrugere i kvartalet.

I samme kvartal året før var Windows-markedsandelen på 2,8 procent, så det går den forkerte vej for Microsoft.

I det sidste kvartal i 2015 havde Android en global markedsandel på 80,7 procent, mens iOS lå på 17,7 procent.

Microsofts muligheder

Mens Windows dermed ikke rigtig er inde i kampen mod Android og iOS, taler det til Microsofts fordel, at Windows faktisk har tredjepladsen helt for sig selv på smartphone-markedet.

Nummer fire, BlackBerry, er helt nede på 0,2 procent, og det virker ikke sandsynligt, at den platform kan blive en trussel mod Microsofts.

Dermed er Microsofts chance på markedet at udbygge den beskedne position, som selskabet trods alt har, og at satse på, at den massive udbredelse, som Windows 10 har opnået til pc'er og tablets kan hive smartphone-udgaven af Windows med op.

Det giver samtidig rigtig god mening - og det har det i øvrigt gjort hele tiden - at Microsoft i særdeleshed fokuserer på erhvervskunderne med Windows 10 Mobile.

I dette kundesegment tæller det eksempelvis meget, at man kan sikre den bedst mulige sammenhængende platform på tværs af virksomheden - fra pc'er til tablets og smartphones.

Det er i det arbejde bestemt ikke en ulempe, hvis der rent faktisk er tale om samme styresystem på de forskellige enheder.

Derudover har Microsoft stadig muligheden for at give eksempelvis SharePoint og Skype for Business særlige funktioner (og en særlig kærlighed) på Windows-baserede smartphones, selvom der efterhånden findes masser af glimrende løsninger til de konkurrerende platforme også fra både Microsoft selv og fra partnerne. 

Der er dermed argumenter både for og imod, at Microsoft kan få en relevant tilstedeværelse på smartphone-markedet i fremtiden.

Arbejdet må dog starte med, at Microsoft viser verden, at selskabet fortsat satser helhjertet på smartphone-markedet med Windows-platformen.

Om det så også betyder, at markedsandelen på 1,1 procent vil vokse, må vi vente med at se.

Læs også:

Steve Ballmer kritiserer Microsofts nye mobilstrategi: "Jeg havde sat kursen"

Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

Windows-smartphones lagt på is af Microsoft - er helt fraværende på selskabets store udvikler-konference

Windows Phone elimineret: Sådan skal Windows 10 køre på din smartphone

Erhvervsakademi København

Eksterne lektorer inden for IT-sikkerhed

Københavnsområdet

Forsvarets Efterretningstjeneste

Linux Infrastructure Specialist

Københavnsområdet

Forsvarets Efterretningstjeneste

Network engineer - Routing & Switching

Københavnsområdet

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S